Forskere vil se på, hvordan nærdødsoplevelser påvirker folk

Studie skal undersøge de psykologiske, sociale og åndelige konsekvenser af at vende tilbage til livet med en oplevelse af at have været tæt på døden

En nærdødsoplevelse er en subjektiv oplevelse af at have været tæt på eller troet sig død og have set et stærkt lys, set sin krop udefra, mødt afdøde familiemedlemmer i andre dimensioner eller mærket en følelse af fred.
En nærdødsoplevelse er en subjektiv oplevelse af at have været tæt på eller troet sig død og have set et stærkt lys, set sin krop udefra, mødt afdøde familiemedlemmer i andre dimensioner eller mærket en følelse af fred. . Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Mere end hver tiende, som har overlevet et klinisk hjertestop, kan efterfølgende fortælle om nærdødsoplevelser, viser internationale studier.

I øjeblikket forbereder læge Jens Søndergaard, professor ved forskningsenheden for almen praksis, og cand.med. Tobias Kvist Stripp under ledelse af professor, theol.dr. Niels Christian Hvidt et projekt, som skal se på de psykologiske og åndelige behov, der kan opstå i kølvandet på at have overlevet et hjertestop og måske have haft en nærdødsoplevelse.

En nærdødsoplevelse er en subjektiv oplevelse af at have været tæt på eller troet sig død og have set et stærkt lys, set sin krop udefra, mødt afdøde familiemedlemmer i andre dimensioner eller mærket en følelse af fred. Der findes beretninger om nærdødsoplevelser i nogle af menneskehedens ældste skrifter som Den Egyptiske Dødebog, ligesom nogle vil mene, at man finder det beskrevet i Bibelen, eksempelvis hos Paulus i Andet Korintherbrev, kapitel 12. De seneste 40 år er der internationalt blevet forsket i nærdødsoplevelser, primært i USA. I Danmark er der ikke lavet forskning på området.

I udenlandske studier anvender man typisk den såkaldte Greyson-skala, opkaldt efter den amerikanske professor i psykiatri Bruce Greyson, til at opgøre, hvor mange som har haft en nærdødsoplevelse. Studier viser, at mellem 10 og 18 procent af mennesker, som overlever klinisk hjertestop, har en oplevelse, som ifølge Greyson-skalaen kan betegnes som en nærdødsoplevelse. Niels Christian Hvidt efterspørger viden om, hvordan nærdødsoplevelser manifesterer sig i et mere sekulært samfund som det danske.

”Vi ved, at mennesker, som er overlevet et hjertestop, på godt og ondt er eksistentielt mærkede for livet, og det vil vi gerne forstå bedre. I forhold til den gruppe, som har haft en nærdødsoplevelse, vil vi gerne forstå, hvad det gør ved deres måde at forstå verden, sig selv og deres sygdom på.”

Syddansk Universitet vil følge patienter, som er overlevet hjertestop, og følge dem over tid. Man vil udvikle et spørgeskema, der kan bruges i Danmark til at undersøge psykologiske, eksistentielle og åndelige behov hos mennesker, som har været tæt på døden. Forskerne vil desuden undersøge langtidseffekterne af at have overlevet et hjertestop. Niels Christian Hvidt siger:

”En nærdødsoplevelse er efter de hidtidige undersøgelser som regel positiv, men kan også være negativ og er ofte kompleks. Ved at følge forsøgspersonerne over tid forventer vi at få et indblik i de psykologiske, sociale og åndelige behov, som kan opstå over tid som følge af en nærdødsoplevelse, og komme med nogle bud på, hvordan vi bedst møder sådanne behov.”

Det danske forskningsprojekt bydes velkommen af hos-pitalspræst, ph.d. Øystein Buer, som er præst på Oslo Universitetssygehus.

Ifølge Buer, som har lavet et ph.d.-projekt om nærdødsoplevelser, skal sundhedspersonale og præster have en større forståelse for de eksistentielle følger af en nærdødsoplevelse. Hans forskning viser, at der hos nogle melder sig en ensomheds- følelse, når man vender til-bage til livet. Han siger:

”Der kan opstå en diskrepans mellem den dybde, patienten har haft i nærdøds-oplevelsen, og den interesse, familie og pårørende kan vise. Patienten vil ofte have behov for at blive ved med at vende tilbage til erfaringen, og det kan andre have svært ved at forstå. Familien har set patienten som syg, måske i koma, men patienten fortæller om at have haft en oplevelse. Det kan i sig selv give en distance og skabe et behov for samtale.”

I sin forskning er Buer stødt på nærdødsoplevelser, som forandrer livet. Den paranormale erfaring kan for nogle føre til fordybelse i en åndelig overbevisning og behov for samtaler med en præst eller anden sjælesørger, mens andre reagerer med angst. Han siger:

”Nogle har tunge og mørke nærdødserfaringer, som de har brug at tale om, fordi fortolkningsprocessen er kompliceret. Det er oplevelser, som ofte er svære at tale om, fordi man sidder tilbage med måske fortvivlelse og ensomhed.”