Prøv avisen

Danske myndigheder spørger ikke, når børn af rugemødre hentes til landet

På fødselsattesten fra udlandet står typisk de sociale, altså de danske, forældres navne, fordi de anerkendes som forældrene i udlandet, men ikke nødvendigvis i Danmark. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Medarbejderne i borgerservice spørger sjældent nybagte forældre, hvordan de egentlig har fået det barn, de bringer med hjem fra udlandet, og sådan registreres nogle som forældre i Danmark, selvom de ikke er det i retslig forstand. Nu må samfundet handle, siger etik-formand

Hvert år møder et antal nybagte forældre op på borgerservice i landets byer for at blive registreret i folkeregisteret som forældre til det barn, de har fået, mens de har opholdt sig i udlandet.

Men medarbejderne i borgerservice stiller sjældent spørgsmålet: Har kvinden født barnet selv? Hvordan er parret egentlig blevet forældre?

De spørgsmål, myndighederne ikke stiller, er grunden til, at forældre registreres og fremstår som forældre i Danmark, selvom de ikke er det ifølge dansk lov, hvis deres barn er født af en surrogatmor, en såkaldt rugemor, i udlandet. På fødselsattesten fra udlandet står typisk de sociale, altså de danske, forældres navne, fordi de anerkendes som forældrene i udlandet, men ikke nødvendigvis i Danmark.

Det bekræfter advokat Louise Traberg Smidt, som rådgiver par, der benytter sig af surrogatmoderskab.

”Borgerservice lægger i meget høj grad de fødselsattester, som folk kommer med, til grund for registrering af forældreskab. Hvis medarbejderne kendte reglerne, kan det undre mig, at man i en situation, hvor to mænd kommer med en attest, ikke spørger, hvem af de to som har født barnet,” siger hun og anslår, at op mod 90 procent bruger denne metode ud af de – med et usikkert estimat – 50-100 par, der hvert år får barn ved hjælp af en udenlandsk surrogatmor.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med endnu en kilde, som bekræfter billedet.

Danske borgere kan ifølge dansk lov i princippet få barn ved brug af en surrogatmor.

I praksis er det dog vanskeligt, blandt andet fordi man ikke kan indgå en juridisk gyldig aftale om, at en kvinde føder et barn, som hun skal udlevere til en anden, og fordi danske læger ikke må assistere i et sådant arrangement. Vælger parret at rejse til et land, hvor surrogatmoderskab lovligt kan lade sig gøre, er det vanskeligt efterfølgende at få anerkendt forældreskabet i Danmark.

Sværest er det for den sociale mor, da det er den fødende kvinde, der anses for et barns mor i Danmark. Faderen derimod får anerkendt faderskabet, hvis han er genetisk relateret til barnet.

Dertil kommer, at man i Danmark ikke kan opnå retsligt forældreskab ved, at den ikke-biologiske forælder adopterer barnet, hvis barnet er født af en surrogatmor, som har modtaget betaling, slog Ankestyrelsen fast i en principafgørelse fra 2016:

”Reglen om forbud mod betaling har til formål at undgå, at børn gøres til handelsobjekter. Bestemmelsen sikrer, at aftaler om ’levering’ af børn ikke kan realiseres gennem en adoption,” står der i afgørelsen, der blev stadfæs-tet i byretten og nu er på vej i landsretten.

Styrelsen er parat til at politianmelde par, hvis man får mistanke om, at de har overtrådt loven, skriver ankechef Lone Strömgren til Kristeligt Dagblad med henvisning til den paragraf i adoptionsloven, der forbyder formidling af surrogatmoderskab:

”Hvis vi, i forbindelse med behandling af en af de ovennævnte sager, får viden om surrogatmoderskab, kan det – afhængigt af sagens omstændigheder – føre til en politianmeldelse fra Anke-styrelsens side, hvis der er oplysninger om mulig overtrædelse af adoptionslovens § 34, jf. § 33.”

Folkeregisteret skal forelægge sager, de er i tvivl om, for Ankestyrelsen, skriver styrelsen også. Men det sker altså tilsyneladende ikke i mange tilfælde.

Ifølge Louise Traberg Smidt bør loven ændres:

”I første omgang kunne man anerkende de fødselsattester, forældrene kommer hjem med, og så synes jeg ikke, at vi skal kriminalisere dem, der tager ud under ordnede forhold,” siger hun.

Formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen mener, at samfundet nu kan blive nødt til at tage stilling:

”Der kan have været en stiltiende accept. Nu er det tydeliggjort og italesat, og så kan man som samfund ikke blive ved at vende det døve øre til. Så må man vælge. Det er jo ikke alle lovbrud, man legaliserer, fordi flere gør det. Så at flere gør det, flytter ikke ved, hvad der er på spil, hvilket efter min mening blandt andet er en kommercialisering af børn som varer.”

Direktør i kultur- og fritidsforvaltningen med ansvar for borgerservice i Københavns Kommune Thomas Jakobsen siger:

”Der har ikke været tilfælde i borgerservice, der har givet anledning til mistanke. Men det er klart, at vi nu må se på, om der er nogle mønstre her, og det har jeg sat i gang.”