For mange gravide kan det være en stor mundfuld at få besked om, at de skal føde og tage sig af ikke bare ét, men to eller flere børn. I Danmark er det indtil videre ikke tilladt med såkaldt fosterreduktion af ikke-sundhedsrelaterede årsager. Men nu kan danske kvinder vælge at rejse til Norge for at få foretaget reduktion af et eller flere raske fostre, selvom der ikke skulle være sundhedsmæssige risici forbundet ved graviditeten.
Siden Norge i februar åbnede for at fjerne raske tvillingefostre, har flere nordiske kvinder henvendt sig, og efter en juridisk behandling i Sundhedsministeriet i Oslo står det klart, at også udlændinge kan benytte sig af tilbuddet mod, at de selv betaler.
Da Norge indførte tiltaget i februar, udløste det også debat i Danmark, hvor blandt andre Enhedslisten argumenterede for, at man bør følge den norske linje. Det er indtil videre ikke sket, men ifølge Thomas Søbirk Petersen, der er professor MSO i etik ved Roskilde Universitet, er det fint, at danske kvinder nu alligevel relativt nemt kan få foretaget indgrebet.
”Det undrer mig, at vi ikke har det tilbud i Danmark, hvor man ellers kan vælge abort på baggrund af de mest underlige motiver, der i nogle tilfælde kan virke urimelige. Så længe forældrene er oplyste om, at der er en vis risiko forbundet med det, kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle tilbyde fosterreduktion,” siger han.
I både Danmark og Norge har debatten gået på, hvorvidt muligheden for fosterreduktion af sunde fostre er udtryk for en etisk glidebane. Professoren mener ikke, det er tilfældet og henviser til, at kvinder er i deres gode ret til at få fjernet begge fostre gennem almindelig abort.
”Så længe det sker inden for abortgrænsen på 12 uger, mener jeg, fosterreduktion er forsvarlig. Hvis en af forældrene lider af en alvorlig sygdom, kan det være en stor mundfuld at skulle tage sig af to eller flere børn. Når det er sagt, mener jeg, at vi som samfund bør gøre mere for at hjælpe tvillingefamilier, så færre vil overveje fosterreduktion,” siger Thomas Søbirk Petersen.
I Norge er tilbuddet kommet i stand som følge af en juridisk nytolkning af abortloven, efter at der på hospitalerne herskede forvirring om, hvorvidt fosterreduktion kunne ske i henhold til reglerne. Det norske justitsministerium gennemgik derfor loven og konkluderede, at der i den oprindelige lov fra 1976 ikke er noget til hinder for at udføre fosterreduktion.
Universitetssygehuset i Trondheim, der udfører indgrebene, oplyser, at der siden februar er kommet omkring 10 forespørgsler fra nordiske kvinder. Fra 2002 til 2014 blev der foretaget 39 fosterreduktioner i Norge, hvoraf en lille, men ukendt andel var af raske fostre.
Selvom det drejer sig om ganske få danske kvinder, der vil vælge at rejse til Norge, rejser selve muligheden en vigtig etisk diskussion. Det mener Ole Hartling, der er overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd.
”Det er inde og røre ved noget helt afgørende i tilværelsen – at vi tager magt over livet på den måde. Jeg mener, det er forkert, at nordmændene har indført den mulighed, som også kan få konsekvenser i Danmark. Norge har tolket abortloven som en slags etisk carte blanche til, at man kan gøre, hvad man vil med ufødt liv,” siger han.
Ole Hartling peger på, at abortloven handler om kvinder, der ikke ønsker at blive mødre, mens fosterreduktion handler om kvinder, der gerne vil være mødre, men kun til ét barn.
”Det kan skabe en form for tingsliggørelse af menneskeliv. Gennem fertilitetsbehandlingen får man en livets gave, men her vil man så selv bestemme, hvor meget af den man vil have. Det er en problematisk individualisering,” siger han.
Bjørn Kåre Myskja er professor på institut for filosofi og religionsvidenskab ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og næstformand for Bioteknologirådet. Rådet er høringsinstans i etiske spørgsmål om moderne bioteknologi – og pendant til Det Etiske Råd.
Bjørn Kåre Myskja fortæller, at spørgsmålet ikke er blevet taget op af rådet, fordi fosterreduktion falder uden for forsterdiagnostik. Dermed har der ikke været en større etisk og politisk debat forud for beslutningen, og flere kritikere advarer nu om, at Norge risikerer at blive centrum for abortturisme.
”Selvom det i sig selv måske er en lille ting, udgør fosterreduktion et led i en bevægelse, hvor helheden i den måde, vi behandler reproduktion på, bliver mere og mere problematisk. Det er en form for tingsliggørelse af svangerskabet, hvor man hele tiden søger større kontrol og selvbestemmelse efter forælderens ønsker: Individualisering og sortering,” siger han.
Det Etiske Råd offentliggør i næste uge en fælles udtalelse om fosterreduktion af raske fostre.