Danskerne afskyr alt, der smager af nazisme

Næsten hver syvende vælger savner et parti med en strammere udlændingepolitik end DF's. Partier til højre er der en del af, men flere af dem har tråde til nazismen, som aldrig har haft tag i danskerne. Så DF kan tage det roligt

"Der er forskel på, hvordan og hvor meget partierne vil stramme udlændingepolitikken, men de står med en fælles udfordring. Nemlig at danske vælgere traditionelt har haft en afsky for alt, der bare smagte af højreradikalisme eller nazisme," skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen.

Dansk Folkepartis udlændingepolitik er blevet for slap. Det mener angiveligt 13 procent af vælgerne. Meningsmålingen er foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten i dagene efter terrorangrebet på det franske satiremagasin Charlie Hebdo i Paris, og tidspunktet forklarer nok det høje tal, som også overrasker eksperterne.

Men et parti med en strammere udlændingepolitik? På papiret er det selvfølgelig muligt. Dansk Folkeparti har ganske vist stadig uopfyldte ønsker til endnu strammere regler.

For eksempel skal afviste asylsøgere ifølge DF's arbejdsprogram placeres i lukkede udrejsecentre. Muligheden for at flygtninge kan få opholdstilladelse i Danmark på ubestemt tid skal fjernes. Det skal forbydes at bære tørklæde og servere halalmad i offentlige institutioner, der skal indføres paskontrol ved grænsen, og gebyrerne for at søge om asyl og statsborgerskab skal sættes kraftigt op.

Det kan den danske underskov af småpartier yderst til højre selvfølgelig godt gøre strammere. De fordeler sig groft sagt i to hovedgrupper. Den ene har rødder i nazismen, mens den anden trækker tråde til den danske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig. Her ser man kampen mod indvandringen som en fortsættelse af frihedskampen.

Realistisk set er der dog ikke et eneste parti til højre for Dansk Folkeparti, der når at blive opstillingsberettiget inden det førstkommende folketingsvalg. Eneste alternativ for de vælgere, der ønsker en strammere udlændingepolitik, bliver derfor forfatteren og islamkritikeren Lars Hedegaard, der har bebudet, at han stiller op som løsgænger.

Men hvem er de andre, som på længere sigt kunne tænkes at udfordre Dansk Folkeparti fra højre side?

Det kunne være Danskernes Parti, hvis leder Daniel Carlsen indtil 2011 var medlem af Danmarks NationalSocialistiske Bevægelse, DNSB. Danskernes Parti skriver i principprogrammet, at indvandringen af ikke-vestlige personer skal stoppes øjeblikkeligt. Og dem, der allerede er kommet hertil, skal ”hjemsendes”, også selvom de skulle have fået et dansk statsborgerskab. I fremtiden skal det desuden være helt umuligt for ikke-vestlige indvandrere at få et dansk statsborgerskab.

Danskernes Parti er ikke opstillingsberettiget til Folketinget, men det stillede op i de fire regioner og fem kommuner ved regionsråds- og kommunalvalget i 2013, hvor det fik mellem 0,2 og 0,3 procent af stemmerne. Stort bedre gik det ikke for de andre indvandrerkritiske lister.

I gruppen af højrepartier med rod i modstandsbevægelsen finder man Dansk Samling og muligvis Partiet Stop Islamiseringen Af Danmark. Sidstnævnte parti blev oprettet som parti i 2013 og som forening oprettet i 2005 på initiativ af islamkritikerne P. H. Bering og Anders Gravers Petersen. De var begge tidligere fremtrædende medlemmer af Den Danske Forening. Den blev stiftet i 1987 som en tidlig protest mod indvandringen til Danmark, og stifterne lagde dengang selv vægt på, at initiativet kom fra veteraner fra modstandskampen. Den Danske Forening er undervejs blevet støttet af blandt andre Dansk Folkepartis tidligere folketingsmedlem Søren Krarup, der dog måtte melde sig ud i 2002, efter at daværende næstformand Poul Vinther Jensen fik kaldt islam for en pest over Europa.

Af andre højrepartier kan nævnes Frihedspartiet, som bygger på resterne af Fremskridtspartiet samt Frihedskæmperne, hvis ophav er Faderhusets tidligere leder, Ruth Evensen.

Der er forskel på, hvordan og hvor meget partierne vil stramme udlændingepolitikken, men de står med en fælles udfordring. Nemlig at danske vælgere traditionelt har haft en afsky for alt, der bare smagte af højreradikalisme eller nazisme.

Så med mindre Danmark selv udsættes for et islamistisk terrorangreb, kan Dansk Folkeparti nok se med sindsro på, at nogle vælgere finder dets udlændingepolitik for slap.