Hvis man møder en person, der spørger om vej til et sted, som ikke findes, eller personalet i det lokale supermarked bliver opmærksom på en kunde, der forlader butikken uden sine varer, er det muligvis udtryk for mere end almindelig distræthed. Det kunne være, der var tale om en person med demens.

Det er budskabet i projektet ”demensven”, som Alzheimerforeningen igangsatte for et år siden. Siden da har foreningen tildelt titlen til knap 25.000 borgere. Som demensven tilkendegiver man, at man ønsker at sætte sig ind i, hvad demens er og samtidig blive fortrolig med, hvad man skal gøre, hvis man møder en person med tilstanden.

Og ifølge projektleder fra Alzheimerforeningen Maja Louise Sørensen er der hårdt brug for et højere vidensniveau i befolkningen, da foreningens medlemmer giver udtryk for, at de ofte bliver mødt med undren fra mennesker omkring dem:

Danskere mangler viden om demente

”Når vi snakker med vores medlemmer, hører vi gang på gang, hvordan en af de største hverdagshindringer er omverdenens manglende viden om tilstanden, både blandt familie og omgangskreds og blandt folk, de møder i det offentlige rum.”

Den manglende viden resulterer ifølge Maja Louise Sørensen i, at folk ganske enkelt ikke overvejer muligheden af, at de netop har mødt en dement person. Som demensven får man til gengæld den fornødne viden og tips til, hvordan man kan hjælpe:

”Vi sammenligner det med et førstehjælpskursus. Dér kan du hjælpe, hvis du støder på en ulykke, men du render højst sandsynligt ikke rundt og leder efter ulykkerne.”

Alzheimerforeningen har et mål om, at 100.000 danskere med tiden skal bære titlen ”demensven”. De har derfor allieret sig med otte danske kommuner, der skal hjælpe foreningen med at realisere målsætningen. I Aalborg Kommune har frivillighedskoordinator for ældre- og sundhedsområdet Karin Boye Nielsen været med siden begyndelsen, og i det forgange år er det lykkedes hendes arbejdsgruppe at mobilisere 3000 demensvenner. Ifølge frivillighedskoordinatoren er der kun lutter velvilje at hente blandt kommunens borgere, der er rekrutteret fra så forskellige steder som menighedsrådet, folkeskolen og den lokale politistation:

”Vi har fra starten haft en helt utrolig opbakning til projektet. Faktisk har jeg ikke fået et eneste afslag fra borgere, der er blevet tilbudt at være med.”

Selvom det ikke er så ligetil at sige, om de mange nye demensvenner lever op til titlen, er der ifølge Karin Boye Nielsen ganske mange konkrete eksempler på, at folk er blevet mere opmærksomme:

Demensvenner er mere opmærksomme

”Så sent som forleden samlede en af de nye demensvenner en ældre herre op, der stod i vejkanten og blaffede. Han viste sig at have forvildet sig væk fra sin bolig på det lokale plejehjem. Den slags historier er her masser af.”

På Nationalt Videnscenter for Demens har neuropsykolog Rune Nielsen blandt andet forsket i offentlighedens viden om demenssygdom. Han vurderer, at danskernes vidensniveau på demensområdet generelt er blevet højere over de seneste år, men giver samtidig Alzheimerforeningen ret i, at danskerne langt fra er tilstrækkeligt informerede:

”Der er mange danskere, som har en idé om, hvad demens er, men som ikke har den fornødne viden om, hvordan demens tager sig ud i praksis, når man møder et menneske med tilstanden. Mange gange kan det være svært at se på et menneske, om vedkommende er dement. Derfor er det fornuftigt med et initiativ, der giver en brugbar viden om netop det, så man kan forholde sig til, hvad man skal gøre, når man for eksempel møder den ældre borger, der stopper hele supermarkedskøen og står og fumler med pengene.”