Danskere, der kendte Tutu: Han var et fyrtårn, der besad et kolossalt åndeligt overskud

Tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Christian Balslev-Olesen og forhenværende og nuværende biskopper Sofie Petersen, Kjeld Holm og Henrik Stubkjær mindes Desmond Tutu, som de traf flere gange

Christian Balslev-Olesen, tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, og Kjeld Holm, forhenværende biskop i Aarhus Stift.
Christian Balslev-Olesen, tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, og Kjeld Holm, forhenværende biskop i Aarhus Stift. . Foto: Leif Tuxen, Henning Bagger og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Kjeld Holm, forhenværende biskop i Aarhus Stift: Et festfyrværkeri med åndeligt overskud

"Desmond Tutu var noget af et festfyrværkeri og besad et kolossalt åndeligt overskud.

Jeg traf ham første gang under Danske Kirkedage i Aarhus i 2001, hvor jeg skulle hente ham på hans hotelværelse. Han var i behandling for prostatakræft, og da jeg trådte ind på hans hotelværelse, så jeg ham siddende foran et sofabord fyldt med pilleæsker. Men ved siden af pilleæskerne lå Bibelen, som Desmond Tutu hvilede hånden på. Han havde kristendommen med sig i alt, hvad han gjorde. Men det var ikke noget, han bar til skue. Det var en indre fromhed, som kom til udtryk i en positiv og karismatisk personlighed.

Jeg havde æren af at bruge hele dagen sammen med ham. Han var ufatteligt humoristisk og altid fyldt med overskud, hvilket kan undre i betragtning af alt det, han har været igennem. Siden dengang har vi ofte korresponderet, og han var så venlig at skrive en artikel til mit festskrift, da jeg fyldte 60.

Vi vil huske ham for hans utrættelige arbejde mod fattigdom, krig, uretfærdighed og racisme som var dybt rodfæstet i kristendommen.

Desmond Tutu vil stå tilbage som den mand, der sammen med Nelson Mandela fik apartheid-styret til at bryde sammen. Det skete delvist med civil ulydighed, men også med en tolerance og næstekærlighed. Og i hans arbejde som formand for Sandheds- og Forsoningskommissionen bragte han den kristne lære om bekendelse og forsoning ind i den sydafrikanske politik, og som sydafrikanernes Gandhi satte han en ny kurs for et land med dybe sår."

Christian Balslev-Olesen, tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, har flere gange mødt Desmond Tutu: Først og fremmest et meget fromt menneske

"Desmond Tutu var et unikt menneske. Han var et fyrtårn, både kirkeligt, folkeligt og politisk. Jeg kender ingen anden person, der forstod at skabe så bred opbakning blandt så mange forskellige mennesker. Fordi han var så dybt forankret i sin tro på, at alle mennesker er skabt lige, og dermed løftede han sig op over partipolitik og gængse modsætninger.

Vel var han politisk aktivist, men han var først og fremmest et meget fromt menneske, som hver eneste dag bad og fejrede nadver, uanset hvor han var. Det gjorde han også under sine besøg i Danmark. Det kunne undertiden vælte folk omkuld, når de oplevede det.

En anden side af Desmond Tutu var hans fantastiske humor. Han kunne gang på gang bryde en svær situation, når han brød ud i latter eller kom med nogle forløsende morsomme ord.

Vi kender ham bedst for hans kamp mod racismen i Sydafrika, men hans kamp strakte sig videre end det. Det var en grundlæggende kamp for retfærdighed, mod fattigdom, overgreb og krig. Ikke blot i Sydafrika, men over hele verden. Og han kunne også bebrejde sine egne, hvis de blev for grådige.

Nu er han død, men han er ikke væk. Hans ideer, hans teologi, hele hans forsoningstanke lever videre. Der sker så meget i hans ånd. Der er en helt afdeling ved Cape Town Universitet i hans navn. Der er institutioner, der forsker i hans tanker. Han har skabt en verdensomspændende bevægelse, som stadig er."

Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift: Han fandt sin styrke i en indre spiritualitet

"Desmond Tutus spirituelle liv gik hånd i hånd med hans kamp for en bedre verden. Jeg har mødt ham flere gange, både gennem Kirkens Verdensråd, til Danske Kirkedage i Århus og i de fire dage i 2009, hvor jeg ledsagede ham under klimatopmødet COP15.

Hver dag hentede jeg ham på Schæffergården i Gentofte, hvor vi afholdt morgenandagt sammen. Derefter kørte vi sammen til hans forskellige møder i byen. 

Engang efter et møde, da vi havde sat os ind i bilen, sagde han til mig ‘lad som om, jeg ikke er her’, og jeg mærkede, hvordan han gik fuldstændig ind i sig selv. Da vi var kommet frem til næste møde, og bildøren blev åbnet, var han tilbage 110 procent. Der forstod jeg, at han hentede sin styrke i en dyb og inderlig spiritualitet.

Men det var en indre spiritualitet, som altid havde et ydre mål. Han var drevet af sin erkendelse af, at Gud havde skabt mennesket i kærlighed, og at han havde skabt dem lige. Det gjorde ham frygtløs i kampen imod racisme og uretfærdighed, for palæstinensiske flygtninge og homoseksuelles rettigheder. Men også for klimaet. 

Under COP15 gik han på scenen og overdragede 100.000 underskrifter for en retfærdig klimaftale til FN’s klimachef Yvo de Boer. Desmond Tutu sagde: 'Vi marcherede i Sydafrika, og apartheid faldt, vi marcherede i Berlin, og muren faldt, nu marcherer vi for en retfærdig klimaaftale. Så kom over på vores side, for vi er altid på vindersiden.' Det gjorde stort indtryk på de Boer og alle os tilskuere."


Sofie Petersen, tidligere biskop over Grønlands Stift: Det gav ham glæde at sprede glæde

"Desmond Tutu viste os, at man ikke behøver at gøre en masse fagter eller puste sig op for at gøre indtryk. Man kan være imponerende gennem det, man rummer indeni. Han var selv stilfærdig, men meget åndfuld.

Jeg mødte ham i Norge til en fælleskirkelig klimagudstjeneste i Ishavskatedralen i Tromsø i sommeren 2007. Før gudstjenesten gik han stilfærdigt og tænksomt rundt og forberedte prædikenen i sit hoved. Da han så indtog prædikestolen, holdt han en fantastisk og storslået prædiken.

Desmond Tutu var en utrolig mand. En lille mand, men et kæmpestort menneske.

Jeg oplevede ham som varm, karismatisk og meget gavmild. Efter gudsjenesten tog vi på en restaurant, hvor også den norske biskop og den norske kronprins var til stede. Han var meget givende og uddelte sjove historier og anekdoter som små gaver. Det gav ham glæde at sprede glæde.

Jeg sagde til ham, at det kunne være spændende, hvis han også kom og besøgte Grønland.

”Ej, det ville være for koldt,” sagde han med et grin.

Jeg nåede at møde ham tre gange, inden han døde, og han gjorde altid et stort indtryk på mig. Jeg er selv blevet inspireret af Desmond Tutus forhold til kristendommen. Han udlevede den i alt, han gjorde, om det så var i hans politiske kampe eller i hans forhold til andre mennesker."