Prøv avisen

Danske sæddonorer står bag 65.000 børn globalt

I Danmark kan en donor i dag maksimalt levere sæd til 12 familier. Billede af nedfrosne sædceller fra Cryos Denmark i Aarhus. Foto: Lars Aarø / Fokus

I Storbritannien tales der om en vikingeinvasion på grund af de mange danske mænd, der hjælper barnløse par og enlige kvinder. Det er godt, at man kan hjælpe, men der er også brug for forebyggelse og behandling, så flere kan få børn uden fertilitetsbehandling, lyder det fra fertilitetslæge

De seneste 30 år har sæddonationer fra danske mænd via den danske sædbank Cryos hjulpet 50.000 babyer til verden internationalt i først og fremmest Storbritannien, Tyskland og Belgien, men også kvinder fra lande som Malaysia, Japan og Singapore modtager sæd fra danske donorer. Og alene i Danmark skønnes det, at 15.000 børn er kommet til verden via donationer fra den private sædbank med hovedsæde i Aarhus.

Sådan lyder vurderingen fra Peter Reeslev, direktør for virksomheden Cryos International, der er verdens største sædbank og formidler sæd til omkring 100 lande i verden. I Storbritannien taler flere medier – blandt andet BBC – ligefrem om en ny invasion af vikinger.

”Vores forsigtige vurdering er, at der er født 50.000 babyer i udlandet de seneste 30 år og 15.000 børn herhjemme. Danmark har et solidt ry internationalt i forhold til sundhed, miljø og inden for uddannelse. Det betyder, at danske donorer er efterspurgte,” siger Peter Reeslev.

Cryos skønner, at 3000-4000 danske mænd gennem årene har været sæddonorer. Herhjemme kan en sæddonor maksimalt donere sæd til 12 familier, men der er ingen øvre grænser for, hvor mange børn en donor globalt kan være genetisk far til.

Peter Reeslev forklarer, at danske sæddonorers popularitet blandt andet hænger sammen med, at det i Storbritannien har været svært at skaffe donorer. Det skyldes, at briterne for 15 år siden vedtog, at sæddonorer skulle være ikke-anonyme, så barnet har mulighed for at opsøge donor, når det er fyldt 18 år. Samme regler gælder for de danske sæddonationer fra Cryos, der sendes til Storbritannien.

”Men generelt oplever vi, at det er blevet lettere at skaffe ikke-anonyme donorer i Danmark, og at stigmatiseringen omkring sæddonation herhjemme lader til at være faldende,” siger Peter Reeslev og henviser til, at halvdelen af virksomhedens nuværende flere hundrede danske sæddonorer i dag er ikke-anonyme.

Tidligere erhvervsminister Ole Sohn, der er bestyrelsesformand for Cryos, finder det fantastisk, at både heteroseksuelle par, enlige kvinder og lesbiske par kan få hjælp til at få børn.

”I det meste af verden bortset fra Afrika, er det et problem, at der fødes for få børn samtidig med, at der bliver flere ældre. Så i samfundsmæssigt perspektiv er der behov for flere børn. For den enkelte kvinde og det enkelte par er assisteret reproduktion en vigtig mulighed,” siger Ole Sohn, som understreger, at fertilitetsbehandling ikke kan stå alene.

”Vi har i mange år presset unge til at færdiggøre deres uddannelse, inden de stifter familie. Men fertiliteten falder, fra man er i midten af 20’erne. Så unge skal også oplyses om vigtigheden af at stifte familie, mens de har den bedste fertilitet,” siger Ole Sohn.

Søren Ziebe, der er klinikchef på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, finder det ikke entydigt positivt, at en enkelt sædbank har bidraget til fødslen af 65.000 babyer, og at hvert 10. barn i Danmark ifølge Dansk Fertilitetselskab er undfanget på en fertilitetsklinik.

”Det er godt, at vi kan hjælpe den enkelte barnløse. Men det bedste ville være, at vi ikke behøvede en fertilitetsbehandling. Vi skal forske i de sygdomme, der er årsag til, at så mange ikke kan få børn og indrette en behandling, der i langt højere grad end i dag er målrettet til den enkelte. Samtidig har vi alt for ringe viden om vores egen og vores partners reproduktion. Jo tidligere, vi opdager reproduktive sygdomme, jo bedre kan vi helbrede dem,” siger Søren Ziebe, der understreger, at sæddonation kun indgår i omkring hver 10. fertilitetsbehandling herhjemme.

Morten Bangsgaard, teologistuderende og medlem af Det Etiske Råd, finder det tankevækkende, at danske sæddonationer har resulteret i et antal børnefødsler på verdensplan, der svarer til indbyggertallet i en stor provinsby. Han har svært ved at forestille sig, at nogen kunne drømme om at spole udviklingen tilbage og sætte en grænse for fertilitetsbehandling.

”Men samtidig er fertilitetsbehandling ikke længere kun et spørgsmål om barnløshed. Det er også blevet en diskussion om en ret til at få børn. Senest blev der sidste år åbnet op for dobbeltdonation, altså at en kvinde både kan modtage æg og sæd fra donorer og dermed ikke selv være genetisk forælder til barnet. Vi mennesker er historisk altid blevet begrænset naturligt i vores muligheder for reproduktion, men på grund af teknologien kan vi nu krydse nye grænser. Det kan føre til, at vi får sværere ved at acceptere, at der er barrierer i livet og ting, vi ikke kan opnå. For eksempel i de livssituationer, hvor vi ikke har fundet en partner, eller hvor vores seksualitet i udgangspunktet gør, at vi ikke selv kan få børn,” siger Morten Bangsgaard.