Danskere kæmper i Ukraine. Og det er ikke første gang, vi frivilligt har meldt os under fremmede faner

Gennem mere end 150 år er danskere draget frivilligt i krig for at kæmpe andre landes kampe. Krigene har ændret sig, men krigerne er de samme. Kristeligt Dagblad giver dig overblikket

Danske soldater fra Frikorps Danmark poserer for fotografen. Fotografiet stammer muligvis fra Østfronten.
Danske soldater fra Frikorps Danmark poserer for fotografen. Fotografiet stammer muligvis fra Østfronten. Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv.

Ifølge den ukrainske ambassadør i Danmark har mindst 100 danskere valgt at gribe til våben og kæmpe for Ukraines frihed, siden Rusland indledte invasionen af Ukraine den 24. februar. I de danske medier kan man blandt andet læse om den 33-årige landmand Kris og 35-årige Storm, der er taget afsted for at tilslutte sig Ukraines internationale legion.
 
Men Kris og Storm er ikke pionerer, for det er langt fra første gang, at danskere frivilligt er gået i krig for at kæmpe andre landes krige. Og selvom statens opfattelse af dem, som tager afsted for at kæmpe, har forandret sig gennem tiden, så har fremmedkrigerne og deres motiver ikke ændret sig meget.

Kristeligt Dagblad har allieret sig med Niels Bo Poulsen, militærhistoriker og chef for Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, for at give dig overblikket over de gange, danskere er draget i krig under fremmede faner. 

Den fransk-preussiske krig

For at finde frem til det første tilfælde i “nyere” tid, hvor danskere frivilligt er gået i krig for et andet land, må vi skrue tiden mere end 150 år tilbage til den fransk-preussiske krig i 1870. Konflikten pillede ved det danske krigstraume fra Anden Slesvigske Krig i 1864, og den danske regering var tæt på at gå ind i krigen, da man øjnede en mulighed for at genvinde det tabte. Selvom det aldrig blev aktuelt, var den danske befolkning altovervejende pro-fransk gennem hele konflikten.
 
“Der bliver arrangeret store indsamlinger til fordel for franske sårede, der bliver knust ruder hos en tysk præst i København, og i de danske aviser er der ledere, som sympatiserer med Frankrig, og sågar opfordrer Danmark til at gå i krig,” siger Niels Bo Poulsen.

En ung Wilhelm Dinesen deltog i den fransk-preussiske krig.
En ung Wilhelm Dinesen deltog i den fransk-preussiske krig. Foto: Georg E. Hansen, Det Kongelige Bibliotek.

På baggrund af denne stemning meldte en mindre gruppe på 15-20 danske mænd sig i fransk tjeneste under krigen. Én af dem var en ung adelsmand ved navn Wilhelm Dinesen, som i dag nok bedst kendes som far til forfatteren Karen Blixen. Han mødte to franske officerer i København, som var flygtet fra preussisk fangeskab, og deres historier inspirerede ham til at rejse til Frankrig, hvor han fik rang af kaptajn. 
 
For Wilhelm Dinesen og flere af de øvrige danskere levede krigsindsatsen dog ikke op til forventningerne. Han var skuffet over franskmændenes disciplin og manglende professionalisme under krigen, som Frankrig endte med at tabe efter mindre et år.
 
Wilhelm Dinesen er langt fra den sidste frivillige danske soldat, der må drage slukøret hjem fra en fremmed krig. Ifølge Niels Bo Poulsen lever krigene sjældent op til de eventyrlystne unge mænds forventninger, som vi også allerede har set eksempler på fra krigen i Ukraine.

 

!function(e,i,n,s){var t="InfogramEmbeds",d=e.getElementsByTagName("script")[0];if(window[t]&&window[t].initialized)window[t].process&&window[t].process();else if(!e.getElementById(n)){var o=e.createElement("script");o.async=1,o.id=n,o.src="https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js",d.parentNode.insertBefore(o,d)}}(document,0,"infogram-async");

Den spanske borgerkrig

Selvom vi i 1870 så det første eksempel på mobilisering af danske frivillige til en udenlandsk krig, var antallet af danske soldater, som drog afsted, meget beskedent. Det skyldes ifølge Niels Bo Poulsen blandt andet krigens korte forløb, den manglende organisering af hvervningen af frivillige, samt at få dengang havde midlerne til at rejse.
 
Udbredelsen af massekommunikation, billigere rejsemuligheder samt demokratiseringen af udenrigs- og sikkerhedspolitikken er nogle af de faktorer, som op igennem det tyvende århundrede var med til at udbrede fænomenet i et hidtil uset omfang. Det første store eksempel på dette så vi i 1930’erne, hvor omkring 500 danskere drog til Spanien for kæmpe for den republikanske regering mod general Francisco Francos nationalister i den spanske borgerkrig.

