Danskere er positivt stemt over for syriske flygtninge

Flygtninges pres på velfærdsstaten og øget kriminalitet er de største bekymringer for danskerne, som dermed er på linje med Sverige og Tyskland, viser undersøgelse

Fire ud af fem danskere siger, at de har en form for sympati med de syriske flygtninge – kun 13 procent har overhovedet ingen sympati med syriske flygtninge. Billedet er fra åbningen af Venligboernes café i Enghaveparken på Vesterbro.
Fire ud af fem danskere siger, at de har en form for sympati med de syriske flygtninge – kun 13 procent har overhovedet ingen sympati med syriske flygtninge. Billedet er fra åbningen af Venligboernes café i Enghaveparken på Vesterbro.

En tværeuropæisk undersøgelse, som blev offentliggjort i går, viser, at danskerne generelt har sympati for de syriske flygtninge, som kommer til landet. Fire ud af fem danskere siger således, at de har en form for sympati med de syriske flygtninge – kun 13 procent har overhovedet ingen sympati med syriske flygtninge.

Undersøgelsen er foretaget af analysebureauet Ipsos Mori på vegne af den internationale flygtningeorganisation International Rescue Committee, IRC.

Undersøgelsen omfatter over 12.000 mennesker i 12 europæiske lande.

Lektor Michael Böss fra Aarhus Universitet følger flygtningedebatten tæt både i Danmark og internationalt. Han hæfter sig ved, at danskerne ligger pænt højt i en europæisk sammenhæng. Blandt de 12 lande ligger Danmark i midten, når det gælder graden af sympati for syriske flygtninge.

”Det viser for mig, at danskerne forstår at skelne mellem syriske krigsflygtninge og immigranter, og de kan sige, at de har hjertet på rette sted,” siger han.

Men han understreger samtidig, at der er spurgt om ”sympati”, som er et blødt og bredt favnede ord. Desuden har IRC valgt specifikt at spørge til holdningen til syriske flygtninge, som er den største enkeltgruppe af flygtninge.

Undersøgelsen kommer forud for FN’s flygtningetopmøde på mandag, og efter at integrationsminister Inger Støjberg (V) har annonceret, at Danmark ikke tager flere kvoteflygtninge fra FN’s Flygtningehøjkommissariat.

For danskerne er de tre største bekymringer, at flygtningene lægger pres på velfærdsstaten, at de ikke er gode nok til at integrere sig, og at de efter deres mening øger kriminaliteten. Omvendt er der ikke den store bekymring for den nationale sikkerhed, at flygtningene overtager arbejdspladser eller udvasker den nationale identitet.

Danmark ligger her i det store hele meget på linje med Sverige og i høj grad også Tyskland. Ifølge Michael Böss vidner det om et stort skifte i Sverige.

”Du ville ikke have set den bekymring for to år siden i Sverige,” siger han.

Michael Böss fremhæver også vigtigheden af at læse tallene i den rette sammenhæng. Således er der en større bekymring for, at flygtninge kan påvirke den nationale sikkerhed i lande som Frankrig og Tyskland, der har oplevet terror.

Den kritiske holdning til flygtninge er mest udtalt i østeuropæiske lande som Slovakiet, Rumænien og Tjekkiet. Desuden er franskmændene meget skeptiske.

”De tidligere østlande har knapt nok set nogle syriske flygtninge. Men vi ved, at der er en stærk modstand mod at modtage flygtninge, som bliver fordelt gennem EU. Og i mange af de lande er der en stor bekymring for at få en muslimsk minoritet ind i landet,” siger Michael Böss.

Han peger på, at Irland omvendt i undersøgelsen fremstår som det mest positivt indstillede land, fordi de ikke har modtaget mange flygtninge.

Den tidligere britiske udenrigsminister David Miliband er global direktør for IRC, og han er opmuntret over europæernes generelt høje grad af sympati for de syriske flygtninge.

”I en tid, hvor den giftige retorik har fundet vej ind i den almene politiske debat, er der her en klar opfordring til regeringer om at kombinere medfølelse med et kompetent svar på flygtningekrisen,” siger David Miliband i en kommentar.