Ny undersøgelse: Danskere med tungt arbejde føler sig presset til pension

Mens seniorer med stillesiddende arbejde går tidligt på pension af lyst, tvinges mange ufaglærte og håndværkere til at forlade jobbet, fordi de slides ned

Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 6 ud af 10 lønmodtagere med fysisk anstrengende arbejde forventer at trække sig tilbage før folkepensionsalderen. Arkivfoto. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det var mere af nød end af lyst, at den 63-årige tømrer Leif Ottosen fra Herlev i foråret gik på efterløn. Han kunne godt lide sit job og havde regnet med at skulle fortsætte et par år mere, men smerter i skulderen og dårlige knæ gjorde det svært at fortsætte som håndværker. Leif Ottosen har arbejdet, siden han kom i lære som 15-årig.

”Reelt var der ikke noget valg på grund af min skulder og mine knæ, som blandt andet skyldes en løfteskade på jobbet. Jeg var nødt til at finde en løsning, for jeg var begyndt at tage piller mod smerter,” siger Leif Ottosen, der har fået det fysisk bedre, efter at han er gået på efterløn.

Beslutningen har haft store økonomiske konsekvenser. Leif Ottosen modtager 13.000 kroner om måneden før skat, fordi der modregnes i hans pension.

Leif Ottosen er en af de nedslidte seniorer, som regeringen vil give en ret til tidlig pension med et forslag, der ventes fremlagt i dag.

Den 63-årige tømrer er samtidig et eksempel på, at en gruppe danskere med fysisk belastende arbejde presses ud af arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 30.000 danskere over 50 år fra forskningsprojektet Seniorarbejdsliv viser, at 6 ud af 10 lønmodtagere med fysisk anstrengende arbejde forventer at trække sig tilbage før folkepensionsalderen. Knap halvdelen i denne gruppe angiver, at de forventer at stoppe, fordi de ikke længere kan klare jobbet. Omvendt svarer under halvdelen med stillesiddende arbejde, at de forventer at gå tidligere på pension, og kun 13 procent i den gruppe indtænker dårligt helbred i overvejelserne.

”Undersøgelsen viser, at der er en gruppe med fysisk hårdt arbejde, som nærmest presses ud af jobbet, fordi de ikke længere føler, de kan holde til det. Mens seniorer med stillesiddende jobs trækker sig tilbage af mere lystbetonede årsager. Derfor er der behov for at finde en løsning som for eksempel differentieret pension for den gruppe, der ikke er så nedslidt, at de kan få seniorpension,” siger senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Emilie Agner Damm, der har lavet analysen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at 10 procent af alle lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejde, mens det gælder 15-16 procent af de ufaglærte og faglærte.

Professor Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der er projektleder i forskningsprojektet Seniorarbejdsliv, forklarer, at forskellen i vilkårene for danskere med fysisk arbejde og stillesiddende arbejde øges i takt med alderen.

”Vores muskelstyrke falder, når vi bliver ældre. Et hårdt arbejde bliver endnu hårdere med alderen, hvis kravene ikke tilpasses, så det er utroligt vigtigt med en fortsat indsats for at forbedre arbejdsmiljøet,” siger Lars L. Andersen.

”Derudover ville vi vinde meget, hvis alle kunne styrketræne, men det kræver, at arbejdspladser tilbyder træning i arbejdstiden specielt for mennesker med hårdt fysisk arbejde, fordi de ofte er for fysisk trætte til at træne i fritiden,” siger Lars L. Andersen.

Karen Søgaard, der er professor i arbejds- og miljømedicin ved Syddansk Universitet, fremhæver, at hvis problemerne med nedslidning skal undgås, så er det vigtigt ikke kun at diskutere tidlig pension, men at sætte ind med bedre arbejdsmiljø og fysisk træning mange år, før smerterne kommer.

”Det er ikke naturgivent, at man bliver nedslidt, fordi man har et hårdt fysisk arbejde. På Syddansk Universitet arbejder vi med intelligente træningsprogrammer, der meget præcist målretter træningen til personer med hårdt fysisk arbejde, og det har en effekt,” siger Karen Søgaard, som vurderer, at eksempelvis styrkelse af kompetencer, tilpassede arbejdskrav og kortere arbejdsuge fra 55-årsalderen vil være mere gavnligt end tidligere pension.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Jahn Jensen siger, at analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ”bekræfter, at der er brug for en mulighed for en tidligere pension”.

Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen ser analysen som et udtryk for, at der er behov for at styrke arbejdsmiljøet.

”Man skal ikke blive slidt ned af at gå på arbejde. Derfor styrkede den tidligere regering sammen med forligspartierne arbejdsmiljøområdet med 460 millioner kroner i foråret 2019. Samtidig har vi været med til at sikre, at man kan få seniorpension seks år før folkepensionsalderen. Vi støtter ikke en ret til tidlig pension, da det vil trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet, men vi vil i stedet se på justeringer af seniorpensionen, så den kan blive endnu bedre og drøfte, hvad der skal ske med folkepensionsalderen efter 2040, for vi kan ikke hæve pensionsalderen i det uendelige,” siger Hans Andersen.