Det kan godt være, at der blandt Berlingskes læsere er et flertal, der på valgdagen orienterer sig politisk mod den såkaldt blå blok, mens Politikens læsere er mere røde. Men tilliden til, at den enkelte avis giver et retvisende billede af virkeligheden, er omtrent lige stor, uanset hvilken partifarve henholdsvis borgerne og medierne har. Det skyldes, at hverken den politiske polarisering i befolkningen eller partiskheden i medierne er så stor, at det gør noget.
Sådan lyder vurderingen fra Kim Schrøder, professor ved Roskilde Universitet og tilknyttet universitetets forskningsenhed i journalistik og demokrati, som i sin seneste årsrapport, ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2018”, har et kapitel om forholdet mellem borgernes tillid til medier set i forhold til deres eget politiske standpunkt.
”Hvis man til daglig er Politiken-læser og en dag pludselig får Berlingske i hånden, betyder det ikke, at tilliden falder drastisk. Det skyldes dels, at den danske befolkning er meget lidt politisk polariseret. Dels skyldes det, at danske mainstream -medier faktisk gør sig umage for at leve op til idealerne for professionel journalistik, som blandt andet handler om at belyse emnerne fra flere sider,” siger han.
I rapporten har forskerne delt borgerne i venstre-, højre- og midtervælgere og bedt dem vurdere en række mediers troværdighed på en skala fra 1 til 10. Alle vurderinger undtagen én placerer sig mellem 4 og 8 på skalaen. Undtagelsen er venstreorienterede vælgeres vurdering af Den Korte Avis’ troværdighed, som er helt nede på godt 3. Allerstørst troværdighed i befolkningen har DR Nyheder med lige knap 8 i gennemsnit hos vælgerne til venstre. Men det bemærkelsesværdige er, at DR ikke er mere ”røde lejesvende” i de blå vælgeres verdensopfattelse, end at også disse vurderer troværdigheden på den gode side af 7-tallet.
Tilsvarende forholder det sig med TV 2 Nyhederne og de landsdækkende aviser. Uanset egen politisk orientering vurderer borgerne TV 2’s og morgenavisernes troværdighed til cirka 7 – bortset fra Information, som højrevælgerne kun vurderer til 6 – mens formiddagsaviserne rangerer omkring 4,5-5.
Ifølge Kim Schrøder kan der sagtens være enkeltartikler i de danske medier, der ensidigt fremstiller sagen på den ene sides præmisser. Men følger man sagerne over tid i et medie, vil man som regel få flere nuancer med. Dette er en væsentlig forskel i forhold til for eksempel mediebilledet i USA, hvor der en vedvarende kløft imellem, hvordan verden tager sig ud i på den ene side New York Times’, Washington Posts og CNN’s optik og på den anden side Fox News’.
”Det har i de senere år været flittigt diskuteret, om borgernes opfattelse af verden forstyrres af fake news og såkaldte ekkokamre på nettet, hvor læserne kun bliver bekræftet i deres holdninger. Forskningen viser, at det ikke er tilfældet i en dansk sammenhæng. Det skyldes dels vores uddannelsesniveau, dels de medier vi har, herunder vægtige public service-medier,” siger Kim Schrøder.
Men selvom Danmark er langt fra amerikanske tilstande på området, mener brancheorganisationen Danske Medier, at det er på tide at slå et slag for det journalistiske ideal, om, at man ikke ensidigt fortæller lyttere og læsere, hvad de skal mene, men loyalt fremstiller flere parters muligvis modstridende synspunkter. Derfor søsætter Danske Medier i dag kampagnen ”Flere sider” med annoncer i danske aviser og blade samt et diskussionsoplæg, som formidles via sociale medier.
Ifølge Danske Mediers administrerende direktør, Morten Langager, er i alt 220 medier gået med i kampagnen.
”Det er ikke en kampagne, der har til formål at tjene flere penge på at sælge aviser. Målet er at skabe debat og refleksion om, hvordan vi kan sikre, at vi fortsat har flere sider med i nyhedsdækningen. Og alene antallet af medier, vi har fået med – fra Hus Forbi til Jyllands-Posten, fra HK Privat til Kristeligt Dagblad – gør det til en historisk stor kampagne,” siger Morten Langager.
Han er fuldt bekendt med, at fake news ikke skønnes at være et stort problem i dansk sammenhæng lige nu. Omvendt mener han, at såvel situationen ude i verden som især unges forandrede mediebrug giver de traditionelle medier rigelig grund til at mobilisere.
”Ifølge regeringen og efterretningstjenesterne kan det ikke udelukkes, at der vil blive gjort forsøg på at påvirke den politiske proces i Danmark med tvivlsomme informationer, der spredes via sociale medier. Samtidig er der i øjeblikket en magthaver i Det Hvide Hus, som har en vis succes med at udråbe de traditionelle nyhedsmedier som dem, der spreder mis- information. Det er en farlig tendens, og selvom der ikke er nogen pendant dertil her i landet, mener vi, at det en vigtig demokratisk opgave at stå op for medierne, så vi ikke risikerer Hvide Hus-tilstande” siger Morten Lang-ager med henvisning til den amerikanske præsident Donald Trump.
Et konkret oplysningspunkt i kampagnen går ud på at lære borgerne, at deres likes på sociale medier er med til at påvirke de algoritmer, som styrer, hvad man efterfølgende bliver præsenteret for. Netop denne effekt kan skabe den ekkokammer-situation, hvor man slet ikke bliver gjort opmærksom på, at der kan findes fornuftige politiske synspunkter på begge sider i en sag, men kun støder på de synspunkter, der bekræfter det, man på forhånd har bakket op. Derfor er Danske Mediers budskab i kampagnen, at hvis man stemmer på Dansk Folkeparti, bør man like Enhedslistens synspunkter og omvendt.