Danske gravide har klaret pandemien godt

I pandemiens første måneder viste udenlandske undersøgelser, at gravide var ramt af øget stress, men i Danmark var de vordende mødre ikke påvirket psykisk

En ny dansk undersøgelse viser derimod, at gravide kvinder herhjemme var relativt upåvirkede af pandemien rent psykisk de første måneder efter nedlukningen i foråret.
En ny dansk undersøgelse viser derimod, at gravide kvinder herhjemme var relativt upåvirkede af pandemien rent psykisk de første måneder efter nedlukningen i foråret. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix/modelfoto

En kvindes angst og bekymring under graviditeten kan øge risikoen for tidlig fødsel og få konsekvenser for barnets sundhed senere i livet. Derfor vakte det bekymring blandt jordemødre og fødselslæger, da undersøgelser fra Canada, USA og Kina i første halvdel af 2020 påviste øget stress blandt gravide under covid-19 pandemien.

En ny dansk undersøgelse viser derimod, at gravide kvinder herhjemme var relativt upåvirkede af pandemien rent psykisk de første måneder efter nedlukningen i foråret. Forskerne fandt ingen tegn på øget depression blandt gravide, når de sammenlignede med en tilsvarende undersøgelse fra 2016, men der var en beskeden stigning i angstsymptomer.

”Vores undersøgelse viste, at gravide ikke var psykisk påvirkede af pandemien, og at de havde mulighed for at isolere sig, hvilket er meget vigtigt under en pandemi. De havde samtidig uændret kontakt til den praktiserende læge og jordemoderen,” fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, adjunkt Gritt Overbeck fra afdeling for almen medicin på Københavns Universitet.

Undersøgelsen offentliggøres i denne uge i tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Health.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gritt Overbeck ser resultatet som et udtryk for, at gravide klarede den første nedlukning godt.

”De bevarede deres kontakt til sundhedsvæsenet, og fødslerne blev gennemført nogenlunde på samme måde som før trods restriktionerne. Men vi ved endnu ikke, om det faktum, at pandemien nu har varet længe, kan påvirke kvinder, der skal føde,” siger Gritt Overbeck.

Forskeren understreger, at undersøgelsen ikke særskilt har undersøgt sårbare gravide, som er en særlig risikogruppe.

Gritt Overbeck peger på, at pandemier ofte medfører øget angst og depression, som kan resultere i, at det ufødte barn får dårligere forudsætninger senere i livet.

”Stress kan udløse en biokemisk påvirkning af akvariet i mors mave, og det kan give et mere stresset fødselsforløb. Stress påvirker også moderens tilknytning til barnet,” fortæller Gritt Overbeck.

Stress i forbindelse med ebola i Afrika vurderes for eksempel at have haft negative konsekvenser for børns udvikling.

Det er også påvist, at de børn, der blev født under og efter den hollandske hungersnød i slutningen af Anden Verdenskrig, havde forøget risiko for at udvikle diabetes 2, hjertesygdomme og alvorlige psykiske lidelser som skizofreni.

På Sygehus Lillebælt i Kolding fortæller konstitueret, koordinerende jordemoder for graviditetsområdet Louise Oddershede Simsick, at afdelingen ikke har oplevet øget mistrivsel blandt gravide under nedlukningen.

De vordende forældre har været bekymrede for smitterisikoen for mor og barn, ligesom mange har spurgt til, om partneren kunne være med til fødslen. Det har været muligt, bortset fra de første uger lige efter nedlukningen i marts 2020.

”Generelt har pandemien ikke gjort nogen forskel i forhold til de ressourcestærke gravide. Nogle udsatte gravide med tendens til depression oplever nedlukningen som svær, mens andre med angst har givet udtryk for, at de finder kravet om at holde afstand tryghedsskabende. Vi oplever, at forældrene bruger mere tid på at koncentrere sig om fødslen og den nye familie, og det giver mere ro. Det er vores indtryk, at det har påvirket amningen positivt. Vi har heller ikke mistanke om, at den utryghed, pandemien medfører, har betydet øget mistrivsel i form af stagnerende vækst hos det ufødte barn,” fortæller Louise Oddershede Simsick.

Praktiserende læge, professor og forskningsleder Jens Søndergaard fra forskningsenheden for almen praksis ved Syddansk Universitet ser resultatet af den nye undersøgelse som udtryk for et velfungerende dansk sundhedsvæsen, hvor kontakten mellem gravide, jordemoder og læge er bedre end i de fleste andre lande.

”En pandemi svarer på nogle områder til en krigssituation, og sundhedsvæsenet har generelt klaret det godt. Jeg er imponeret af, hvor meget patienter og personale har været villige til at omstille sig til for eksempel videokonsultation. Tærsklen for at søge læge er formentlig blevet højere, og det kan have ramt nogle patientgrupper som for eksempel kræftpatienter. Men vi har endnu ikke data, og derfor er det vigtigt ikke at konkludere for håndfast på nuværende tidspunkt,” lyder det fra Jens Søndergaard.