Fem partiledere med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen er i denne uge taget på rundrejse til Estland, Letland og Litauen for at signalere militær opbakning til landene. Et bredt forsvarspolitisk flertal står bag en aftale om nu at tilbyde Nato at udstationere en bataljon på 800 danske soldater til Baltikum. I forvejen er et par hundrede soldater udsendt.
Det nordatlantiske forsvarssamarbejde har endnu ikke officielt bedt Danmark om bidraget, men det er en formssag. De ekstra styrker indgår i en overordnet Nato-målsætning om at styrke hele den militære tilstedeværelse i Østeuropa efter af Ruslands angreb på Ukraine.
Det handler om at sende et signal til balterne om, at de ikke er alene. De er pivbange, og det kan man godt forstå
På et Nato-topmøde for nylig enedes regeringslederne om at fordoble antallet af multinationale kampgrupper i Østeuropa fra fire til otte for at supplere de grupper, der allerede findes i Baltikum og Polen. De nye kampgrupper placeres i Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. Samtidig lod generalsekretær Jens Stoltenberg forstå, at han forventer flere detaljer om forstærkninger i Østeuropa ved det næste topmøde i Madrid i juni.
I alt har USA nu 100.000 tropper i Europa, og Nato har 40.000 soldater udstationeret i hele Østeuropa. Det kan lyde som store tal, men måske alligevel ikke, hvis man sammenholder det med tallene for styrker i krigen i Ukraine. Op til krigsudbruddet den 24. februar havde Rusland anslået mellem 150.000 og 200.000 soldater opmarcheret langs grænsen til Ukraine.
Efter den seneste opgørelse fra Nato 21. marts har de allierede tilsammen udstationeret 7700 tropper i de tre baltiske lande, som selv råder over 31.200, heraf over halvdelen i Litauen.
Så hvor meget batter det at sende yderligere 800 danske soldater afsted?
"Hvis vi skal op og have en styrke, der kan afvise russerne ved grænsen, skal vi have i omegnen af 40.000 soldater i Baltikum," siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.
"Så det her er en forstærket fremskudt tilstedeværelse, som sender et signal til russerne om, at de skal holde sig væk. Russerne kan jo heller ikke angribe nu, for de bruger deres soldater i Ukraine. Men i en normal situation ville jeg forvente, at de relativt hurtigt kunne opmarchere 40.000 mand, måske endda helt op til 100.000 mand, i området," siger han.
"Det handler om at sende et signal til balterne om, at de ikke er alene. De er pivbange, og det kan man godt forstå."
Argumentet mod at have en meget stor styrke fra Nato i de baltiske lande har hidtil været, at det kunne opfattes som en trussel mod Rusland, der i sig selv kunne skabe en konflikt. Eksempelvis hvis russerne kunne se det som en fare, at Nato ville angribe og indtage byer som Kaliningrad og Skt. Petersborg.
Vicecenterleder, seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, forsker i sikkerhedspolitik. Han er enig i, at udstationeringen handler om at vise solidaritet med de østlige Natolande og berolige dem.
"Der er en sammenhæng mellem, hvor rolige de er, og hvor mange tropper, der er på deres territorier," siger han.
Tidligere har man i Nato talt om forsvaret af de baltiske lande som en "snubletråd" for Rusland. Tanken var, at man ikke kunne levere et egentligt territorialt forsvar af området, men hvis Rusland angreb, ville det udløse alarmen i Nato, der som svar kunne sætte et modangreb ind på Rusland med atomvåben. Alene den trussel skulle være nok til at afskrække russerne fra at angribe.
Efter Ruslands angreb på Ukraine er troen på snubletråden falmet i Nato.
"Tilførslerne af allierede styrker er et konkret svar på krisen i Ukraine. Det er beredskabsstyrker, som er blevet aktiveret i takt med, at situationen er blevet forværret," siger Kristian Søby Kristensen.
Han peger på, at de 800 danske styrker har ligget i beredskab i Slagelse, men beredskabet kan man kun opretholde i en periode. Nu udstationeres de, men der er grænser for, hvor meget længere i hvert fald Danmark kan gå ad den vej med sine nuværende styrker og forsvarsbudgetter. En bataljon udgør en forholdsvis stor del af landets stående forsvar, ligesom både Søværnet og Flyvevåbnet er blevet aktiveret mod øst. Eksempelvis er der sendt F16-jagere til Litauen og Polen.
"På længere sigt tror jeg, at vi vil se en ændring i Natos tanker om afskrækkelse i Øst. Jeg tror, man vil gå fra snubletråden til en større militær tilstedeværelse, som minder mere om noget, der har en reel militær forsvarsevne," siger Kristian Søby Kristensen.
Han har dog meget svært ved at svare præcist på, hvor mange tropper der skal til for at stoppe et russisk angreb på de baltiske lande. Blandt andet har krigen i Ukraine vist, at selv med flere hundrede tusinde soldater har Rusland haft meget sværere ved at indtage større byer i Ukraine end både vestlige iagttagere og formentlig også det russiske styre selv havde forventet.
Peter Viggo Jakobsen medgiver, at det umiddelbart burde gøre balterne mere trygge, men på den anden side kan man ikke vide, om det bare får præsident Vladimir Putin til at agere endnu mere desperat, end han allerede gør.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.