Prøv avisen

Danske TV-serier er blevet politisk korrekte

DR’s nye søndagsserie ”Livvagterne” er en del af en politisk korrekt bølge i dansk film og tv. To ud af de tre hovedroller repræsenterer en minoritet i Danmark. De tre livvagter er jøden Jonas Goldschmidt (tv.), den muslimske Jasmina El Murad og jyden Rasmus Poulsen spillet af André Babikien, Cecilie Stenspil og Søren Vejby. – Foto: Mike Kollöfel.

Politisk korrekthed er kommet til dansk film og tv. Danskere med anden etnisk baggrund skrives ind i hovedrollerne for at vise, at Danmark er mangfoldigt. Det er sympatisk, men et drømmebillede, lyder kritikken

Du er en wannabe-dansker, siger en tørklædeklædt Aisha til søsteren Jasmina i den nye tv-magnet Livvagterne, som Danmarks Radio sender andet afsnit af i morgen aften.

Jasmina El Murad er en af hovedrollerne i Livvagterne. Hun er en indvandrer med muslimsk baggrund, som forsøger at blive anerkendt som ligeværdig borger i dagens Danmark, i dette tilfælde som livvagt i Politiets Efterretningstjeneste, PET. Og bliver altså af søsteren anklaget for at forsøge at være dansk.

Jasmina og kollegaen Jonas Goldschmidt, der er jøde, har to af hovedrollerne og viser en ny tendens hos danske manuskriptforfattere, som længe har eksisteret i amerikanske film og tv-serier, fortæller Peter Schepelern, lektor for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.

Der er ingen tvivl om, at man vil synliggøre en lille del af befolkningen, som har fået meget politisk opmærksomhed. Vi er ellers vant til at se indvandrere i fiktive gadebilleder som taxachauffør, kioskejer eller i et kriminelt miljø. Der er et mål om at almindeliggøre fremmede i det danske samfund, siger Peter Schepelern.

I Danmark har film som Pusher og Pizza King forbundet indvandrere med et kriminelt miljø. Men i Sverige har man eksempelvis i filmen Jalla Jalla fra 2000 brugt indvandrere som politifolk, og Jasmina og Goldschmidt er en del af en sund udvikling i Danmark, mener Mogens Rukov, leder af Den Danske Filmskoles manuskriptlinje.

Det er en klar tendens, og her gør man det så provokerende klart. Det er meget sympatisk, at man sætter folk fra en anden etnisk minoritet ind i en ramme, som ikke handler om etnicitet, siger Mogen Rukov, medforfatter til filmen Gå med fred, Jamil.

Han mener dog, at der er tale om et drømmebillede af et multietnisk samfund og frygter, at karaktererne kan blive misforstået som storpolitiske aktører.

Serien indgår i de store sammenstød mellem civilisationer. Brugen af et tørklæde er et tegn på det. Det er politisk indflydelse, og i sin naivitet kan man komme til at forveksle en muslim med islamisering og beskrive et kulturelt sammenstød, man ikke kan forsvare. Det kan blive en farlig politisk pagt, hvor man artikulerer sig ind i en storpolitisk modsætning.

Det er forfatterparret Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, som står bag Livvagterne. De har tidligere skrevet indvandrere ind i centrale roller, eksempelvis Nazim fra tv-serien Ørnen.

Det er en afspejling af noget reelt. Det er et ønske om at få veluddannede muslimer frem. Der er mange danskere med anden etnisk baggrund, som har lyst til at gøre noget. Vi vil vise, at det ikke kun er problematisk. Det er almindelige mennesker med et ønske. Det er ikke nemt at få at få vide, at man er wannabe-dansker. Det gør ondt, siger Peter Thorsboe.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk