Prøv avisen

Danske småøer på vej under vand

76-årige Jens Gammelgaard er kommet på Anholt det meste af sit liv. “Den tre timer lange tur er nødvendig for at få sjælen med,” udtrykker han stilfærdigt på færgen på vej mod Anholt, hvor stigende vandstande er begyndt at sætte sit præg på øen. – Foto: Thomas Emil Sørensen

Beboere på danske småøer kan år efter år iagttage, hvordan klimaforandringerne opsluger deres hjemstavn. I enkelte tilfælde vil hele øer forsvinde fra danmarkskortet

”De seneste 10 år har havet opslugt 10.000 kvadratmeter af min campingplads, og fortsætter det i samme tempo, må jeg afvikle den og rive mit hus ned – ellers æder havet det hele inden for et årti.”

Jens Rosendal er ejer af Anholt Camping og har på nærmeste hold set, hvordan vandets færden har ændret sig i takt med klimaforandringerne. Og prognoserne ser ikke ud til at blive bedre, tværtimod. Men det er ikke kun Anholt, som er truet. Flere danske småøer kæmper med stigende havniveau og nye stormflodshøjder, og det faktum, at flere af dem kun ligger to meter over havets overflade, gør, at klimaforandringerne ubetinget vil transformere danmarkskortet.

På grund af Danmarks geografi og historie flyder forbindelsen til havet dybt i vores årer, forklarer historiker og museumsdirektør ved Østfyns Muséer Erland Porsmose. Ifølge ham strider tanken om, at småøerne risikerer at forsvinde, imod den danske historie og kultur.

”At vi ikke ønsker at miste noget af vores begrænsede landareal, ligger dybt i vores mentalitet. Vi bør ikke bare være ligeglade med, at et stykke af Danmark risikerer at forsvinde. Et fortættet og væsentligt stykke af Danmark.”

Cirka 14.000 kilometer fra Danmark kan konsekvenserne af stigende havniveau allerede spores ved Salomonøerne, en øgruppe i Stillehavsregionen nordvest for Australien. Her drukner de mest lavtliggende øer på stribe. Det konkluderede syv australske forskere, der ved at sammenligne satellitfotos over 33 af salomonøerne fra 1947 til 2014 påviste, at fem af øerne var forsvundet fra landkortet. De danske småøer risikerer nu samme våde skæbne.

Ifølge DMI steg vandstanden med 19 centimeter i det 20. århundrede. Til sammenligning diskuterer klimaforskere nu, hvorvidt tallet bliver op mod 200 centimeter – altså en stigning på to meter – alene i indeværende århundrede. En af dem er professor i klimafysik ved Niels Bohr Institutet Jens Hesselbjerg Christensen:

”Stiger havniveauet så meget, vil flere af småøerne og især de lavtliggende være kritisk udsat for vandmasserne,” siger han.

En af de småøer, hvor bølgerne bogstaveligt talt går højt, er Egholm nær ved Aalborg. Familien Axelsen lever på en slægtsgård, som har været hjemstavn for familien gennem seks generationer.

”Vores børn har oplevet, hvor galt det går, når vandet oversvømmer øen. Vi frygter, hvad det kommer til at betyde for os, når vandstanden stiger, og stormene bliver kraftigere, end hvad vi har været vant til,” siger Anne Kathrine Axelsen.

For at imødegå klimatruslen indgik 195 lande i 2015 en aftale om, at atmosfæren maksimalt må blive to grader varmere i dette århundrede sammenlignet med niveauet i 1850. Men spørger man sek-tionsleder ved institut for agroøkologi, klima og vand på Aarhus Universitet Jørgen Eivind Olesen, er det tæt på utopisk at forestille sig, at man vil kunne opfylde den aftale:

”Hvis der ikke sker en markant adfærdsændring, risikerer vi at ramme en stigning i gennemsnitstemperaturen på 3-4 grader i dette århundrede. I så fald bliver de danske småøers første problem kraftigere og hyppigere storme sammenlignet med i dag.”

Konsekvensen af de stigende vandstande kan sammenlignes med, at man smider en isterning i et glas vand og ryster det. Vandet skvulper nu hurtigere over. Og det er det samme, der sker, hvis vandstanden stiger. Professor Jens Hesselbjerg Christensen eksemplificerer:

”Hvis havniveauet eksempelvis stiger med en halv meter, vil det, vi i dag kalder en 100-årshændelse, blive noget, der optræder nærmest årligt.”

Hvis man sidder og tænker, hvorfor grundejerne ikke bare bygger et dige, er der en forklaring.

I byen Lønstrup i Hjørring Kommune er flere grundejere sigtede for overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven, efter at Kystdirektoratet politianmeldte en ulovligt opført kystsikring bestående af kampesten, fordi den var opført uden tilladelse.

Hvis selvtægtsmændene bliver dømt, kan de se frem til en bødestraf, der bliver vurderet på baggrund af skaden påført på kysten.

For at kortlægge, hvilke kommuner der er mest udsat for erosion og oversvømmelse, udgav Miljø- og Føde-vareministeriet i 2016 rapporten Kystanalyse.

Rapporten lagde vægt på, at kommuner med en høj koncentration af materielle værdier var de mest nødvendige at kystsikre, hvorimod kommuner der primært havde værdi i naturområder og rekreative arealer ikke blev anset for at være lige så vigtige at kystsikre. Mindre ø-kommuner som Ærø, Fanø og Læsø placerede sig kun akkurat over de kystfrie kommuner.

Set fra et nationalt synspunkt risikerer småøerne dermed at blive de store tabere, hvis behovet for kystbeskyttelse udelukkende bliver bestemt ud fra materielle værdier.

Ifølge Kystbeskyttelses-loven, hvis formål er at beskytte mennesker og ejendomme mod oversvømmelser og erosion, påhviler det økonomiske ansvar for at beskytte kysten de enkelte grundejere ned til vandkanten. Det er en uoverkommelig opgave for landets småøboere, mener Dorthe Winther, bestyrelsesformand for Sammenslutningen af Danske Småøer.

”Det er svært at etablere langvarig kystbeskyttelse på småøerne, når en lille håndfuld lodsejere ender med hele regningen. Vi ville ønske, at der var en national pulje, som kunne hjælpe med at finansiere kystbeskyttelsen af småøerne, fordi det er med til at fremtidssikre Danmark,” siger hun.

På Birkholm i Det Sydfynske Øhav har nogle af øens sidste beboere i form af fiskerbrødrene Morten og Frede Mortensen følt sig nødsaget til at se stort på bureaukrati og regler, når det gælder kystbeskyttelsen. Et besøg fra kommunen blev tungen på vægtskålen, og i dag gør de selv, hvad der skal til for at forhindre oversvømmelse.

“Kommunen mente, at det dige, jeg lige havde lavet, skulle fjernes. Så fortalte jeg, at det kom ikke til ske (...) Der var ikke noget argument for at fjerne det. Det var bare et princip. Jeg havde ikke søgt tilladelse om at udvide digerne, jeg gjorde det bare. Hvis noget skal forhøjes eller ændres ved digerne, så betaler vi det alle sammen her på øen,” fortæller Frede Mortensen.

Heinz Piehl, 73 år og fra Femern i Tyskland, er både altmuligmand og receptionist på havnen på den lille ø Birkholm i det sydfynske øhav. Han har i mange år været fast sommergæst på øen. Trods sin udenlandske baggrund og mangel på danskkundskaber er det Heinz Piehl, som hejser Dannebrog over Birkholm hver dag. – Foto: Thomas Emil Sørensen