Danske frivillige i Valencia.
Danske frivillige i Valencia. Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv

Sammenlignet med krigen i 1870 var danskerne dog mere splittet i forhold til den spanske borgerkrig:
 
“Det var en konflikt, som delte vandene. Størstedelen af dem, der tog afsted, var på den yderste kommunistiske venstrefløj, som ikke var noget, man nødvendigvis så mildt på med danske øjne.”
 
Niels Bo Poulsen påpeger, at det - som det ofte er tilfældet med de danskere, der er taget afsted for at kæmpe en fremmed krig - heller ikke var de mest veltilpassede mænd, der drog til Spanien. Det var unge med en mission: 
 
“Den mission kan handle om, at man bare vil væk. Men nogle gange er der også andre motiver. Som for eksempel, at man ser det som et projekt, man også vil importere hjem til sit eget land. De blev set som samfundsomstyrtende og som nogen, der måske kunne finde på at fortsætte deres revolutionære aktiviteter, når de vendte hjem til Danmark.”
 
Flere af de danskere, der havde kæmpet imod Franco, blev lagt i håndjern, da de vendte tilbage til Danmark. I statens øjne var krigen nemlig ulovlig. Og selvom de fleste blev løsladt kort efter, blev deres navne skrevet ned på en liste, som den tyske besættelsesmagt muligvis brugte til at identificere danske kommunister under Anden Verdenskrig.

 
!function(e,i,n,s){var t="InfogramEmbeds",d=e.getElementsByTagName("script")[0];if(window[t]&&window[t].initialized)window[t].process&&window[t].process();else if(!e.getElementById(n)){var o=e.createElement("script");o.async=1,o.id=n,o.src="https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js",d.parentNode.insertBefore(o,d)}}(document,0,"infogram-async");

Vinterkrigen

Da Sovjetunionen invaderede Finland i 1939, få år efter den spanske borgerkrig, vakte det igen danskernes interesse. Selvom Danmark førte en stram neutralitetspolitik og ikke ville blande sig i konflikten af hensyn til de tyske naboer, var det lovligt for danskere at tage afsted for at kæmpe på egen hånd. Med folkets opbakning i ryggen drog omtrent 500 danske soldater i krig under den finske fane i det år, som konflikten varede. 

Frivillige danskere i finsk tjeneste.
Frivillige danskere i finsk tjeneste. Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv.

 “Der var en opfattelse i befolkningen af, at et lille naboland var under angreb af en stor og brutal overmagt. Så Finland fik hurtigt danskernes sympati,” siger Niels Bo Poulsen om konflikten, som leder tankerne hen på den nuværende situation i Ukraine.
 
I modsætning til den lunkne modtagelse, som de frivillige danske soldater fik, da de vendte hjem fra Spanien, blev soldaterne fra det danske Finlandskorps modtaget som helte, da de vendte hjem i 1940. Også selvom konflikten sluttede, før de nåede nåede fronten. 

 
!function(e,i,n,s){var t="InfogramEmbeds",d=e.getElementsByTagName("script")[0];if(window[t]&&window[t].initialized)window[t].process&&window[t].process();else if(!e.getElementById(n)){var o=e.createElement("script");o.async=1,o.id=n,o.src="https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js",d.parentNode.insertBefore(o,d)}}(document,0,"infogram-async");

Anden Verdenskrig

De danske soldater, der frivilligt meldte sig ind i Frikorps Danmark for at kæmpe på den tyske østfront under Anden Verdenskrig, er uden sammenligning den største og mest tabsgivende frivillige krigsindsats fra dansk side. I alt 12.000 danskere ansøgte i løbet af krigen om at kæmpe for Tyskland. Omtrent halvdelen blev optaget, og en tredjedel af dem faldt ved fronten. 
 
Det var samtidig første gang, at danske soldater drog i krig under fremmede faner med regeringens billigelse og det eneste eksempel, hvor regeringen aktivt tog del i hvervningen af soldater.

Danske frivillige i regiment Germania, som bestod af nordeuropæiske frivillige.
Danske frivillige i regiment Germania, som bestod af nordeuropæiske frivillige. Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv.

I starten var hvervningen ulovlig, men efter Tysklands invasion af Sovjetunionen i 1941 pressede tyskerne den danske regering til at legalisere hvervningen. Hvervekontorer slog dørene op i de fleste større provinsbyer, der blev klistret hverveplakater op på de danske banegårde, og lederne af Frikorps Danmark fik sågar taletid i den danske statsradio. Niels Bo Poulsen tvivler dog på, at regeringens anstrengelser endte med at bære frugt:

“Dem, der meldte sig, var nazister og havde intet tilovers for den danske regering. Tværtimod var de meget modvillige mod den danske samarbejdsregering. Så om fremstødet reelt spillede en rolle, er tvivlsomt,” siger han.

