Prøv avisen

Danskere i en krisetid: Offervillige og spareparate

Coin Stack of euro coins with a piggy bank and a magnifying glass Foto: Erwin Wodicka Erwin Wodicka

Danskerne er ifølge en række eksperter et yderst regerligt folkefærd, som er mere krisebevidst og omstillingsparat end mange andre landes. Vi er ganske enkelt mere offervillige

Selvom regeringen lægger op til omfattende reformer i 2020-planen, behøver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) næppe at frygte stor folkelig modstand.

For ifølge velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen, Aarhus Universitet, er danskere nemlig mestre i at lade barske indgreb glide ned uden at kny.

LÆS OGSÅ:  Kampen står ikke om massegraven eller afgrunden

"Danskerne er meget omstillingsparate og regerlige, og der er generelt stor offervilje til at bære en økonomisk nedtur. Vi er gode til at justere vores forventninger og tage tingene som de kommer, og det er meget mere udpræget end i mange andre lande ," siger han og peger på, at det samme gjorde sig gældende i 1980'erne, hvor der også var økonomisk smalhals.

Jørgen Goul Andersen vil ikke gætte på, hvordan vælgerne modtager regeringens forslag, men han hæfter sig ved, at de positive eller negative reaktioner, der kunne opstå, nok allerede har været der. Hvis det aktuelle forslag opfattes som mindre vidtgående, kan det måske spille ind, at folk har vænnet sig til tanken og i alt fald næppe vil reagere mere negativt, lyder det.

"Der er sket en bearbejdning fra regeringens side. Første lagde man hårdt ud i nytårstalen, og så kommer man nu med en mildere version. Det kan få det til at glide lettere ned hos modstanderne," siger han.

DOKUMENTATION:Læs regeringens 2020-plan

Men hvorfor er vi så nemme i Danmark, mens andre landes befolkninger protesterer højlydt over den slags indgreb?

Ifølge Jørgen Goul Andersen hænger det blandt andet sammen med, at der i befolkningen er en dyb tillid til staten, og at der er en følelse af, at de sociale forskelle ikke er særligt store – og ikke mindst at naboen kommer til at bære den samme byrde som én selv, forklarer han.

"I mange andre lande er der en langt større skepsis i forhold til stat og regering. Allerede velfærdsforliget i 2006 var et af de mest vidtgående forslag, man har set i Europa. Var forliget i 2006 blevet fremsat i Frankrig – hvor folk i øvrigt lever meget længere – ville der næppe have været nogle brosten tilbage i Paris' gader," siger Jørgen Goul Andersen med henvisning til de voldsomme protester i 2010, da præsident Nicolas Sarkozy præsenterede sine planer om at hæve pensionsalderen fra 60 til 62 år og skære i de offentlige budgetter.

Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet peger desuden på, at den særlige danske flexicurity-model med frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedsparterne spiller ind i forklaringen.

"Hvis man sammenligner med Tyskland, ville de formentlig reagere på en anden måde, fordi de er meget mere bundet til arbejdspladsen. Der adskiller vi os fra de andre med vores flexicurity-system, hvor vi er mere omstillingsparate."

Han mener ligesom Jørgen Goul Andersen, at danskerne er meget krisebevidste. Men det betyder ikke, at der er en særlig dansk krisebevidst folkesjæl, mener han.

"Nogle er meget med på beatet (forandringerne, red.), og nogle er meget bagstræberiske," siger Johannes Andersen, der er knap så overbevist om timingen af reformplanen.

"Den kommer lidt sent i forhold til, at det nu gælder om at sætte gang i væksten. Der tror jeg, at S-SF planen er en anelse mere appetitlig for vælgerne og for økonomer."

Også under overenskomstforhandlingerne sidste år kom den danske krisebevidsthed og tilhørende medgørlighed i forhold til at acceptere dårligere vilkår til udtryk. Og så længe der er tale om "bløde" nedskæringer, vil danskerne også acceptere forringelser af velfærden, som regeringen går efter, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

"Der skal mere kant og drama til, før danskerne går på gaden. Vi er meget krisebevidste og har generelt et andet reaktionsmønster og andre traditioner end blandt andre franskmændene, tyskerne og grækerne. I stedet for at gå på gaden udtrykker vi os igennem vores faglige organisationer og ved at stemme til valgene."

skytte@k.dk