Prøv avisen

Danske politikere: Nej til turban og kalot på danske soldater

Norges forsvar tillader nu religiøse symboler, men bør Danmark også give tilladelse til det? Nej, mener flertallet af de danske forsvarspolitikere Foto: Jesper Kristensen

Danmark bør ikke følge i Norges fodspor og tillade religiøse symboler i forsvaret, mener flertallet af de danske forsvarspolitikere 

Ingen turban, hijab eller kalot i det danske forsvar.

Sådan lyder meldingen fra flertallet af de danske forsvarspolitikere efter Forsvarsministeriet i Norge har givet tilladelse til, at der med visse begrænsninger må bæres religiøse symboler sammen med militæruniformen. Men en militæruniform skal være så neutral som mulig, lyder de danske argumenter for ikke at give tilladelse.

LÆS OGSÅ:Norges forsvar tillader religiøse symboler

Forsvarsordfører for Socialdemokraterne Bjarne Laustsen er ikke i tvivl.

Religiøse symboler skal fylde så lidt som muligt i offentligheden. For mig er det at tro en privatsag, og derfor behøver man ikke skilte med det. Jeg synes man bør bibeholde uniformen, da det gør det lettest for alle.

Også formand for forsvarsudvalget Venstres Karsten Nonbo er helt klar i mælet:

Ingen religiøse symboler i forsvaret. Man er underlagt et uniformsreglement, da det er vigtigt at være ens. De må boltre sig med alt, hvad der ikke er synligt, halskæder, tatoveringer og farverigt undertøj er fint så længe man ikke kan se det. Men religiøse symboler hører ikke hjemme i forsvaret og kommer aldrig til det. 

Det synspunkt bakker Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup op om. Det bør ifølge hende aldrig tillades at bære religiøse symboler, da neutraliteten er ekstrem vigtig at bibeholde i et professionelt fag:

"Det er helt forkert grunden til, vi bærer uniform er jo netop for at udligne forskellen mellem mennesker. Og det er vigtigt at vise, at det er én ting, vi kæmper for, og det er det er danske forsvar. Vi kæmper ikke for islam, buddhisme, eller andre religioner. Vi kæmper for Danmark."

Hos De Radikale er svaret ikke nær så klart. Forsvarsordfører Zenia Stampe mener nemlig, det er vigtigt at sondre imellem, hvorvidt de danske soldater er ude på øvelse eller mission.
 
Hvis man er ude på en opgave, synes jeg ikke religiøse symboler skal være tilladt, da det er vigtigt at være så neutral som muligt, og man må tage visse hensyn. Men hvis man er på øvelse, er sagen en anden, og så længe det ikke hindrer ens arbejde, kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være det store problem."

Og de sikkerhedsmæssige problemer bør man tage hensyn til, men hvis det er i orden, så burde der ikke være noget problem, mener Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Hvis det ødelægger muligheden for at have en ordentlig hjelm på, så må man selvfølgelig vægte hensynet til sikkerheden større. Men fordi vi har værnepligt i Danmark, må vi kunne rumme alle. Det er let nok at bære kors, men det er sværere, hvis du er jøde og gerne vil bære kalot, og det må vi tage hensyn til.

For regeringens støtteparti, SF, er det heller ikke et ønske.

Umiddelbart bryder jeg mig ikke om, at man sammenblander militær med religion, da jeg ikke synes det passer sammen. Især i skarpe missioner er det upassende, da det kan være farligt, da det kan virke provokerende, siger forsvarsordfører Holger K. Nielsen og tilføjer:
 
Men hvis der virkelig kommer et stort behov for det, så må vi tage den derfra. Men lige nu er behovet der ikke, og så mener jeg ikke vi skal ændre på noget."