Danske tyrkere har deres øjne rettet mod Erdogan

Kupforsøget i Tyrkiet har gjort særligt indtryk på de danskere, der har rødder i Tyrkiet. Kristeligt Dagblad har talt med tre dansk-tyrkere om deres syn på situationen i Tyrkiet

Kupforsøget i Tyrkiet har sat tankerne igang hos danskere med tyrkisk baggrund om Erdogans regering.
Kupforsøget i Tyrkiet har sat tankerne igang hos danskere med tyrkisk baggrund om Erdogans regering. Foto: Momen Faiz.

Shawarma, salat og dressing. Dürümrullen bliver pakket ind i sølvpapir, og en mand forsvinder ud ad døren med den populære tyrkiske spise i sin hånd. Ved et bord i den københavnske shawarmabar sidder en 24-årig ung, kurdisk mand. Han er oprindeligt fra den tyrkiske hovedstad, Ankara, men kom til Danmark, da han var 10 år. Ligesom mange andre danske kurdere og tyrkere har han fulgt med i weekendens kupforsøg i Tyrkiet og har gjort sig sine tanker.

”Jeg ser Erdogan som en diktator. Det gjorde jeg også før weekenden, men det bliver værre og værre. For mig virker kuppet ikke troværdigt. Erdogan kan have planlagt det hele selv for at få folkets støtte. Han har før startet en krig mod kurdere for at sikre sig stemmer, og han er klar til at brænde både Istanbul og Ankara ned, hvis det er det, der skal til for at få folkets opbakning til at ændre loven og indføre dødsstraf.”

Den unge kurder vil ikke stå frem med navn. Han mener, at situationen i Tyrkiet vil udvikle sig. Lige nu opruster de ultrareligiøse, kurderne og de tyrkere, der støtter militæret, og det vil føre til en borgerkrig, mener dansk-kurderen. Han frygter, at det også vil føre til splittelse mellem grupperne i Danmark. Derfor er han ikke interesseret i, at herboende tyrkere skal kende hans politiske holdninger.

Ikke langt fra shawarma- stedet ligger flere tyrkiske klubber og et dansk-tyrkisk kulturcenter. Gardinerne er rullet ned på de tyrkiske klubber, og der er kun en enkelt mand at finde på kulturcenteret. Det er sommerferie, og mange bruger sommeren i Tyrkiet. En af dem er en dansk-tyrkisk kvinde midt i 30’erne, der har boet i Danmark, siden hun var fem år. Hun er på ferie hos sin familie i en lille bjerglandsby i Tyrkiet, hvor hun også var under kupforsøget.

Hun vil ikke stå frem med navn, da hun er offentligt ansat og ikke vil forbindes med politiske synspunkter. Hun tør heller ikke fortælle de tyrkiske familiemedlemmer, hun er på besøg hos, om sine politiske holdninger. Familien bakker op om Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. Det gør hun ikke. Men det siger hun ikke højt i landsbyen, hvor alle har fundet det tyrkiske flag frem, og hvor der kun er lyder positive ord om Erdogan.

”Jeg har ikke mødt nogen, der siger, at de ikke støtter Erdogan, og jeg tror ikke, at folk ville turde sige det, hvis de mente noget andet. Min personlige mening er, at Erdogan er en hykler. Jeg er tilhænger af demokrati, og jeg synes kun, at han opildner til konflikterne. Når hans egen hale bliver ristet, har han ikke noget imod folkets stemme og demokratiet, men tidligere forbød han alle de ting, han gerne ville have, at folk gør nu,” siger hun.

Det overraskede hende, da familien over en kop te med nogle venner talte om indførelse af dødsstraf, der har været på tale efter kupforsøget, som om at det var den eneste løsning.

”Det er, som om, mange tyrkere ikke har noget filter. Alt, hvad han (Erdogan, red.) siger, bliver ædt råt, og de synes kun, han gør gode ting for landet og sætter ikke spørgsmålstegn ved, hvordan han fører politik.”

Selv er hun mere skeptisk.

”Den nationalisme, der er i Tyrkiet, har jeg aldrig brudt mig om, og den bliver bare forværret nu. Jeg har min mistanke og mine egne teorier om, at det her kunne være aftalt for at styrke Erdogan.”

I en anden del af det store land var en 34-årig dansk kvinde med tyrkiske rødder på ferie i en badeby, da kupforsøget fandt sted. For hende var det en ambivalent følelse at følge i tv.

”Jeg blev meget emotionel og oprigtigt bekymret for Tyrkiets fremtid. Samtidig blev jeg også stolt af befolkningen. Jeg synes, det var flot, at befolkningen bare gik ud på gaden under kuppet og forsvarede demokratiet med livet som indsats. Men det var også en delt oplevelse, for mange bakkede nok i virkeligheden mest op om Erdogan, og så er spørgsmålet, om man skal være glad for, at folk bakker op om demokratiet.”

Også i forhold til Erdogan føler hun sig splittet. Hun mener, at han i sin regeringstid har gjort meget godt for landet og sikret økonomisk fremgang, men hun er også bekymret for den politiske udvikling, og om hvorvidt Erdogan er ved at blive magtsyg.