Prøv avisen

Danskere vil ikke tale dansk med udlændinge

I Grindsted har byens sprogskole forsøgt at rette op på problemet ved at lade kursisterne lege med børn i børnehaveklasserne. Her er den 19-årige syriske flygtning Hasko Nafis Khallo i gang med at lege med børnene fra Søndre Skole. Foto: Jesper Kristensen Denmark

Udlændinge har svært ved at lære sproget, fordi de ikke møder danskerne. Sprogskoler prøver at bryde isen ved at trække på 4000 frivillige

40.000 udlændinge sidder i øjeblikket på skolebænken på landets 70 sprogskoler for at lære dansk. Men kursisterne har svært ved at komme i kontakt med danskere og bruge sproget i hverdagen. Sådan lyder meldingen fra flere af landets sprogskoler.

LÆS OGSÅ: Dansktimerne rykker ud på boldbanen

Gerhard Korbo, der leder danskundervisningen på Dansk Flygtningehjælps 16 sprogskoler, henviser til skolens seneste halvårsevaluering foretaget i efteråret 2011 blandt 8000 elever fra mere end 100 lande. Den viser, at den største forhindring for at kunne lære at begå sig på dansk er, at eleverne savner kontakt til danskere i hverdagen.

Eleverne fortæller, at de har brug for at anvende sproget mere, når de ikke er i skole, siger han.

Ifølge Gerhard Korbo forsøger skolerne blandt andet at imødegå problemet ved at trække på en del af Dansk Flygtningehjælps i alt 4000 frivillige.

Vores evalueringer viser, at 85 procent af kursisterne er blevet venner med andre indvandrere på sprogskolen. Men de har rigtig svært ved at få danske venner. Vi kan kun løse op for problemet ved, at kolleger og andre, der møder udlændinge i hverdagen, taler dansk i stedet for at bruge tegnsprog eller engelsk, siger Gerhard Korbo.

Han mener, at danskernes manglende lyst til at tale dansk med udlændinge hænger sammen med, at Danmark er et nyt indvandringsland uden tradition for at tale sproget med mange accenter.

Formanden for sprogcentrenes lederforening, Poul Neergaard, der også leder Københavns Sprogcenter, bekræfter problemet.

Heldigvis er der mange ikke mindst unge mennesker, som gerne vil tilknyttes sprogcentrene som frivillige, siger han.

Grindsted Sprogskole i Midtjylland søger i øjeblikket om en million kroner til et projekt, der flytter en del af sprogundervisningen ud i idrætslivet for på den måde at bryde isen til danskerne.

Tendensen til at lukke sig om sig selv går begge veje. Vi oplever også, at flygtninge og indvandrere ikke åbner op for danskerne, hvilket er meget menneskeligt, når man kommer til en ny kultur, siger lederen af Grindsted Sprogskole, Karsten Juhler.