Prøv avisen

Danske politikere: Efter kupforsøget er Tyrkiet historisk langt fra medlemskab af EU

Weekendens kupforsøg har ført til flere end 7500 anholdelser landet over. 755 af de anholdte er dommere. Recep Tayyip Erdogan har desuden luftet muligheden for at genindføre dødsstraffen, der blev afskaffet i 2002. Sidstnævnte har fået Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, til at advare om, at det vil kvæle enhver snak om et tyrkisk EU-medlemskab. Her tyrkiske demonstranter der sympatiserer med Erdogan. Foto: Ozan Kose/AFP

Al snak om et tyrkisk EU-medlemskab bør forstumme, lyder det enstemmigt fra både Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne. Og hvis Tyrkiet efter weekendens kupforsøg indfører dødsstraf, bør landets kandidatstatus helt droppes, mener regeringspartiet

Weekendens mislykkede militærkup i Tyrkiet bør få konsekvenser for landets EU-kandidatur, og de kommende uger vil afgøre, om Tyrkiet helt bør fjernes fra listen over kandi-datlande. Sådan lyder det fra Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti i kølvandet på weekendens mislykkede kupforsøg.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, er flere gange blevet kritiseret for at indskrænke de demokratiske rettigheder i Tyrkiet. Nu frygter flere iagttagere og politikere, at Erdogan vil bruge det mislykkede militærkup til at konsolidere sin magt yderligere. Sådan lyder bekymringen hos Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

”Vi har allerede set, at Erdogan befinder sig på en meget farlig vej med masseanholdelser og indskrænkninger i pressefriheden. Der er intet, der tyder på, at han ikke vil fortsætte sin diktatoriske kurs og stramme jerngrebet yderligere om Tyrkiet,” siger Michael Aastrup Jensen og kalder Tyrkiet for ”historisk langt væk fra et EU-medlemskab”. At hans synspunkt bakkes op på højeste sted, fremgik i går af udtalelser fra hans partifælle, udenrigsminister Kristian Jensen.

Samme toner lyder fra socialdemokraten Peter Hummelgaard Thomsen, der som medlem af Europaudvalget er enig i, at Tyrkiet ikke har været længere fra EU i nyere tid.

”Tyrkiet bevæger sig helt af egen drift i den forkerte retning og gør ethvert samarbejde umuligt. Det er begrædeligt, og den seneste tids begivenheder tyder ikke på, at responsen vil blive bedre nu.”

Weekendens kupforsøg har ført til flere end 7500 anholdelser landet over. 755 af de anholdte er dommere. Recep Tayyip Erdogan har desuden luftet muligheden for at genindføre dødsstraffen, der blev afskaffet i 2002. Sidstnævnte har fået Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, til at advare om, at det vil kvæle enhver snak om et tyrkisk EU-medlemskab.

Og hun får opbakning fra det danske regeringsparti. Lige nu har Tyrkiet status som EU-kandidatland, og med flygtningeaftalen, der blev indgået mellem EU og Tyrkiet tidligere på året, blev de to parter enige om at sætte skub i forhandlingerne om en tyrkisk optagelse i Unionen. Men hvis dødsstraf bliver en del af tyrkisk straffelov, skal Tyrkiet helt fjernes fra EU’s kandidatliste, lyder det fra, Michael Aastrup Jensen.

”Som situationen ser ud nu, er det klart, at Tyrkiet ikke kan komme i nærheden af at forhandle om EU-medlemskab. Og hvis Tyrkiet indfører dødsstraf, så skal de ikke blot degraderes fra kandidatland til potentielt kandidatland, men helt fjernes fra listen.”

I Det Konservative Folkeparti er man klar til at gå skridtet videre. De konservative mener også, at Tyrkiet bør fjernes fra kandidatlisten, men at det allerede bør ske nu. De lægger sig dermed op ad Dansk Folkeparti, som i går skrev på det sociale medie Facebook, at ”Tyrkiet skal aldrig med i EU!”.

Medlem af Europaudvalget hos De Konservative Rasmus Jarlov mener, at samarbejdet med Tyrkiet bør begrænses til handelsaftaler a la dem, EU i dag har med Ukraine.

”Står det til Det Konservative Folkeparti, skal Tyrkiet ikke være medlem af EU. Vi vil gerne samarbejde med Tyrkiet, men der må være grænser for, hvor forskellige lande kan være som medlem af EU, og Tyrkiet er så langt væk, som man kan komme,” siger han og støtter partifællen Naser Khader, der for to dage på det sociale medie Twitter siden kaldte Recep Tayyip Erdogan for en diktator.

”Jeg synes ikke, det er for meget at kalde Erdogan for en diktator. Han har efterhånden alle karakteristika, så det er svært at bruge andre ord.”

Mens der ikke er vaklen i modviljen mod at give Tyrkiet mulighed for at få foden inden for EU, er holdningen mere åben, når det gælder tyrkernes status i Nato, hvor de med den næststørste hær spiller en væsentlig rolle.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, har ellers advaret tyrkerne om, at deres Nato-medlemskab kan være i fare, hvis de demokratiske rettigheder i landet lider yderligere overlast. Så langt er de danske partier dog ikke villige til at gå.

”Tyrkiet er en Nato-allieret, og de har sagt, at de vil håndhæve deres internationale forpligtelser, så det er stadig vores udgangspunkt. Vi har før haft Nato-alliancer med udemokratiske lande, og det er en svær balancegang, men vi må arbejde hårdt for at holde samarbejdet i hævd,” siger Michael Aastrup Jensen, mens socialdemokraternes Peter Hummelgaard Thomsen kalder Tyrkiet for en ”vigtig alliancepartner”, og Rasmus Jarlov advarer mod at ”søge en konfrontation med Tyrkiet”.