Samtlige regioner skal nu styrke indsatsen for døende patienter, der ønsker at tilbringe den sidste tid i hjemmet. Det er et af målene i planen ”Borgernes Sundhedsvæsen”, som Danske Regioner fremlægger i dag.
Undersøgelser viser, at flest patienter dør på hospitalerne, selvom størstedelen ønsker at dø i deres eget hjem, og der har tidligere lydt kritik for mangel på ressourcer og samarbejde til at sikre dødeligt syge palliativ - lindrende - pleje i hjemmet den sidste tid.
Det håber formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), at den nye plan kan ændre på.
”Regionerne har i forskellig grad arbejdet med døende borgere, men nu gør vi det til et overordnet fokuspunkt, da vi ønsker at vise respekt for borgernes behov. Projektet her skal ikke kun gælde få måneder, men være en del af vores sundhedspalet i dag.”
Mere konkret vil Danske Regioner udarbejde en model for mere partnerskab mellem regioner, kommuner, personalegrupper, patientforeningen og pårørende på området. I dag har de offentliggjort en partnerskabsaftale med en række faglige og frivillige foreninger.
”Vi vil ikke låse os fast på få bestemte partnere, men sørge for at få det brede billede af, hvordan vi får den palliative indsats til at hænge bedre sammen. Mange foreninger har egne interesser, men det vigtige for os er, at patienten er omdrejningspunktet,” siger Ulla Astman.
Derudover vil Danske Regioner brede indsatsen ud til at gælde flere patientgrupper og i samarbejde med Lægeforeningen skabe en tættere dialog mellem døende og pårørende.
Det sidste glæder især Dansk Selskab for Patientsikkerheds direktør, Beth Lilja.
”Det er noget, vi som forening selv arbejder med inspireret af et amerikansk initiativ. Det handler om at give patienterne værktøjer, der gør det lettere for dem at tale med deres nærmeste om deres ønsker for den sidste tid. Den samtale har de ofte brug for hjælp til at få startet, inden det er for sent.”
Professor og leder af Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Helle Timm, er enig i, at mere partnerskab og dialog mellem borgere og professionelle lyder godt. Men hun er spændt på, hvordan Danske Regioner vil knække den nød, som sundhedsvæsenet har arbejdet på i flere år.
”Min bekymring er, at der er tale om gammel vin på en ny flaske. Det er positivt, hvis Danske Regioner vil skrue op for de processer, der allerede er i gang, men området er komplekst, så resultatet vil i høj grad afhænge af viden og ressourcer,” siger hun og tilføjer, at det er vigtigt ikke at drage den konklusion, at alle danskere vil dø hjemme for enhver pris.
”Mange vil gerne være og blive hjemme, hvis det giver mening og sker under de bedst mulige forhold.”
Professor i palliation ved Palliativt afsnit på Rigshospitalet Per Sjøgren savner mere fokus på viden frem for praksis i Danske Regioners plan.
”Det er et godt initiativ, men man må ikke glemme den specialiserede indsats. Palliative patienter kan være vidt forskellige, og derfor er det vigtigt, at indsatsen koordineres med specialister, som kender de forskellige gruppers behov og kan udarbejde forskellige palliative modeller,” siger han og nævner som eksempel døende børn:
”Vi ved ikke, hvordan vi bedst griber deres situation an og kan for eksempel ikke bare bruge vores viden om døende kræftpatienter. Hvis ikke vi har specialister, der holder fanen højt og sørger for forskning og viden, så tror jeg, den palliative indsats falder til jorden. Så forsvinder pengene i en basal, kommunal indsats, hvor man ganske vist ruster læger og sygeplejersker, men ikke nødvendigvis på dette område,” siger Per Sjøgren.