Mange danskere er bekymrede for at bo ved siden af asylsøgere

Størstedelen af danskerne er utrygge ved at bo ved siden af eksempelvis misbrugere og asylsøgere - selvom grupperne hverken skader huspriser eller øger kriminaliteten, viser måling

 53 procent af den danske befolkning svarer ja til, at de vil være utrygge ved at bo ved siden af et asylcenter med flygtninge. Her ses en flygtning i Zaatari Refugee Camp i Jordan, hvor der bor omkring 120.000 syrere.
53 procent af den danske befolkning svarer ja til, at de vil være utrygge ved at bo ved siden af et asylcenter med flygtninge. Her ses en flygtning i Zaatari Refugee Camp i Jordan, hvor der bor omkring 120.000 syrere. Foto: Mads Nissen/ info@madsnissen.com/ www.madsnissen.com.

Et nyt asylcenter bliver din nabo. Gør det dig utryg?

Ja, i nogen, høj eller meget høj grad svarer 53 procent af befolkningen i en meningsmåling foretaget af YouGov for Boligejernes Videncenter Bolius og Collective Impact, der blandt andet arbejder med rummelighed.

Endnu flere er utrygge ved at få ungdomskriminelle eller misbrugere som nabo - nemlig henholdsvis 81 og 72 procent.

Tallene er et eksempel på det, forskere kalder Nimby-effekten. Det står for Not In My Back Yard (ikke i min baghave) og dækker over, at vi generelt sympatiserer med udsatte grupper i samfundet og mener, de bør hjælpes. Bare ikke lige der, hvor vi selv bor.

Forklaringen er typisk frygt for faldende huspriser og stigende kriminalitet, og det er også tilfældet i den nye måling. Men Bolius har undersøgt, om frygten faktisk er berettiget, og det er den ikke, fortæller formidlingschef Kristine Virén.

Centeret har talt med blandt andet økonomer, politi og mæglere, som ikke har fundet konkrete beviser for, at et socialt bosted skulle påvirke negativt.

I fem tilfældigt udvalgte områder med et socialt bosted er antallet af lovovertrædelser faktisk faldet en smule, og huspriserne er steget - uden det dog behøver at have noget at gøre med bostederne. Flere amerikanske undersøgelser er nået frem til samme resultat.

Når vi alligevel er utrygge, skyldes det i høj grad, at vores samfund bliver stadig mere opdelt, så vi i mange tilfælde aldrig kommer i direkte kontakt med sårbare grupper som ungdomskriminelle, misbrugere eller asylsøgere, mener lektor i kriminologi på Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke:

”Vi frygter det, vi ikke kender til, så simpelt er det. Og de nye tal understreger bare behovet for at ryste posen mere i forhold til at skabe lokale aktiviteter, hvor den 'almindelige' befolkning møder udsatte og marginaliserede mennesker og oplever, at de ikke er farlige. Der er mange eksempler på, at så snart vi får bare lidt indblik i, hvem disse mennesker er, så ændres vores opfattelse af dem radikalt.”

Lektor ved Aalborg Universitet Anja Jørgensen, der blandt andet forsker i naboskab, er helt enig i, at de indledende og ofte voldsomme protester lægger sig, når de nye beboere rent faktisk flytter ind.

Hun understreger dog samtidig, at det ikke er ensbetydende med, at processen derfra er rosenrød og problemfri.

”Man kan sige, at opfattelsen af de nytilkomne bliver mere differentieret og reel. De nye beboere var ikke så anderledes, som man troede, og man kan måske ligefrem identificere sig med dem, forstå dem og skabe et godt fællesskab med dem. Men der kan fortsat være udfordringer med enkelte personer og grupper, der rent faktisk opfører sig problematisk og uhensigtsmæssigt, og de udfordringer har lokalsamfundet selvfølgelig krav på bliver taget alvorligt,” siger Anja Jørgensen.

Hun understreger samtidig, at det er vigtigt, at de mennesker, der udtrykker bekymring og modstand, ikke bliver skammet ud for deres frygt, men lyttet til og taget alvorligt. Deres reaktion er ikke nødvendigvis udtryk for uvilje, men for en almenmenneskelig og helt naturlig bekymring for det ukendte.

På Langeland, hvor der i dag findes i alt fire asylcentre, har man ved mere end én lejlighed stiftet bekendtskab med den bekymring.

Etablering af hvert center har rejst en bølge af modstand fra borgere, der har frygtet for huspriser, hærværk og kriminalitet. Men modstanden er hver gang gået i sig selv, fortæller Ann Jeppesen, aktivitetsleder for flygtninge hos Røde Kors Langeland og formand for Støtteforeningen Asylcenter Holmegaard.

Hun har oplevet, hvordan selv de argeste modstandere efter et stykke tid pludselig dukker op til frivillighedsarrangementer for at tilbyde deres hjælp. Og selvom der stadig kan være knaster på vejen, er der langt overvejende tale om problemer, der nemt kan løses, når først folk har vænnet sig lidt til hinanden, siger hun.

”Forleden kom der for eksempel en kvinde, som bad mig aflevere en kasse med genbrugsting og aflagt tøj til sine nye somaliske naboer, der netop var flyttet fra centret og ind på hendes vej. Hun hviskede samtidig, om jeg ikke lige kunne bede dem klippe deres hæk. Det er jo integrationsproblemer, der er til at overkomme,” siger Ann Jeppesen.

 53 procent af befolkningen svarer ja til, at de vil være utrygge ved at bo ved siden af et asylcenter med flygtninge.
53 procent af befolkningen svarer ja til, at de vil være utrygge ved at bo ved siden af et asylcenter med flygtninge. Foto: Mikkel Berg Pedersen