Det er ved at være halvandet år siden, at FN vedtog de 17 bæredygtige verdensmål, som understreger betydningen af bedre samarbejde og koordination for at opnå den ønskede globale udvikling, og dønningerne fra den nye kurs smitter nu også af på vilkårene for de danske u-landsorganisationer. Fremover vil chancerne for at være sikret et fast årligt beløb på finansloven afhænge meget af, om u-landsorganisationerne er til stede i de lande og arbejder med de temaer, som Danida prioriterer højt.
Det fremgår af en ny plan for offentlige tilskud til civilsamfundsorganisationer, som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i dag sender i høring.
”Verdensmålene understreger betydningen af, at opgaverne bliver løftet i fællesskab gennem partnerskaber mellem stater, udviklingsorganisationer og erhvervsliv. Vi skal understøtte hinanden. Ingen kan løfte de målsætninger, der er skitseret med de nye verdensmål alene. Og ingen kan være alle steder og gøre det godt. Derfor har der i Danmark været et politisk ønske om en yderlig fokusering af de opgaver, dansk udviklingsbistand skal løfte,” siger Ulla Tørnæs.
I praksis betyder det, at organisationerne fremover kun kan få adgang til en fireårig rammeaftale og dermed være sikret et fast millionbeløb, hvis de arbejder i mindst to af de lande eller regioner, som er højt prioriteret i den netop vedtagne strategi for dansk udviklingssamarbejde og humanitær bistand.
Det er først og fremmest en række afrikanske lande, der giver point, men også kendte modtagere af dansk bistand i Mellemøsten og Asien som Yemen, Irak, Afghanistan samt Syrien og dets nabolande.
Ønsket om en geografisk indsnævring af arbejdsfeltet for de danske u-landsorganisationer kommer ikke bag på Laust Leth Gregersen, formand for Globalt Fokus, et netværk af 80 danske foreninger, der arbejder med nødhjælp, udvikling og miljø.
”Det er svært at være imod fokusering. Det ligger i hele tænkningen i de nye verdensmål, at der skal skabes tættere partnerskaber. Samtidig må vi respektere, at vi lever i et repræsentativt demokrati, og hvis over 90 procent af Folketinget mener, at det er de her lande, vi skal være i, så bør vi trække i samme retning,” siger han.
Ud over det stærkere geografiske fokus rejser den nye støtteplan også krav om, at bistanden skal falde inden for et af de fire strategiske pejlemærker, som Danida arbejder efter: Sikkerhed, fred og beskyttelse. Forebyggelse af irregulær migration. Bæredygtig vækst, som kommer alle til gode. Samt frihed – demokrati, menneskerettigheder og ligestilling.
”Det er helt fair at ryste posen, og selvfølgelig er det en god idé, at der er en kobling mellem Danidas arbejde og vores. Det må bare ikke blive en spændetrøje. Lige nu fylder flygtninge og migration rigtig meget, og det afspejler sig i tilgangen til udviklingsbistanden, men verden ændrer sig hele tiden og nye udfordringer opstår. Tænk bare på ebola, som ingen havde forudset, men hvor det betød meget, at nogle af os var til stede i de lande i forvejen. Derfor er det vigtigt, at der også bliver nogle midler til at arbejde alternativt,” siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam Ibis, der arbejder både i Afrika og Latinamerika.
Ulla Tørnæs er dog ikke bekymret for, at de nye støtteregler vil ramme mangfoldigheden i udviklingsarbejdet:
”Jeg ser ikke en fokusering som en modsætning til mangfoldighed,” siger hun.
Ifølge udkastet til de nye regler vil der fremover kun være 14 organisationer, der får en fire-årig rammeaftale mod 19 organisationer i dag.