Ikke alle var lige tilfredse med hvervningen af frivillige til den tyske hær.
Ikke alle var lige tilfredse med hvervningen af frivillige til den tyske hær. Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv

Herhjemme blev de danske soldater i Frikorps Danmark ikke ligefrem behandlet som helte. De var ofte involveret i klammerier, og selvom regeringen under samarbejdspolitikken havde lovliggjort hvervningen, blev de hjemvendte soldater hver især straffet med omkring to års fængsel efter krigens afslutning.

 
!function(e,i,n,s){var t="InfogramEmbeds",d=e.getElementsByTagName("script")[0];if(window[t]&&window[t].initialized)window[t].process&&window[t].process();else if(!e.getElementById(n)){var o=e.createElement("script");o.async=1,o.id=n,o.src="https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js",d.parentNode.insertBefore(o,d)}}(document,0,"infogram-async");

Den syriske borgerkrig

Efter Anden Verdenskrig blev der stille i Europa. I årtier var der ingen krige, som danskerne kunne drage til. Enkelte rejste til Jugoslavien, da der opstod borgerkrig dér, men det er først i 2014, at en krig igen tiltrækker nok danske frivillige til at retfærdiggøre en plads i denne oversigt.
 
“Jeg vil jo nødigt gøre mig til dommer over, hvad der er den rette sag at kæmpe for. Men som historiker må man klart tælle de islamiske fremmedkrigere med som nogle af de danskere, der er draget frivilligt i krig,” siger Niels Bo Poulsen.

Mindst 158 fremmedkrigere drog fra Danmark til Syrien for at kæmpe for militante islamiske grupper.
Mindst 158 fremmedkrigere drog fra Danmark til Syrien for at kæmpe for militante islamiske grupper. Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den blodige borgerkrig i Syrien, der særligt gav den islamistiske organisation Islamisk Stat vind i sejlene, blev hurtigt et yndet rejsemål for unge europæiske muslimer. Det gjaldt ikke mindst de danske. I 2019 vurderede Politiets Efterretningstjeneste, at mindst 158 personer var rejst fra Danmark for at tilslutte sig islamistiske grupperinger som Islamisk Stat. Omkring en tredjedel af dem menes at være faldet under krigen. Danmark er således det land i Europa, der har bidraget med flest soldater til Islamisk Stat sammenlignet med vores indbyggertal.
 
De islamiske fremmedkrigere passer ifølge Niels Bo Poulsen godt ind i den samlede fortælling om de danskere, der gennem tiden er taget til udlandet for at kæmpe:
 
“Man må bare konstatere, at det er et voldsomt valg. Og derfor er det sjældent folk med rolige og stabile tilværelser, som drager afsted. Det er folk, som enten er overdrevent politisk vakte eller som har noget at flygte fra.”

Krigen i Ukraine

Og det leder os frem til den seneste krig, der som tidligere beskrevet har tiltrukket mindst 100 frivillige soldater fra Danmark. Hvor mange af disse fremmedkrigere, der har ukrainske aner, vidner historien ikke om. Men ifølge Maja Greenwood, der forsker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, har vi aldrig tidligere set en så hurtig mobilisering af danskere, der vil rejse til andre lande og kæmpe i en væbnet konflikt.

Simon er en af de danskere, medierne har skrevet om, som er taget til Ukraine for at kæmpe.
Simon er en af de danskere, medierne har skrevet om, som er taget til Ukraine for at kæmpe. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Niels Bo Poulsen finder det bemærkelsesværdigt, hvor lidt der i grunden holder danskerne fra at deltage i denne krig, sammenlignet med tidligere krige. 
 
“For det første er det ifølge regeringens udmeldinger lovligt at tage afsted. Og så er det ret markant for mig at se, at vi har en stemning, der er så entydig pro-ukrainsk. Ved de fleste andre krige har danskernes krigsdeltagelse delt vandene. Men det er ikke tilfældet her.”

Igen handler det om folkets opfattelse af konflikten:
 
“Man må have den generelle stemning med som kontekst. Hvis man drager i krig for Ukraine, er det jo ikke et valg, som går stik imod folkestemningen.”
 
“Mediebilledet spiller også en rolle. Vi oplever et relativt entydigt billede af ukrainere, der kæmper en tapper overlevelseskamp mod russerne. Derfor virker det også som en krig, hvor det kan nytte at melde sig. Der er en mening med det. Man er med til at støtte et lille folk mod overmagten,” siger Niels Bo Poulsen.