På 81-året for Krystalnatten vågnede både danske og svenske jøder op til hærværk og eksempler på antisemitisk forfølgelse. Over 80 gravsten var malet med grøn graffiti, og enkelte gravsten var væltet på den jødiske gravplads i Randers. Ligeledes oplevede både privatpersoner og jødiske institutioner i Danmark og Sverige, at der var sat klistermærker eller malet graffiti med ordene ”Jude” (jøde) på bygninger, boliger og biler. På husmuren ved et privat hjem i Danmark var der foruden en spraymalet jødestjerne også efterladt et sort symbol med teksten ”Nord Front.dk” med en klar reference til en nynazistisk bevægelse med afdelinger i hele Skandinavien.
Det oplyser henholdsvis Det Jødiske Samfund i Danmark og Den Jødiske Forsamling i Stockholm til Kristeligt Dagblad. Aron Verständig, der er formand for Den Jødiske Forsamling i Stockholm, bekræfter en række tilfælde af hærværk, som er meldt til svensk politi.
”Vi har indtil videre kendskab til tre tilfælde i Stockholm, Helsingborg og Norrköbing, hvor der i løbet af Krystalnatten er malet graffiti og påklistret jødestjerner på synagoger, skoler og private hjem. Det er klart, at vi opfatter det som et udtryk for forfølgelse, når det sker på tre forskellige steder den 9. november. Det er ikke tilfældigt. Og der er ingen tvivl om, at vi, ligesom i Danmark, oplever, at det er mere utrygt at være jøde, fordi der er en stigning i antisemitisk forfølgelse,” siger Aron Verständig.
Krystalnatten fandt sted den 9. november 1938 i Tyskland. I løbet af denne aften og nat ødelagde nationalsocialisterne et stort antal jødiske begravelsespladser og butikker. Der blev ødelagt næsten 7500 forretninger og nedbrændt cirka 200 synagoger.
Også overrabbiner for Det Jødiske Samfund i Danmark, Jair Melchior, opfatter hærværket på gravpladsen i Randers og episoderne med jødestjerner på postkasser og biler som et utvetydig udtryk for, at jøder blandt nogle grupper i samfundet er uønskede.
”Desværre er det ikke første gang, det sker, og vi ved godt, at nogen ikke ønsker os det godt. Men vi er her, og vi fortsætter med at være dem, vi er. Det er forfærdeligt, at nogen tænker sådan, og at vi nu oplever en slags neonazistisk gruppe i ny skandinavisk form. Og det er tydeligt, at de ikke har lært af historiebøgerne. Jeg ville ønske, at de ikke handlede som kujoner i ly af natten, men kom og talte med os i dagslys. Vi må bekæmpe dem med samfundsoplysning,” siger Jair Melchior.
Søndag talte han blandt andet med et ægtepar i Silkeborg, som havde fået klistret en jødestjerne på postkassen og med sin kollega Aron Verständig i Sverige.
”Både danske og svenske jøder ønsker bare at leve vores liv i fred. Derfor er det også fantastisk at mærke den klare opbakning, der kommer fra hele samfundet, både borgere og myndigheder, når sådan noget finder sted,” siger Jair Melchior.
Det vil sandsynligvis ikke være sidste gang, at jøder i Danmark og resten af Europa vil blive udsat for utvetydige antisemitiske overgreb. Det vurderer Jakob Egholm Feldt, der er professor ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i antisemitisme og jødisk historie.
”Jøder i Europa og i Danmark oplever, at der er antisemitisme og negative fordomme og opmærksomhed, der kan gøre det ubehageligt at vise, at man er jøde. Vi ved, at mange både i Danmark og Europa oplever et pres på det at være jøde – fra at man ikke vil skilte åbent med sin jødiskhed til, at man ikke vil sige, at man har en tilknytning til Israel, fordi man ikke vil diskutere politik hele tiden.”
At hændelserne fandt sted på årsdagen for netop Krystalnatten, kan ikke være en tilfældighed, mener Jakob Egholm Feldt.
”Det virker påfaldende og som et klart antisemitisk statement, som vi har set masser af eksempler på siden Anden Verdenskrig. Historisk set har jøder de seneste tusind år været den minoritet, der har været opfattet som fremmedlegemet i europæisk historie. Den historiske fiksering findes stadig, og vi ser den komme til udtryk gennem antisemitisme, vold og terror. Og internettet har uden tvivl også gjort det nemmere at dele antisemitiske synspunkter. I bestemte fora lever jødehadet i bedste velgående.”
Justitsminister Nick Hækkerup (S) fordømmer weekendens antisemitiske hændelser. Han udtaler:
”Weekendens hadske episoder rettet mod jøder er dybt forkastelige og hører under ingen omstændigheder hjemme i Danmark. Episoderne understreger vigtigheden af, at myndighederne hele tiden må følge indsatsen tæt. Vi har også bredt arbejde i gang med at styrke indsatsen mod hadforbrydelser”.
En rapport fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som udkom i 2018, viste, at 9 ud af 10 europæiske jøder mener, at antisemitisme er vokset de seneste fem år.