Danske politikere mangler nødvendig viden for at stoppe radikalisering

Ønsket om at mindske radikaliseringen i de danske fængsler er stort blandt landets politikere. Men ifølge forskere mangler der både viden om, hvordan radikalisering skabes, og hvordan den forhindres

At sætte hårdt mod hårdt kan ifølge hende risikere at skabe yderligere radikalisering, advarer lektor i kriminologi
At sætte hårdt mod hårdt kan ifølge hende risikere at skabe yderligere radikalisering, advarer lektor i kriminologi. Foto: Søren Bidstrup.

Regeringen lægger med sin antiterrorpakke fra februar måned 2015 op til, at fængslede, som udtrykker radikale holdninger, skal kunne fratages privilegier som besøg udefra og skal kunne isoleres for ikke at influere de andre fanger.

Håbet er, at det vil kunne forhindre, at unge indsatte ender som Omar El-Hussein, der skød og dræbte to mennesker 14. og 15. februar 2015. Den ene af de dræbte deltog ved et debatarrangement om satiretegninger, den anden var jøde og vagt ved den jødiske synagoge.

Den strategi til at standse radikalisering i fængslerne, kan dog meget vel få den præcis modsatte effekt, advarer lektor i kriminologi på Det Juridiske Institut på Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke. Det skriver Videnskab.dk. 

Hun har selv tilbragt over 1.000 timer i et lukket fængsel i 2006-2007 for at studere de logikker og dynamikker, der opstår bag tremmer.

At sætte hårdt mod hårdt kan ifølge hende risikere at skabe yderligere radikalisering.

»Ved isolation bekræftes de i, at samfundet er uretfærdigt, og at samfundet udøver sin totale magt over for dem. Det kan forstærke radikaliseringsprocessen, når de sidder helt alene og kun har sig selv og deres egne tanker og samtidig føler sig værre behandlet end andre indsatte. Det er bekymrende med en strategi, som lægger op til mere isolation,« forklarer Linda Kjær Minke.

LÆS OGSÅ'Radikale' muslimer kan godt være demokrater 

Et studie fra Filippinerne, som blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Studies in Conflict and Terrorism i 2012, viste desuden flere eksempler, hvor isolerede fanger fik en slags martyrstatus. Det er med til at give strategien den fuldstændig modsatte effekt.
 
Noget tyder på, at den hårde kurs, som politikerne har valgt, ikke er den rigtige. Men hvad skal man så gøre?

»Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er super svært, og man ved faktisk ikke ret meget om det,« siger Linda Kjær Minke, som forklarer, at der ikke er lavet ret meget forskning på området. Derudover er radikalisering er et meget politiseret begreb, som ikke er defineret videnskabeligt, lyder det fra lektoren.

Ifølge Linda Kjær Minke tyder erfaringer dog på, at inklusion, uddannelse og meningsfuld beskæftigelse er gode veje til at undgå både radikalisering og øget kriminalisering af de indsatte.

»Og så er det vigtigt, at de får en troværdig samtalepartner, som de kan støtte sig til. Det kunne for eksempel være en imam eller en person fra en anden religiøs trosretning,« påpeger hun.

Den vej har politikerne dog valgt fra. Regeringens antiradikaliseringsplan, som blev vedtaget en måned før antiterrorpakken, fjernede nemlig imamer fra indsatsen, kort før planen blev vedtaget. Det skete efter pres fra især Dansk Folkeparti.

LÆS OGSÅRadikale islamistiske grupper giver unge mænd følelsen af kontrol 

Der er dog ingen tvivl om, at det er vigtigt at være opmærksom på fængslerne i forhold til radikalisering. De indsatte er nemlig allerede marginaliserede og dermed sat ud på et sidespor i forhold til resten af samfundet.
 
Derfor er der ifølge Linda Kjær Minke tale om en risikogruppe.

»Et vigtigt fællestræk for personer i fængsel er, at de alle er marginaliserede og ofte også identitetssøgende. Samtidig kan fængselsverdenen være en rå verden. Nogle vil søge beskyttelse i grupperinger, der også kan være radikalt religiøst forankrede. International forskning har fundet, at reglerne i disse grupper bliver en blanding af banderegler og religiøse regler,« fortæller hun.

Efter hendes vurdering er det meget vigtigt at være opmærksom på fængslernes rolle i forhold til både radikalisering og øget kriminalisering af de indsatte.

»Fangepopulationen er allerede sat uden for samfundet, de er marginaliserede og skal finde mening i tilværelsen. International og amerikansk forskning viser, at det derfor er vigtigt at være opmærksom på fængslerne,« siger hun.
 
Selvom fængslerne er opmærksomme på adfærden blandt de indsatte og holder øje med dem, der giver udtryk for radikale holdninger, er det meget svært at vurdere, hvem der rent faktisk vil begå forbrydelser, når de bliver løsladt.

LÆS OGSÅDebattonen og højreradikalismen
 
 
Som en del af sit studie af logikker og dynamikker i fængslet udsendte Linda Kjær Minke spørgeskemaer til knap 1.700 indsatte.
 
»Der er personer, som på spørgeskemaerne har skrevet ting, som kunne tolkes, som om de er radikaliserede. En skriver for eksempel, at han føler sig pisset på af det danske samfund. Han er offer i det store spil, hvor politiet har magten og slår ned på alle muslimer. Og Guds vrede vil slå ned på samfundet,« fortæller hun.

En sådan person vil med stor sandsynlighed blive stemplet som radikaliseret. Men spørgsmålet er, hvor reel en trussel han egentlig er mod samfundet.
»Selvom man sidder og taler om det i fængslet, vil de færreste rent faktisk forsøge at omstyrte samfundet, når de kommer ud. Med Omar El-Hussein ved vi jo ikke, hvad der fik ham til at handle, som han gjorde, men det, at han havde været i fængsel, har nok ikke haft en anti-radikaliseringseffekt på ham,« siger hun.
 
Læs flere spændende perspektiver om radikalisering på Videnskab.dk. For flere artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s gratis nyhedsbrev her