Danske skolebørn er dårlige til at stave. Selv på skolens ældste trin er der problemer med at gennemskue forbindelsen mellem stavemåder og grammatik, og også sammenhængen mellem lyd og skrift volder danske elever større problemer, end tilfældet er hos elever i en række andre lande.
Årsagen er først og fremmest, at dansk er et svært sprog, men også at hverken folkeskolen eller læreruddannelsen lægger tilstrækkelig vægt på sproglig bevidsthed.
Det konstaterer Holger Juul fra Center for Læseforskning på Københavns Universitet. Han har netop udarbejdet en ph.d.-afhandling om danske skolebørns staveproblemer.
- De sværeste ord at stave er dem, som forekommer sjældent, og hvor man ikke kan lytte sig frem til, hvordan de skal staves. Desuden er det ord, hvor det kræver en grammatisk analyse at nå frem til den korrekte stavemåde, forklarer Holger Juul.
Netop nu er stavning til debat, efter at lærerstuderende fra to seminarier har klaret sig dårligere end andre studerende i en lille sprogprøve, som Berlingske Tidende udsatte dem for. Prøven omfattede både stavning, grammatik og kommasætning, men er ifølge Holger Juul for lille til at kunne bruges til noget.
Han deler dog den opfattelse, at manglende viden om retskrivning hos lærere kan være en af årsagerne til, at børnene har staveproblemer.
- Det er vigtigt, at lærerne har en solid viden. Ellers bliver det svært at finde ud af, om elevernes stavefejl skyldes problemer med at repræsentere sprogets lyde, med at huske det enkelte ords stavemåde eller med grammatisk analyse, siger Holger Juul.
Louise Thiem er dansklærer på Haslev Seminarium og næstformand i Dansklærerforeningens afdeling for de videregående uddannelser. Hun konstaterer, at dansk i den seneste læreruddannelseslov fra 1997 blev nedprioriteret til kun at være et linjefag. Dette indebærer, at hver fjerde lærerstuderende slet ikke har dansk, fordi de vælger andre linjefag.
- Vælger man dansk, har man måske 300 timer fordelt over to-tre år til at arbejde med både sprog, litteratur og formidling. Derfor er det begrænset, hvor meget der arbejdes med de studerendes egen sproglige formåen, siger Louise Thiem.
Hun glæder sig dog over, at undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i den kommende læreruddannelseslov genindfører dansk som grundfag.
Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Laust Johan Westtoft, tvivler dog på, at det vil være i stand til at løse problemet.
Det skyldes, at danskfaget rummer så mange andre discipliner end de rent sproglige.
- For eksempel er undervisning i syntaks minimeret til kun ét kort kursus, og der er ikke lagt op til, at dette bliver ændret med den nye lov. Vi studerende ønsker mere tid til fordybelse i det enkelte fag, og derfor er vi utilfredse med, at Ulla Tørnæs vil fastholde, at vi skal have fire linjefag, siger han.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Børn og stavning
Viden om sammenhængen mellem lyd og skrift er en forudsætning for, at man kan stave et ord, man hører. Dette har danske elever i 4. klasse en markant dårligere fornemmelse for end islandske elever.
I andre tilfælde kræver stavning kendskab til grammatik. Man kan for eksempel ikke høre, at man skal skrive at køre, men jeg kører. Stort set ingen danske elever på 4. klassetrin har dette kendskab, og flertallet får det først på gymnasieniveau.