Danske kvinder får aborter i udlandet. Det var også plan B for Josephine

Op mod 30 danske kvinder rejser hvert år til England eller Sverige for at få en abort, hvis de har fået afslag af et abortsamråd. Det rokker ved tanken om lige adgang til sundhedsydelser, siger overlæge og medlem af Abortankenævnet

Efter at have klaget til Abortankenævnet, lykkedes Josephine Wendt at få foretaget en abort i Danmark i 20. graviditetsuge. Ellers havde hun taget til England. - Foto: Leif Tuxen.
Efter at have klaget til Abortankenævnet, lykkedes Josephine Wendt at få foretaget en abort i Danmark i 20. graviditetsuge. Ellers havde hun taget til England. - Foto: Leif Tuxen.

Josephine Wendt var halvvejs i sin graviditet, da hun og hendes kæreste fandt ud af, at pigen, hun bar, manglede begge arme. Misdannelsen blev opdaget ved den allersidste ultralydsscanning omkring uge 20. 

Josephine Wendt var langt over grænsen for fri abort, der går ved udløbet af 12. svangerskabsuge. Men parret var sikre på, at de ønskede en abort. De søgte om såkaldt sen abort i et abortsamråd – og Josephine Wendt, 29 år, er stadig rystet over det afslag, hun fik: "Grotesk, uetisk," siger hun. 

Parret ankede afslaget til Abortankenævnet og skrev et brev, der blev vedlagt anken:

"Vi vil aldrig kunne anse det liv, vi kan tilbyde hende, som værdigt, og vi vil altid være tynget af dårlig samvittighed over, at vi ikke kunne få lov at fravælge dette liv for hende," skrev de blandt andet. 

Anken gik igennem, Josephine Wendt fik abort på et dansk hospital i uge 20+5, men plan B var sat i værk, hvis aborten var blevet hende nægtet. Parret havde allerede booket en konsultation på en engelsk klinik. I England er der fri abort indtil 24 uger.  

"Jeg ved ikke, om jeg havde fået lov at se hende bagefter og sige farvel i England, som vi gjorde i Danmark. Sådan en abort tror jeg aldrig, jeg var kommet mig over," siger Josephine Wendt.  

Men andre kvinder gennemfører, hvad hun slap for.

109 danske kvinder har de seneste 10 år fået foretaget en abort i England eller Wales. Det viser en gennemgang af rapporter fra det britiske sundhedsministerium fra 2012 til 2021, som Kristeligt Dagblad har foretaget.

I Europa er det målt pr. indbygger kun kvinder fra Irland, Malta og Cypern, der i højere grad end danske kvinder tager til England og Wales for at få foretaget en abort. Også Sverige, hvor der er fri abort til uge 18, tager hvert år imod danske kvinder.

Region Skåne oplyser til Kristeligt Dagblad, at Skånes universitetshospital i både Malmø og Lund hvert år foretager abort på 12-14 danske kvinder. 

Det er i høj grad disse kvinder, der det seneste år har fået debatten om grænsen for fri abort til at blusse op. 

Annemette Wildfang Lykkebo er formand for fødselslægernes sammenslutning, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG). 

DSOG går ind for, at abortgrænsen udvides ud over de 12 uger. 

"Tallene svarer jo til, at 20-30 danske kvinder om året tager til England eller Sverige for at få den abort, de ikke kan få herhjemme. Jeg mener, at det er trist, at vi stiller dem i en situation, hvor de må søge hjælp i udlandet og i et sundhedssystem, de ikke har samme kendskab til. Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om de får den rette støtte og hjælp," siger hun, som også har kendskab til Spanien som destination for danske kvinder, der har fået nej til sen abort. 

I 2021 søgte 803 kvinder om sen abort. 750 fik tilladelse i de regionale abortsamråd, mens 53 fik afslag. 

Torben Larsen er speciallæge i gynækologi og obstetrik og medlem af abortsamrådet i Region Sjælland. Han har selv gennem årene mødt en håndfuld af de kvinder, som tager til udlandet for at få den abort, de ikke kan få herhjemme.

"I abortsamrådet får vi ingen tilbagemeldinger på, hvem der ender med at søge mod udlandet. Så det har været i forbindelse med efterfølgende graviditeter eller aborter, at kvinder har gjort mig opmærksom på, at de tidligere har fået foretaget abort i udlandet. De fleste er taget til England, men for nogle år siden havde jeg også en patient, som tog til USA," siger han.

"Det er min oplevelse, at det er kvinder, som på det givne tidspunkt i livet ikke har haft overskuddet til at gennemføre graviditeten, eller at faderen ikke har været værd at samle på," siger han. Torben Larsen vurderer, at det er de forholdsvist ressourcestærke kvinder, som reagerer på et afslag ved at tage til udlandet.

Det er også Annemette Wildfang Lykkebos bekymring.

"Tallene for kvinder, der tager udenlands, viser, at de har taget en beslutning, der for dem er så rigtig, at de søger ud af landet for at få den gennemført. Men hvad med dem, der ikke har penge, overskud og empowerment til at gøre det?".

Jannie Dalby Salvig er ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Aarhus Universitetshospital og sidder derudover i Abortankenævnet. Hun har hørt om, at kvinder tager til udlandet for at få foretaget abort, men har ikke kendskab til konkrete sager. Også hun mener, at fænomenet rokker ved tanken om lige adgang til sundhedsydelser.

“En del kvinder vil sandsynligvis ikke kunne benytte sig af den mulighed. For det første koster selve behandlingen penge, og for det andet er der transportudgifterne,” siger Jannie Dalby Salvig. 

The British Pregnancy Advisory Service står for omkring 40 procent af alle abortbehandlinger i England og Wales. Organisationen oplyser på sin hjemmeside, at en kirurgisk abort i uge 19-24 eller en medicinsk abort i uge 11-24 koster knap 13.000 kroner. 

Torben Larsen pointerer, at det langtfra er alle kvinder, der vælger at rejse til udlandet, når abortsamrådet – og eventuelt også Abortankenævnet – har givet afslag på abort. Flere accepterer afgørelsen, og nogle sætter ligefrem pris på den, mener Torben Larsen. 

“Der findes en gruppe kvinder, som faktisk bliver lettet, når de får et nej. De har måske været udsat for pres fra kæresten eller forældrene, som synes, de ikke er modne nok, eller at det ikke er et godt tidspunkt at få børn. Når de så får et nej, bliver de bekræftet i, at der er andre end dem selv, der også synes, det er urimeligt at få en abort. Mit forsvar for abortsamrådene er, at man indimellem redder en lille familie fra at skille sig af med et foster, som kan ende med at blive et udmærket menneske til glæde for den pågældende kvinde,” siger han.