Prøv avisen

Danske kvinder fryser æg ned i udlandet, mens de venter på den rette mand

En ny undersøgelse foretaget på Yale Universitet viser, at mange kvinder vælger at nedfryse deres æg i udlandet, mens de venter på den rette mand. Foto: Carsten Bundgaard/ritzau

Stadig flere kvinder vælger af sociale årsager at få nedfrosset ubefrugtede æg. Eksperter mener, at det er diskriminerende, at deres æg kun må gemmes fem år i Danmark, mens andre lande ikke har samme stramme restriktioner

Passende og veluddannede mænd er blevet så stor en mangelvare, at højtflyvende karrierekvinder nu vælger at nedfryse deres æg i håbet om, at den rette mand dukker op senere. Det er konklusionen på en undersøgelse, som blev offentliggjort på en netop overstået kongres for fertilitetseksperter i den schweiziske by Genève.

Undersøgelsen, foretaget ved det amerikanske universitet Yale, er baseret på kvinder i USA og Israel, men tendensen kendes også i Danmark. Ifølge professor Svend Lindenberg, leder af Copenhagen Fertility Center, er der ”masser” af danske kvinder, som vil sikre deres æg, indtil den rette mand kommer.

”De kommer til alle danske privatklinikker. Vi anbefaler dem at rejse til privatklinikker i Sverige eller Storbritannien, for der må man gemme nedfrosne æg i længere tid end i Danmark,” siger Svend Lindenberg.

Han henviser til, at dansk lovgivning kræver, at nedfrosne æg destrueres efter fem år, mens man i for eksempel Storbritannien typisk kan opbevare æggene i dobbelt så lang tid. Dertil kommer, at mænd kan få opbevaret deres nedfrosne sæd på ubestemt tid.

”Det er svært diskriminerende og mandschauvinistisk, at mænd kan gemme deres sæd længe, mens kvinder kun må gemme æg i fem år, selvom teknikken er der til at gemme længere,” siger Svend Lindenberg.

Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Roskilde Universitets Center og medlem af Det Etiske Råd, deler i princippet den holdning.

”Der er jo en indbygget uretfærdighed i lovgivningen,” konstaterer han.

Elisabet Carlsen, formand for Dansk Fertilitetsselskab og fertilitetslæge på Rigshospitalet, fremhæver, at formålet med den danske lovgivning er at hjælpe kvinder, som af medicinske grunde har behov for at få nedfrosset deres æg. Reglerne er ikke rettet mod kvinder, som vælger den løsning af sociale årsager.

”Det er heller ikke noget, vi tilskynder. Men der er kvinder, som er midt eller sidst i 30’erne, og som ser, at tingene smutter mellem hænderne på dem. Mange tror, at nedfrosne æg er en garanti for et barn, men der er ingen garantier,” siger hun.

Elisabet Carlsen peger på, at kvinder inden for ret kort tid skal have styr på først uddannelse, karriere og samtidig stifte familie. Men hun spiller også bolden over til mændene.

”Det handler om deres vilje til at forpligte sig. De siger, at ’det kan vi altid nå’. Men det kan kvinder ikke,” lyder hendes kritik.

Thomas Søbirk Petersen kalder problemstillingen for kompleks.

”Som udgangspunkt er det positivt, at kvinder har mulighed for at udsætte, hvornår de får børn. Det er jo også noget, vi mænd kan. Vi skal også passe på med at gøre det alt for sort og hvidt. Det kan være, at du udsætter børnene, fordi du er karrierekvinde. Men det kan også være, at du ikke har fundet din mand – eller din mand er død, eller du er bekymret for, at dine børn dør, og så vil have nogle friske æg,” siger han.

For Svend Lindenberg er det store problem, at kvinderne først kommer til fertilitetsklinikkerne, når de er blevet for gamle.

”Det er bedst at tage æg ud, før kvinden fylder 35 år. Derefter kan æggene ikke særligt godt tåle at blive frosset ned og tøet op.”

For ham er det mere ideelt, hvis en kvinde får udtaget og nedfrosset æg som 25-årig. Så er der større chance for succes, selv hvis hun først skal bruge æggene som 45-årig. Men det er ikke muligt med den nuværende danske tidsgrænse på fem år.