Danskere ofrer efterløn for besparelser

Danskerne vil slippe for offentlige besparelser. Derfor vil de aftrappe eller afskaffe efterlønnen, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen

Efterlønnen er truet, fordi danskerne synes at have skiftet holdning til den populære pensionsordning. Knap to af tre danskere - 57 procent - vil enten afskaffe ordningen eller tvinge folk senere på efterløn.

Det siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

- Mange mener, at hvis man skal undgå store offentlige besparelser, vil det være bedre at lave en aftrapning af efterlønnen. Det er lykkedes at vinde en dagsorden på, at efterlønnen er en meget generøs ordning til friske folk om at trække sig tilbage meget tidligt i stedet for en ordning for nedslidte, siger han.

Flemming Ibsen påpeger, at kun nedslidte uden privat pension kan gå på efterløn som 60-årige. Da efterlønnen modregnes krone for krone i private pensioner, må andre vente med at gå på efterløn, indtil de fylder 62 år. Fra 2019 udskydes efterløns- og folkepensionsalderen gradvis på grund af velfærdsforliget fra 2006, da partierne valgte at lade efterlønsalderen følge den gennemsnitlige levealder op, siger han.

- Holdningsskiftet skyldes blandt andet, at vi skal finansiere store underskud på statsfinanserne. I hele Europa er der generelt tale om stigende krisebevidsthed og besparelser, siger Flemming Ibsen.

Han venter tidligst efterlønnen ændret efter folketingsvalget i 2011.

- Hvis S-SF vinder, kommer der trepartsforhandlinger. Spørgsmålet er, hvor meget fagbevægelsen kan levere i øget arbejdstid, og hvor meget det vil betyde for statsfinanserne, siger Flemming Ibsen.