Danske unge er verdensmestre i demokrati

2016’erne er 1968’ernes diametrale modsætning. Ny måling viser, at danske unge samlet set topper verdensranglisten i politisk dannelse og viden. Men de unges måde at agere politisk på er stik modsat deres aktivistiske og autoritetskritiske bedsteforældres

Hos de danske verdensmestre er det ikke kun konkret viden, men også vilje til senere valgdeltagelse, der ligger i top. Ifølge undersøgelsen giver 89 procent af de danske 14-15-årige udtryk for, at de vil stemme til kommunalvalg, når de får stemmeret, og for folketingsvalg ligger andelen endnu højere, på 93 procent.
Hos de danske verdensmestre er det ikke kun konkret viden, men også vilje til senere valgdeltagelse, der ligger i top. Ifølge undersøgelsen giver 89 procent af de danske 14-15-årige udtryk for, at de vil stemme til kommunalvalg, når de får stemmeret, og for folketingsvalg ligger andelen endnu højere, på 93 procent. Foto: Ivan Riordan Boll/ritzau - arkivfoto.
Video: Demokratiets historie på 3 minutter 376355

Artiklen er oprindeligt udgivet 7. november 2017.

Ved det sidste kommunalvalg, der fandt sted i 2013, stemte to tredjedele af de danske 18-årige, og det var intet mindre end en verdensrekord i demokratisk deltagelse for førstegangsvælgere.

”Der skete en stor stigning fra valget i 2009 til valget i 2013 i de unges deltagelse. Denne gang tror jeg, deltagelsen vil være uændret eller falder lidt igen. Det er svært at sætte endnu en verdensrekord,” siger Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Men selvom det langtfra er sikkert, at unges valgdeltagelse sætter ny rekord ved kommunalvalget om et par uger, den 21. november, så viser en splinterny undersøgelse af 14-15-åriges politiske dannelse på tværs af 24 lande, at danske unge netop har genvundet verdensmesterskabet – og tilmed overgået den forrige præstation.

I dag blev den internationale undersøgelse ”ICCS 2016” offentliggjort, og her placerer Danmark sig på en klar førsteplads i viden om politik og samfund. Sidste gang, målingen blev foretaget, i 2009, var Danmark også nummer 1, men vi var ikke statistisk signifikant foran nummer 2, Finland. Det er vi nu, oplyser den ene af undersøgelsens danske ansvarlige, lektor Jens Bruun, DPU Aarhus Universitet.

”I alle lande ligger pigernes præstationer lidt over drengenes, også i Danmark. Men de danske drenge er klart bedst i forhold til de andre lande. Man kan sige, at det er forskellen mellem de danske og finske drenge, som gør, at vi får sejren i hus,” siger han.

ICCS står for International Civic and Citizenship Study og er en undersøgelse under den internationale uddannelsesforsker-sammenslutning IEA, som løbende kortlægger skolebørns viden om politik og demokratiske begreber og processer samt deres politiske engagement. Undersøgelsen, som baserer sig på data fra i alt 94.000 elever på 3800 skoler, viser, at i alle 24 lande er unges viden om samfund og politik, deres holdninger til, at det er vigtigt at deltage, og deres politiske selvtillid, altså troen på, at deres stemme nytter, i fremvækst.

Hos de danske verdensmestre er det ikke kun konkret viden, men også vilje til senere valgdeltagelse, der ligger i top. Ifølge undersøgelsen giver 89 procent af de danske 14-15-årige udtryk for, at de vil stemme til kommunalvalg, når de får stemmeret, og for folketingsvalg ligger andelen endnu højere, på 93 procent. Om så mange kommer til at stemme til næste kommunalvalg igen i 2021 er dog ikke sikkert, påpeger Jonas Lieberkind, lektor ved DPU Aarhus Universitet.

”Jeg har ikke nogen bedre forklaring, end at der bare er større politisk interesse og engagement blandt unge over hele verden, end der har været, så snart det handler om konventionelle politiske værdier som at stemme til valg og have tillid til de demokratiske institutuioner. Men det forholder sig helt anderledes i forhold til begreber som civil ulydighed,” siger Jonas Lieberkind, der slår fast, at det ikke er fra dén her generation, det store ungdomsoprør kommer.

2016’erne er på en måde 1968’ernes diametrale modsætning. De revolutionære 1968’ere var præget af mistro til samfundets autoriteter, forkærlighed for udenomsparlamentariske aktioner grænsende til de direkte ulovlige, et engagement der rakte ud i hele verden, men måske en begrænset faktuel viden. 2016’erne er vidende, men holder sig pænt inden for rammerne sat af myndigheder og herskende spilleregler. Demonstrationer og aktivisme er ikke i høj kurs, og selvom talelysten om politik er stor, udfoldes den inden for klassen, familien eller vennekredsen. Det er ifølge Jonas Lieberkind bagsiden af verdensmester-medaljen:

”I forhold til direkte at involvere sig i samfundet er mange andre landes unge mere engagerede. Hvis vi tror, vi direkte kan forbinde den høje score i politisk dannelse med de idealer, skolefolk plejer at nævne i skåltalerne,om aktivt medborgerskab, tager vi fejl. De unge er vidende, men også reserverede, forbeholdne, konventionelle borgere. Og de er mere talende end handlende.”