For et par år siden opgav 23-årige Lasse Keizer Nielsen den uddannelse til stærkstrømsingeniør, han ellers var i gang med. Han vidste ikke, hvad han så skulle kaste sig over, og sagde for sjov til vennerne, at han jo kunne blive skraldemand eller klaverstemmer.
Det viste sig, at der var én, der kendte én hos Pianokompagniet i Aarhus. Det viste sig også, at firmaet gerne ville have ham i lære. Derfor er han nu – som den eneste i Danmark – under uddannelse til klaverstemmer.
”Det er superfedt, men også meget svært. Mange tror, det kræver, at man er født med absolut gehør. Det gør det ikke, det er ren træning,” fortæller Lasse Keizer Nielsen, som håber at kunne forblive ansat hos Pianokompagniet, når han er udlært om et års tid.
Men én svale gør ingen sommer. Og Søren Egetved-Sørensen, formand for Dansk Pianostemmer og Instrumentmagerforening, mener heller ikke, at en enkelt lærelysten 23-årig kan redde en branche af cirka 50 danske klaverstemmere, som helt bogstaveligt er på vej på pension.
”Da jeg blev formand i 2017, regnede jeg vores gennemsnitsalder ud til 56 år, og den stiger år for år. Jeg har forgæves forsøgt at forklare Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, at hvis udviklingen fortsætter, har vi om 15-20 år ingen til at vedligeholde de mange instrumenter rundt om på musikkonservatorier, musikskoler, skoler og kirker,” siger formanden.
Ifølge Poul Wandahl, den ene af tre partnere bag Pianokompagniet i Aarhus, bunder krisen i, at der mangler læresteder. Tidligere havde klaverfabrikker som Hornung & Møller mange lærlinge, men i dag er klaverproduktion på dansk grund fortid, og klaverstemning varetages typisk af små enkeltmandsvirksomheder.
”Nogle af mine ældre kolleger siger, at de ikke vil uddanne lærlinge, fordi det ville være at uddanne en konkurrent,” siger han.
Derfor mener klaverstemmernes forening, at der bør etableres en offentlig uddannelse for eksempel på teknisk skole. Ifølge Søren Egetved-Sørensen findes der klaverstemmerskoler i Tyskland og Sverige, og Poul Wandahl oplyser, at Norge og Finland har etableret uddannelser på musikkonservatorier.
Claus Olesen, rektor for Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, mener dog ikke, at et kunstnerisk uddannelsessted som et konservatorium er det rette sted til en håndværksuddannelse som klaverstemmer. Det er også en udfordring, at alle uddannelser i dag er dimensioneret til at have et stort antal elever.
”Der er afsindigt meget brug for, at vi i fremtiden har klaverstemmere. Men nogle fag kan være så små og samtidig så vigtige, at det ikke er sikkert, vi kan løse opgaven nationalt. Derfor bør vi overveje, om vi kan etablere et system, hvor vi investerer i at købe kurser i udlandet,” siger han.
Også Søren Egetved-Sørensen overvejer, om den eneste mulighed er, at de unge uddannes i for eksempel Tyskland. Men han undrer sig over, at selvom interessen i Danmark for at spille klaver er voksende, er viljen til at uddanne en ekspertise til vedligeholdelse fraværende:
”Mange vælger at købe et elklaver, selvom jeg kender musiklærere, der slet ikke mener, at dét, man spiller på sådan et, kan kaldes musik. I hvert fald dør den klassiske musik, hvis den skal spilles på et elklaver,” siger Søren Egetved-Sørensen.