Danskere må gerne rejse i krig i Ukraine. Men ikke i Syrien

Danskere blev retsforfulgt for at bekæmpe Islamisk Stat. Men intet står i vejen for, at de rejser til Ukraine for at kæmpe mod russerne

Seniorforskeren understreger, at det ikke betyder, at danskere får lov til at dræbe, så snart de træder ind over grænsen til Ukraine. Det kræver, at de bliver indrulleret i den ukrainske hær. For går de i krig som civile, kan de ende med at bryde international konventioner.
Seniorforskeren understreger, at det ikke betyder, at danskere får lov til at dræbe, så snart de træder ind over grænsen til Ukraine. Det kræver, at de bliver indrulleret i den ukrainske hær. For går de i krig som civile, kan de ende med at bryde international konventioner. Foto: Anatolii Stepanov/AFP/Ritzau Scanpix.

Kom og kæmp for det ukrainske folk. Sådan lød den ukrainske præsident Volodimir Zelenskijs appel til verdens borgere i søndags. Samtidig opfordrede han udlændinge til at tilslutte sig en "international brigade" i kampen mod Rusland.

Og det lader til, at statsminister Mette Frederiksen (S) nu imødekommer den opfordring.

Denne artikel er en del af en serie:
Konflikten i Ukraine
Gå til seriesiden

"Det er et valg, hver enkelt kan træffe. Det gælder både for herboende ukrainere og andre, der mener, at man har noget at bidrage med direkte i konflikten," sagde statsministeren, da hun og forsvarsminister Morten Bødskov (S) i søndags meddelte, at Danmark vil sende panserværnsvåben til Ukraine.

Selvom det danske forsvar fortsat ikke har planer om at sende tropper til Ukraine for at kæmpe mod den russiske præsident Vladimir Putins styrker, er der nemlig ikke noget, som står i vejen for, at almindelige danskere slutter sig til krigen i Ukraine.

"Så længe Danmark ikke deltager aktivt i krigen og dermed ikke er part i konflikten, kan alle, som vil, rejse dertil og kæmpe," siger Peter Vedel Kessing, som er seniorforsker i international ret på Institut for Menneskerettigheder.

Det samme bekræfter Jørn Vestergaard, som er professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet, over for Kristeligt Dagblad i en mail.

Spørgsmålet om, hvorvidt danskere må gribe til våben og udkæmpe en krig uden for landets grænser, blev for alvor aktuelt, da flere rejste i krig i Syrien på enten Islamisk Stats eller de kurdiske styrkers side, der kæmpede mod terrororganisationen.

Som en reaktion blev paragraf 101a indført i straffeloven i 2015, hvilket gør det strafbart for danskere at deltage i krige, som det danske forsvar er aktivt involveret i. Den og andre punkter i terrorloven har ført til sigtelser af flere borgere i Danmark, som er vendt hjem efter at have deltaget i krigen i Syrien - og det gælder både dem, som har kæmpet for og imod Islamisk Stat.

Samtidig blev det gjort ulovligt at rejse til det krigsramte Syrien.

"Men det gælder ikke i den nuværende situation. I princippet kan danskere frit tilslutte sig det ukrainske eller russiske militær, såfremt Danmark ikke er direkte militært involveret og dermed part i konflikten," siger Peter Vedel Kessing.

Seniorforskeren understreger dog, at det ikke betyder, at danskere får lov til at dræbe, så snart de træder ind over grænsen til Ukraine. Det kræver, at de bliver indrulleret i den ukrainske hær. For går de i krig som civile, kan de ende med at bryde international konventioner.

Det undrer Deniz Serinci, som er journalist og debattør og har kurdisk baggrund, at Mette Frederiksen giver grønt lys til dem, som ønsker at deltage i krigen i Ukraine.

"Mange kurdere i Danmark finder det kritisabelt, at tre herboende personer, hvor to var danskere, blev retsforfulgt, efter at de kæmpede på kurdisk side mod Danmarks fjende, Islamisk Stat, nu når statsministeren giver danskere lov til at tage i krig," siger han.

Rosa Lund, som er Enhedslistens retsordfører, mener, at den såkaldte “fremmedkrigerlov” slet ikke skulle være lavet, og kalder Mette Frederiksens udtalelse "påfaldende".

"Man har gået ind for noget helt andet, hvor borgere kan få frataget deres statsborgerskab og jeg ved ikke hvad, selvom de har kæmpet sammen med Danmarks allierede mod Islamisk Stat," siger hun, som ikke ønsker at give yderligere kommentarer.

Mads Fuglede, som er udlændinge- og integrationsordfører for Venstre, mener, at danskere skal være “velkomne” til at hjælpe ukrainerne i krigen. Men han kan godt forstå, at nogle undrer sig.

"Situationen med Ukraine er i princippet ikke anderledes, men da man skulle lave loven, kunne man ikke skelne mellem, hvem personerne kæmpede med, fordi det er meget svært at gøre i praksis. Problemet var ikke danskere, som kæmpede på kurdisk side. Problemet var, at vi havde danskere, som kæmpede for Islamisk Stat," siger han og tilføjer:

"Lighedsprincippet havde den uheldige konsekvens, at det også straffede dem, som havde kæmpet på kurdisk side."

Allerede i fredags kunne DR fortælle, at herboende ukrainere i lukkede Facebook-grupper planlægger at rejse til deres hjemland for at deltage i krigen mod Rusland.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet.