Selvom de europæiske befolkninger bevæger sig i retning af stadig mere individualisme og højere krav om personlig selvbestemmelse, er der samtidig over de seneste 10 år sket en kraftig bevægelse i retning af, at europæerne ønsker fornyet respekt for samfundets autoriteter.
LÆS OGSÅ: Autoriteter skal kunne tale for sig
Det fremgår af den omfattende europæiske værdi-undersøgelse European Values Study, som sammenligner data fra alle Europas lande og er gennemført i fire store befolkningsundersøgelser fra 1981 til i dag. I langt de fleste europæiske lande svarer et stort flertal af befolkningen ja til, at mere respekt for autoriteter vil være en god idé, men Danmark skiller sig ud, idet andelen her er steget markant fra 38 procent i 1999 til hele 63 procent af danskerne i 2008.
Længslen efter autoritet er fortsat større i lande som Storbritannien, Frankrig og Holland. Men forskellen er, at procenten konstant har været høj i disse lande. Danmark har tidligere ligget lavt, men har inden for 10 år overhalet en række europæiske lande og sluttet sig til strammerne i autoritetssammenhæng.
Der er et paradoks i, at befolkningerne bevæger sig væk fra at se instanser som regeringen og kirken som autoriteter i deres eget liv, men til gengæld efterspørger almen respekt for autoriteter. Det tyder på, at holdningen er, at alle andre bør lytte til autoriteterne, men ikke lige mig selv, siger Loek Halman, lektor ved universitetet i Tilburg i Holland og redaktør for Atlas of European Values, som sammenfatter de europæiske værdiundersøgelser.
LÆS OGSÅ: Lærerens autoritet skal styrkes
At Danmark skiller sig særligt ud, har den hollandske værdiforsker ikke en forklaring på, men ifølge Uffe Østergård, professor i europæisk historie ved CBS, Handelshøjskolen i København, er den mest sandsynlige forklaring på, at danskerne reagerer så kraftigt til fordel for autoriteter, at vi er det land i verden, hvor nedbrydningen af autoriteterne er mest fremskreden.
I Danmark er man gået et skridt længere end alle andre i retning af populisme og mistænksomhed over for autoriteter. Jeg mener, det skyldes en kombination af Grundtvig og 1968, siger Uffe Østergård.
Han uddyber, at Grundtvigs opgør med den sorte skole og betoning af folkelighed i 1800-tallet har forplantet sig bredt i befolkningen. Dette medvirkede til, at ungdomsoprøret i 1968 i Danmark fik ekstra stor gennemslagskraft.
Resultatet er, at vi har fået et formløshedens tyranni, og at stort set alle traditionelle autoriteter har det svært. Skolelærerne står i den forreste skudlinje, men det rammer hele feltet fra professorer over journalister til statsministeren. De eneste nogenlunde intakte autoriteter er politi- og brandmænd, vurderer Uffe Østergård.
Ifølge Lars Qvortrup, professor ved Institut for Pædagogik og Filosofi på Aalborg Universitet, er de enkelte faggruppers autoritet ikke nødvendigvis nedbrudt. Men autoriteten kommer ikke automatisk med embedet.
I disse år ser vi, at den autoritet, som blev nedbrudt i 1960erne, genopstår, men i en ny form. I dag er respekten for lægen langt hen ad vejen intakt, men det er ikke længere den hvide kittel, vi respekterer, det er den enkelte læges faglige dygtighed, siger Lars Qvortrup, som modsat sin professorkollega vurderer, at også andre akademikere end læger fortsat nyder respekt som autoriteter i det danske samfund:
Det er i udpræget grad eksperterne, som udgør samfundets autoriteter. Her har faggrupper som lærere og pædagoger fået et problem, fordi befolkningen ikke har tillid til deres ekspertise.