Af Johanne Duus Hornemann
Netop som dagen for Danmarks befrielse i aften fejres af danskerne og ikke mindst tidligere modstandsfolk og deres efterladte, kan de sidste af dem endelig se frem til at få et svar på deres ansøgning om erstatning for de forbrydelser, de var ofre for i nazitidens Tyskland. Det siger modstandsfolkenes danske advokat, Leslie Rabuchin.
Kompensationen kommer fra en fond, som er oprettet af den tyske regering og det tyske erhvervsliv i 1999. Fonden giver erstatning til en række forskellige type ofre for nazisternes forbrydelser, herunder mennesker, der blev interneret i de tyske koncentrationslejre. Det er den Internationale Organisation for Migration i Tyskland, IOM, som står for sagsbehandlingen af de fleste danske ansøgninger og udbetalingen af erstatningerne.
Leslie Rabuchin har fra IOM netop fået oplyst, at de nulevende ansøgere kan forvente en afgørelse over sommeren, mens de efterladtes ansøgninger bliver afgjort inden årets udgang.
Dermed har hele sagen om jøder og modstandsfolks oprejsning for nazi-
tidens uretfærdigheder taget ikke mindre end fem år, og den lange sagsbehandlingstid har medført, at mange af ofrene ikke nåede at få en afgørelse i erstatningssagen, før de døde.
83-årige Hans Frederik Carstensen er en af dem, der fik det længe ventede brev i tide. Han fik sin erstatning fra IOM i fjor ved påske efter tre års venten. Han mangler dog stadig at få nogle af pengene.
Han var sabotør under krigen ved Tinglev i Sønderjylland og sad fra oktober 1944 til maj 1945 i flere forskellige koncentrationslejre i både Danmark og Tyskland. Med minderne i rygsækken om kammerater, der blev henrettet, og arbejdet med at slæbe store bunker af lig fra et sted til et andet vendte han i 1945 tilbage til Sønderjylland som en fri mand og kom hurtigt i arbejde. Og det har reddet ham, mener han selv. Men erstatningen har også været en anerkendelse af hans arbejde som sabotør og en form for undskyldning for alt det, han var udsat for i tysk fangenskab.
- Minderne forsvinder aldrig, og det kan en erstatning ikke ændre på, men den er et udtryk for, at det er forkert at behandle mennesker på den måde, som vi blev behandlet, siger han.
Han har aldrig talt så meget om sine oplevelser, men forsøgt at lade livet gå videre. Han er dog glad for, at han nåede at få erstatningen, inden han dør.
Leslie Rabuchin finder det stærkt kritisabelt, at sagsbehandlingen skulle trække sådan i langdrag.
- For mange ofre betyder penge ikke nær så meget som den anerkendelse, der ligger i at få en erstatning. De har været udsat for dybt traumatiske og voldsomme oplevelser, og erstatningssagerne er med til, at historien bliver skrevet, som den var. Det er derfor horribelt, at mange når at dø uden at få den oprejsning, de havde krav på, siger han.
I alt har cirka 1200 danskere søgt om erstatning, og lidt over 800 har fået hjælp til ansøgningerne af Leslie Rabuchin. De fleste har fået et positivt svar, mens kun nogle få har fået afslag. Erstatningen er på lidt over 60.000 danske kroner og er skattefri. Det er uklart, hvor mange der stadig venter på en afgørelse i sagen.
Læs mere under Debat