”Det er afgørende, at vi får en karakterskala, der kan anvendes internationalt. Der er behov for, at karakterer i Danmark kan sammenlignes med karakterer i andre lande, og dette skal løses, uanset hvilken skala vi må komme til at anvende i fremtiden.”
Sådan lød hovedargumentet fra daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), da den såkaldte Karakterkommission i 2004 kom med forslaget om en ny syvtrinsskala. I 2006 blev den gamle trettenskala så sendt på pension.
10 år efter syvtrinsskalaens indførelse er målet om internationale sammenligninger af danske karakterer bestemt ikke løst til et 12-tal, siger flere af landets universiteter til Kristeligt Dagblad. De seneste år har både erhvervsliv og politikere kritiseret karaktersystemet, og i gårsdagens udgave af dagbladet Information foreslog SF at indføre en ”kreativ karakterskala”.
”Det er stadig et problem at oversætte karakterer. Selvom systemet lægger sig op ad det amerikanske, så er karaktererne ikke direkte kompatible, for måden at bedømme karakterer på er vidt forskellig fra land til land. I den ideelle verden havde vi et fælles karaktersystem og en fælles bedømmelse internationalt, men sådan ser virkeligheden ikke ud,” siger prorektor Bjarne Graabech Sørensen fra Syddansk Universitet, der hvert år sender godt 1000 studerende til udlandet.
På Aalborg Universitet er man mindre kritisk og fremhæver, at den nye karakterskala i højere grad end den tidligere er internationalt sammenlignelig.
”13-tallet var en undtagelseskarakter for det danske system, og det er 12-tallet ikke. På den måde er det et skridt i den rigtige retning,” siger studiechef på Aalborg Universitet Lone Vestergaard, og hendes udmelding vækker genlyd på Aarhus Universitet.
”Med den gamle skala så mange af vores dygtigste studerende middelmådige ud, når man omregnede deres karakterer. Det gør de ikke længere,” fortæller Berit Eika, prorektor på Aarhus Universitet.
Erik Meineche Schmidt, der i dag er rådgiver for universitetsledelsen på Aarhus Universitet, var en del af Karakterkommissionen, der i sin tid anbefalede syvtrinsskalaen. Han mener ikke ”at man kunne have opnået en større grad af sammenlignelighed”.
”Der er nærmest lige så mange karaktersystemer, som der er lande, men vi valgte at lægge os op ad systemerne i Nordamerika og Europa, fordi det er de lande, hovedparten af de danske studerende rejser til. Det er ikke muligt for mig at afgøre, hvorvidt man har nået målet med international sammenlignelighed, men vi lagde os på noget, som havde en større chance for at være sammenligneligt end trettenskalaen,” siger Erik Meineche Schmidt.
Peter Allerup, der er professor i statistik på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, mener generelt, at syvtrinsskalaen har store mangler og opfordrer regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan evaluere det nuværende karaktersystem.
”Der er brug for at genindføre noget af trettenskalaens præmiering af den unikke præstation. Idéen med syvtrinsskalaen er, at man tæller ned fra karakteren 12 ved at tælle antallet af fejl. Det ligger dybt i skalaen, at man tæller fejl på en meget rigid måde. Karaktersystemets krise viser sig blandt andet ved, at studerende på for eksempel IT-Universitetet kritiserer karakteren 12, fordi alle de andre studerende også får 12,” siger Peter Allerup.
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Annette Nordstrøm Hansen efterlyser også en evaluering af syv-trinsskalaen, der blandt andet kortlægger sammenligningen med udenlandske karakterer og de store spring mellem de enkelte karakterer på skalaen.
”Men en eventuel ændring af karakterer kræver også en ændring af undervisningsplanen. Samtidig er det væsentligt, at en evaluering også ser på, om vi tillægger karakterer for stor vægt. Kunne man forestille sig, at studerende blev optaget både på baggrund af karakterer og efter andre kriterier? Ved vi, at den, der skal være læge og har 12 i snit, bliver en bedre læge, end den der har 9 i snit?,” lyder det fra Annette Nordstrøm Hansen.