Danskerne får markant færre børn, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Selvom Danmark længe har været blandt de vestlige lande, hvor kvinder føder flest børn, er det begyndt at gå den forkerte vej. Den samlede fertilitet faldt således i 2022 til 1553 børn pr. 1000 kvinder og ligger dermed på det laveste niveau i 35 år.
Det er en udvikling, som det kan være svært at ændre med et snuptag, siger Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet. Det udslagsgivende for, om man vælger at få børn, er nemlig økonomisk og social tryghed, påpeger han.
"Man skal både føle, at man har råd til at få børn, og tro på, at verden er et trygt sted for børn at vokse op i. Og den økonomiske tryghed er noget, som mange først opnår senere i livet, hvor muligheden for at få børn er dalende hos både mænd og kvinder," siger Bent Greve.
Han er imidlertid ikke bekymret over det aktuelle fald i fertiliteten, som han mener, hænger tæt sammen med coronapandemien:
"Den sociale tryghed blev rystet under coronapandemien, der skabte en usikkerhed om fremtiden og gjorde det sværere for folk at mødes. Netop derfor ser vi et dyk i antal fødsler i 2022, selvom vi i de forgangne år havde en relativt stabil fertilitetskvotient. Jeg tror derfor, at udviklingen vil vende igen," siger Bent Greve.
Spørger man Helle Rosdahl Lund, der er direktør i Center for balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, er der alligevel flere ting, man kan gøre, så folk ikke udskyder at få børn.
"Mange kvinder føler, at de ikke kan skabe en familie, før de har bidt sig fast på arbejdsmarkedet, eller de oplever, at de må opgive deres karriere for at få børn. Men det skal ikke være et valg mellem karrieren og familien, og derfor må vi ændre opfattelsen af, hvad en karriere er," siger hun og tilføjer:
"Mit råd til både kvinder og mænd er, at man skal lade være med at tænke på karrieren som en stige, man skal kravle op ad. Tænk i stedet på karrieren som en vej, hvor man kan gå frem, tilbage, til højre, til venstre eller stå stille i en periode," siger Helle Rosdahl Lund.
Også Mette Abildgaard, der er familieordfører i Det Konservative Folkeparti, mener, at man kan gøre forældreskabet lettere:
"I Det Konservative Folkeparti har vi netop nedsat en familiepolitisk gruppe, hvor vi skal finde bud på, hvordan vi som samfund skaber de bedste rammer for familien. For har familien gode kår, er det ikke kun fertiliteten, men også trivslen, der vil stige," siger Mette Abildgaard.
Familien kan nemlig også spille en afgørende rolle i at bekæmpe mistrivsel blandt unge og ensomhed blandt ældre. Men det kræver, at familierne har overskud i hverdagen:
"Da jeg som yngre politiker var ude for at holde taler, advarede jeg ofte mod madordninger i daginstitutionerne, fordi det ville udtynde familiens funktion. Jeg kunne mærke, at den pointe ikke rigtigt vakte begejstring. Nu står jeg selv og smører madpakker til familien hver aften og ville ønske, at der var en madordning," siger Mette Abildgaard.
Der er imidlertid ingen steder i den vestlige verden, hvor man har haft succes med at vende kurven, fortæller Flemming Konradsen, der er professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet:
"Verden over ser vi, at når folk i byerne først er vant til at have få eller ingen børn, er det svært at vende udviklingen og øge fertiliteten. Også selvom forbedrede vilkår for børnefamilierne måske kan gøre en lille forskel," siger Flemming Konradsen.
Det lave antal fødsler kan i virkeligheden også ses som en succeshistorie og et tegn på en historisk positiv udvikling af det danske samfund:
"Heldigvis afslutter langt flere kvinder en uddannelse og kommer på arbejdsmarkedet, vi har bedre adgang til prævention, urbaniseringen øges, der er økonomisk vækst og et bedre dækkende pensionssystem. Det gør alt sammen, at folk får færre børn, og at de får dem senere i livet, hvor det rent biologisk bliver vanskeligere," siger Flemming Konradsen.