Illerup Ådal ved Skanderborg er berømt blandt arkæologer, fordi Nordeuropas største våbenfund fra jernalderen er gjort her. Flere end 12.000 våbendele fra år 205 efter Kristi fødsel blev gravet ud i årene 1950-1985 og har hidtil fået forskerne til at konkludere, at et gigantisk slag må være gået forud for, at de mange våben blev ofret på stedet.
Men i en artikel i det arkæologiske tidsskrift Skalk, som udkommer i dag, argumenterer arkæologen Jeanette Varberg, museumsinspektør ved Moesgaard Museum, for en anden og mindst lige så sandsynlig forklaring: De danske jernalderkrigere udkæmpede ikke et stort slag om magt og territorium, men jagtede systematisk andre folkeslag for at sælge dem som slaver til romerne.
”Det specielle ved fundet i Illerup Ådal og flere andre fund fra perioden er, at der er fundet så mange våben, men ingen rester af mennesker. Der er kilder, som beretter om, at germanerne hængte de døde op i træerne, men hvis de mange våben stammer fra ét slag, skulle flere end 1000 mand være blevet hængt op der på Skanderborg-egnen, uden at der er efterladt nogen spor af det,” siger Jeanette Varberg.
Derfor lancerer hun nu den teori, at de mange våben ikke stammer fra ét slag, men at lokale folk over lang tid har samlet våbnene sammen, inden de ofrede dem i det, der dengang var en sø. Og våbnenes ejere solgte de som slaver til romerne.
”Vi har ingen direkte beviser for, at jernalderens danskere handlede med slaver, vi mangler ’the missing link’ i form af skriftlige vidnesbyrd eller for eksempel fund af en slavering. Men vi ved, at Romerriget var en økonomisk stormagt baseret på slaveøkonomi – den største slavestat i historien,” siger hun.
Slavehandlen var lige i nærheden og udgjorde en stor økonomisk faktor. Ved Mainz i Tyskland er der fundet et romersk relief, der viser germanere holdt som slaver, og i Hildesheim er der fundet en slavering. I London er fundet en slavetavle fra omkring år 100 efter Kristi fødsel, som tjener som dokumentation for ejerskabet af en slave, påpeger Jeanette Varberg, som også henviser til et stort svensk forskningsprojekt, som anslår, at slavehandelen i vikingetidens Norden var så omfattende, at hele 25 procent af datidens befolkning var slaver.
Mens de folkelige forestillinger om de danske vikinger indbefatter masser af krigstogter, drab, plyndringer og voldtægter, er slavehandelens betydning blevet nedtonet. Og når slavehandel som motiv i jernalderen ikke har været bragt på bane før af forskere, kan en medvirkende årsag ifølge Jeanette Varberg være, at det stiller vores fjerne forfædre i et mere flatterende lys, at de udkæmpede et stort slag, end at de fangede andre germanere og solgte dem på romernes slavemarked.
”For vikingernes vedkommende ved vi helt sikkert, at de handlede med slaver. Ved Sydfrankrigs kyst er fundet en boplads, hvorfra danske vikinger solgte slaver til kalifatet i Cordoba. Jeg ved godt, at jeg placerer mig på øretævernes holdeplads, når jeg foreslår, at slavehandel også skal regnes ind i ligningen, når vi prøver at forstå jernalderens slag. Men jeg er overbevist om, at det har noget på sig,” siger Jeanette Varberg.