I 200 år har Norge været løsrevet fra Danmark. Alligevel er København, Aarhus og Aalborg stadig nogle af de mest populære studiebyer, når norske studerende rejser ud i verden for at blive klogere.
Ifølge organisationen Ansa, der repræsenterer norske studerende i udlandet, var der i 2012 og i 2013 2791 fuldtidsstuderende i Danmark, og dermed er Danmark det eneste land med flere norske studenter end Storbritannien.
Nordmænd har jo en 400 år lang tradition for at videreuddanne sig i Danmark , og Danmark er et meget populært studieland for nordmænd. Det spiller en stor rolle, at uddannelserne i Danmark er gratis, og samtidig er den danske og norske kultur tæt beslægtet, og det er let for nordmænd at finde sig til rette i det danske samfund, siger Øystein Holm-Haagensen, der er politisk konsulent i Ansa.
LÆS OGSÅ: Universiteter hårdt presset af krav om kortere studietid
Især det høje antal svenske og norske medicinstuderende har i flere år været en torn i øjet på danske politikere, der mente, at de nordiske studerende optog for mange pladser på den eftertragtede lægeuddannelse.
Men hvor den samlede andel af norske studerende på danske uddannelsesinstitutioner er på et stabilt højt niveau, så er andelen af norske og svenske studerende på medicin- og dyrlægestudiet faldende. Hvor nordmændene i 2005 optog 66 pladser på medicinstudierne, faldt antallet til 37 i 2013. Mens de nordiske studerendes andel af de medicinstuderende i 2005 udgjorde 27 procent af de danske medicinstuderende, var tallet faldet til fem procent i 2013.
Thorsten Borring Olesen, der er professor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og ekspert i det nordisk samarbejdes historie vurderer, at faldet i antallet af norske lægestuderende skyldes, at danske unge konkurrerer på mere lige fod med nordmændene om pladserne efter indførelsen af den såkaldte syv-trins skala.
En anden årsag er, at Norge ligesom Sverige har øget antallet af studiepladser ved egne læreanstalter. Til gengæld skyldes den faldende søgning næppe, at nordmændene er mindre interesserede i at studere i Danmark, vurderer professoren:
I Danmark har mange studerende haft en opfattelse af, at et studium i Norge eller Sverige ville være næsten det samme som i Danmark. Så er det mere eksotisk at komme til eksempelvis USA. Derfor har danske studerende aldrig udnyttet uddannelsesaftalen nær så meget som nordmændene, som gerne studerer i Danmark.
Thorsten Borring Olesen peger på, at den frie og lige adgang til uddannelse på tværs af de nordiske grænser går tilbage til den store nordiske kulturaftale i 1971. Han henviser til, at i de efterfølgende 42 år har kolossalt mange studerende også danske haft stor gavn af frit at kunne læse i broderlandene og dermed vedligeholde de tætte sproglige og kulturelle forbindelser i Norden.
Der sker en masse uddannelsesudveksling mellem de nordiske lande, dels inden for de formelle nordiske programmer, dels i lige så høj grad uformelt, fordi forskere i de nordiske lande kender hinanden og arbejder tæt sammen. Jeg er selv med i en ganske betydelig udveksling af ph.d.-studerende med norske kolleger, fortæller Thorsten Borring Olesen.
Han tilføjer, at den gensidige uddannelsesaftale er et godt billede på, hvordan det nordiske samarbejde har udviklet sig siden Anden Verdenskrig.
Lige efter krigen var der drøftelser om en fælles nordisk forsvarsaftale, men den idé blev opgivet, og Danmark kom i stedet med i Nato.
Til gengæld blev Nordisk Råd stiftet i 1952. Den store kulturaftale fra 1971 var tilsvarende et resultat af, at planerne om et tæt politisk samarbejde i Norden, Nordek, blev opgivet og Danmark i stedet søgte optagelse i EF.
På den måde har det nordiske samarbejde altid været anset for ikke vigtigt nok til at blive det store projekt, men for vigtigt til helt at droppe, forklarer han.
Anders Geertsen, der er afdelingschef i Nordisk Ministerråd, fremhæver, at uddannelsesaftalen vækker misundelse mange andre steder i verden:
I Norge er der i øjeblikket næsten ingen arbejdsløshed, mens det i Danmark og Sverige er sværere at finde arbejde. Uddannelsesaftalen er med til at øge mobiliteten, så nordiske borgere føler det naturligt at arbejde og studere på tværs af landegrænser. I øjeblikket arbejder mange svenskere for eksempel i Norge, siger Anders Geertsen.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener også, at de nordiske og internationale studerende er en gevinst for Danmark. Men han kunne dog godt tænke sig, at også danske studerende i højere grad vendte blikket mod Norden.
En opgørelse fra Forskningsministeriet viser nemlig, at mens 4500 svenskere og nordmænd i 2011 og 2012 slog sig ned for at studere i Danmark, var det i samme periode kun 666 danskere, der tog til Sverige og Norge for at læse:
Nyligt omtalte undersøgelser har vist at danske unges kendskab og forståelse af de øvrige nordiske sprog er dalene, hvilket blandt andet er uhensigtsmæssigt, da de andre nordiske lande fortsat er vigtige handelspartnere for danske virksomheder. Så frem for at have fokus på at begrænse antallet af nordiske studerende i Danmark ser jeg hellere, at flere danske studerende i højere grad tager ud og læser i de øvrige nordiske lande, skriver Morten Østergaard i en mail.