På en landevej nær Pereira i Colombia kører to biler fyldt til bristepunktet med madvarer afsted i fuld fart. Bag rattet på en af bilerne sidder danske Christian Frimodt-Møller. Målsætningen med dagens tur er at dele omkring 800 kilo mad ud, som skal kunne brødføde 80 familier i en uges tid. Sådan en tur begiver han sig ud på tre gange om ugen.
Havde man for en måneds tid siden fortalt Christian Frimodt-Møller, at han i dag ville bruge de fleste af døgnets timer på frivilligt at indkøbe og uddele mad i Colombias fattige kvarterer, havde han næppe troet på det. For med hans egne ord skete det hele lidt tilfældigt.
”Jeg får mange henvendelser fra folk, der roser mig og fortæller, at det er fantastisk og medmenneskeligt, det jeg har gang i. Men jeg tror, at de fleste ville gøre det samme, hvis de stod i min situation. Jeg er jo bare et helt almindeligt menneske, der lige så godt kunne have siddet isoleret i en forstad i Danmark. Men nu havde jeg så tilfældigvis mulighed for at hjælpe her, og derfor gør jeg det,” fortæller han.
Christian Frimodt-Møller har boet i Colombia i otte år. Han er oprindeligt uddannet biolog, men arbejder i dag med turisme og ejer et lille rejsebureau, der arrangerer ture rundt omkring i Sydamerika. Det er imidlertid alt sammen sat på pause som følge af coronavirussens indtog. Colombia er indtil videre kommet relativt helskindet gennem coronakrisen sammenlignet med mange andre lande i Sydamerika. I skrivende stund er der registreret 4.199 sygdomstilfælde og 196 dødsfald, hvilket hænger sammen med, at Colombia var et af de lande, der allertidligst tog drastiske midler i brug for at bremse smittekurven. Men store dele af landets befolkningen har fået en fyreseddel og lever i dag i isolation uden mulighed for økonomisk kompensation, og mange må kæmpe fra dag til dag for at få mad på bordet.
Derfor besluttede Christian Frimodt-Møller sig for at søge penge hjemmefra til at købe mad til dem, der havde allermest brug for det. Han oprettede en bankkonto, som han gennem sociale medier opfordrede folk til at overføre penge til, hvis de ønskede at støtte ham i hans bestræbelser.
Den første overførsel kom fra Christian Frimodt-Møllers egne forældre, men siden har rygtet spredt sig, og der kommer nu store donationer fra folk, som Christian Frimodt-Møller aldrig har mødt. Der er sågar tikket donationer ind fra Grønland og Færøerne samt en enkelt donation fra Californien og en fra Australien, og mere end 70.000 kr. er efterhånden rullet ind på kontoen, hvilket kan række langt. Ifølge Christian Frimodt-Møllers egne beregninger, kan han mætte omkring 250 familier i over en uge for lige godt 20.000 kr.
”Siden jeg slog projektet op på Facebook, er det bare væltet ind med penge og tilkendegivelser. Og så tænkte jeg bare, at nu giver jeg den hele armen. Det er et stort arbejde, og mine dage går skiftevis med at indkøbe og at dele ud. Her om lidt kører jeg ud og fylder bilen med 600 kg ris og bønner. Det er helt vildt, hvor meget tilværelsen kan ændre sig på et par uger,” fortæller han.
Da Christian Frimodt-Møller købte ind for første gang, efter at have modtaget de første donationer, stødte han ved et tilfælde på et par betjente, der var interesserede i hans projekt. De tilbød at hjælpe med at distribuere maden rundt i de fattige kvarterer, hvor det kan være en anelse risikofyldt at bevæge sig rundt alene som udlænding. Politiet har været til stor hjælp, fortæller Christian Frimodt-Møller, og når han ankommer til de fattige kvarterer med bilen pakket med mad, bliver han altid mødt med store smil og klapsalver fra de lokale colombianere, der er fanget i isolation.
”Folk bliver utroligt glade og taknemmelige, når vi kommer ud til dem. Jeg er ikke typen, der har nemt til tårer, men af og til bliver man fuldstændig rørt af det, man ser derude, og det er en dejlig fornemmelse. Jeg talte med min gode ven, der er præst, om, hvorvidt det egentlig ikke er lidt egoistisk, det jeg har gang i. Jeg har selv fået meget mere energi og gåpåmod, men sådan er det vel bare, og det er jo også fint nok,” siger han efterfulgt af et grin.
Christian Frimodt-Møller har ikke langsigtede planer for hans velgørende madudbringning. Han har penge nok til at holde madleverancerne kørende i lang tid, men han regner med at stoppe, så snart coronakrisen er overstået, og hverdagen atter indfinder sig i Colombia. Men indtil da klør han på.