Danske kulturskatte bør ikke være på svensk jord, men udleveres til Danmark. Sådan lyder det fra flere partier i Folketinget. Dansk Folkeparti har tidligere arbejdet for, at danske kulturskatte i Sverige skal returneres til Danmark, og partiets kulturordfører, Alex Ahrendtsen, opfordrer nu regeringen til at tage affære.
Opfordringen kommer på baggrund af, at flere svenske museer ligger inde med adskillige danske kulturskatte, der ofte er taget som krigsbytte. Et af disse museer er Armémuseum i Stockholm, som i sin udstilling har en lang række genstande, der stammer fra Danmark, ikke mindst i form af krigsbytte fra svenskekrigene. Museet har eksempelvis flere hundrede danske flag i samlingen, deriblandt et enormt Dannebrog, der er mere end 11 meter bredt. Flaget er fra 1676 og stammer fra Den Skånske Krig, men bør nu afleveres tilbage til Danmark, mener Dansk Folkeparti.
”Danske kulturskatte hører til i Danmark og ikke i Sverige. Hvis den svenske stat vil fortsætte med at udbedre vores nære venskab, vil det være en god idé at levere genstandene tilbage, men det er ikke op til Dansk Folkeparti, da en udleveringsaftale skal ske på regeringsniveau,” lyder det fra Alex Ahrendtsen.
Hos regeringspartierne De Konservative og Venstre er man positiv over for opfordringen, og kulturordfører Naser Khader fra De Konservative vil også gerne have fanerne hjem.
”Spørgsmålet om vores kulturarv er kompliceret, fordi det handler om historie. Og det handler ikke kun om de mange Dannebrog, men også om andre historiske genstande som dronning Margrete den Førstes guldkjole. De Konservative vil meget gerne have tingene tilbage, og vi skal i dialog med svenskerne om muligheden for, at det kan ske. I første omgang vil jeg meget gerne mødes med kulturordførerne og kulturministeren.”
Hos Venstre er kulturordfører Britt Bager også klar til at diskutere muligheden for at få de danske kulturskatte hjem. Først skal embedsværket dog på banen, siger hun:
”Principielt er det en vigtig del af dansk historie, som derfor bør være på dansk jord, men jeg kender ikke det praktiske, og vi skal derfor have undersøgt, hvordan vi kan gøre det, for det er selvfølgelig ikke noget, der skal føre til en diplomatisk krise.”
Kulturminister Mette Bock (LA) ser dog ingen grund til at kræve kulturskattene afleveret tilbage til Danmark.
”Det er min holdning, at det ikke giver mening at tale om at få tilbageleveret 400 år gammelt krigsbytte fra vores nabo Sverige. Flere genstande er kommet til Sverige i en tid, hvor det var sejrherrens ret at tage krigsbytte. I Danmark udstiller vi som bekendt også kulturarv, som kommer fra andre lande,” lyder det fra kulturministeren.
Det svar har Alex Ahrendtsen ikke meget tilovers for. I 1965 vedtog Folketinget at levere en række islandske håndskrifter tilbage, selvom man ikke var forpligtet til det. Samme velvilje mener Alex Ahrendtsen, at Sverige burde udvise.
”Det er et skuffende svar fra Mette Bock. Sverige er jo en selvudnævnt humanistisk stormagt, så jeg går ud fra, at man i humanismens navn gerne vil tilbagelevere nogle af de stjålne kulturgenstande til os, ligesom vi leverede indsamlede og lovligt købte håndskrifter tilbage til Island. Det ville klæde regeringen at rette henvendelse til den svenske regering om det.”
Men selv hvis det skulle ske, er der lange udsigter til, at kulturskattene igen vil ende på dansk jord.
På den anden side af sundet lyder det fra kultur- og demokratiminister fra Miljøpartiet Alice Bah Kuhnke, at det er en sag for de enkelte museer, og at man derfor ikke ønsker at udtale sig. Og museumsinspektør på Armémuseum Carl Zarmén afviser, at man umiddelbart er klar til at levere kulturskattene tilbage, selv hvis der blev fremsat en officiel forespørgsel.
”Det er vigtigt at forstå spørgsmålet i en historisk sammenhæng. Krigsbytte har i århundreder været en del af krigens regler, og det gælder også i dette tilfælde. Vi ser ingen grund til at levere noget tilbage, som er en vigtig del af vores fælles historie.”
Hvis det skulle komme på tale at udlevere kulturskattene, skal det derfor pålægges museet fra politisk hold, påpeger museumsinspektør Carl Zarmén.
”Jeg finder det besynderligt, at Alice Bah Kuhnke ikke vil gå ind i sagen, for det er i sidste ende et politisk spørgsmål, eftersom det er den svenske stat, der ejer genstandene. Men det kan skyldes, at man aldrig har modtaget en officiel forespørgsel på genstandene fra den danske stat. Den slags ønsker dukker op i ny og næ, men det virker som om, det som regel er fra politikere, der vil score billige point,” lyder det fra Carl Zarmén, som bakkes op af Steffen Heiberg, historiker, forfatter og tidligere museumsinspektør på Frederiksborgmuseet.
Han mener heller ikke, der er grund til at begynde at kræve genstande tilbage.
”Jeg mener som udgangspunkt, at historiske genstande skal forblive, hvor de er. Det risikerer at starte en uheldig dominoeffekt, hvis først et land begynder at gøre krav på en eller flere kulturskatte. Vi skal ikke glemme, at der på dansk grund også findes krigsbytte fra udlandet. Det kan ende i et næsten uendeligt bytteri på tværs af samtlige landegrænser, og i museumsverdenen er der bred enighed om, at vi ikke skal begynde at rokke den båd.”
I det kommende finanslovsudspil for 2018, der blev præsenteret den 31. august, er der lagt op til at hæve budgettet til danske museer med otte procent. Men selv hvis det bliver til virkelighed, skal pengene ikke bruges til at hente kulturskatte hjem, mener Steffen Heiberg.
”I forvejen bugner Danmark af kulturskatte. Der ligger så mange artefakter hengemt, som ikke vedligeholdes tilstrækkeligt på grund af manglende midler. Så hvis der kommer flere penge til museumsområdet, kunne man passende bruge dem der, i stedet for at begynde at hive genstande hjem fra udlandet.”
Kristeligt Dagblad vil på mandag skrive mere om de danske kulturskatte, herunder de mange flag og faner, der befinder sig i Sverige.