Opretter man i dag en Facebook-profil, kan man vælge mellem knap 70 forskellige køn at identificere sig som og selv tilføje nye. Ønsker man at ændre køn, kræver det ikke en operation, men kun at man finder sit NemID frem, så man på nettet kan foretage et såkaldt juridisk kønsskifte, så ens cpr-nummer ændres til det køn, man føler sig som – ikke det, man biologisk er født som.
I takt med den udvikling trænger krav om særlige hensyn til mennesker, der ikke definerer sig selv som hverken mænd eller kvinder, sig på. Eksempelvis har man på flere kultur- og uddannelsesinstitutioner indført køns-neutrale toiletter, og regeringen har ligeledes netop præsenteret en handlingsplan for at forebygge diskrimination og skabe lige muligheder for LGBT-personer.
Men spørger man danskerne, tager vi allerede hensyn nok. En undersøgelse, YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad, viser, at næsten to tredjedele af de adspurgte mener, at vi tager tilpas eller for meget hensyn til seksuelle minoriteter. Samtidig siger 63 procent af respondenterne nej til, at der bør indføres toiletter i offentlige bygninger forbeholdt personer, som ikke føler sig som hverken mand eller kvinde, såkaldte kønsneutrale toiletter. Kun 15 procent mener, at man bør.
Tallene kommer ikke bag på Peder Holk Svendsen, forperson i LGBT Danmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner). For man skal stå i situationen for at forstå den, mener han.
”Jeg tror også bedre, man forstår de problemer, fysisk handicappede har i det offentlige rum, hvis man bliver sat i en kørestol og bedt om at gå op ad en trappe. Så vil de fleste af os hurtigt mene, at der skal laves en rampe. Og det er i virkeligheden bare det: at vi skal indrette det offentlige rum efter de mennesker, der færdes i det,” siger Peder Holk Svendsen og tænker her både på ændringer i adfærd og indretning – af for eksempel kønsneutrale toiletter og badefaciliteter:
”Når man anerkender eksistensen af transkønnede mennesker og mener noget med, at det offentlige rum skal demokratisk ligestilles, må man også tage konsekvensen. Det er heller ikke dyrt for eksempel at ændre dame- og herretoiletter til at være kønsneutrale.”
I undersøgelsen er 35 procent helt eller delvist enige i, at der ikke findes flere end to køn, og det møder større forbløffelse hos Peder Holk Svendsen.
”Den er svær at replicere på. Jeg mener jo blankt, at de tager fejl,” siger Peder Holk Svendsen, som ikke har et præcist bud på, hvor mange køn der findes.
”Men der er mange, og måske er det mere et spørgsmål om variationer og kombinationer. Køn er en kompleks størrelse, når det kommer til stykket.”
Sognepræst på Nørrebro i København Henrik Højlund har en lidt anden tolkning af det faktum, at så forholdsvis mange siger nej til yderligere tiltag for seksuelle minoriteter.
”Jeg tror, folk har en intuitiv fornemmelse for virkeligheden. Man kan tale om 30 køn eller om 70 køn eller hvad ved jeg, men hele den ideologi, der ligger i alt det der, er simpelthen så fjernt fra virkeligheden, og det er det, folk reagerer på,” siger Henrik Højlund, men han tilføjer, at han må tage et forbehold:
For 10 år siden ville han blankt have afvist, ”at det kunne komme dertil, hvor en minister, Eva Kjer Hansen (V), mener, vi bør overveje, at børn kan få foretaget juridisk kønsskifte”.
Henrik Højlund mener også, at modstanden mod at tage yderligere særhensyn er udtryk for, at man synes, at normalitet godt må have lov til at være normalitet.
”Anormalitet må gerne have lov til at være der, men ikke i så høj grad, at man stryger begrebet normalitet. Og det er jo i virkeligheden det, som de mest hardcore fløje går efter. At komme normalitetsbegrebet til livs. Og det tror jeg trods alt ikke lige, folk kan se for sig.”
Copenhagen Business School, CBS, i København og Musikhuset Aarhus er nogle af de steder, hvor man har indført kønsneutrale toiletter.
Hos Musikhuset Aarhus gjorde man det på baggrund af, at komikeren Sofie Hagen, som skulle optræde, efterlyste det. Man begyndte med at indføre et enkelt toilet, men i dag er 10 ud af 60 toiletter kønsneutrale, fortæller programchef Mette Kier.
”Vi hylder mangfoldigheden. Det handler ikke om, hvor mange der er imod eller for, men at alle kan være her, komme i musikhuset og have det rart,” siger Mette Kier, som fortæller, at der har været en efterspørgsel.
”Og det lytter vi selvfølgelig til og vil gerne imødekomme. Man er jo ikke tvunget til at gå ind på det toilet.”
Men når respondenterne er afvisende over for eksempelvis kønsneutrale toiletter, handler det heller ikke specifikt om toiletterne, siger Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på Roskilde Universitet.
”Nej, det handler om, hvorvidt folk synes, man skal indrette samfundet efter det. De tænker: Hvad bliver det næste? Gælder det så også omklædningsrum i skolen? Så falder de tilbage på det velkendte valg,” siger han og uddyber:
”Folk er usikre på, hvilke konsekvenser det har. At det kan være starten på noget, de ikke er sikre på, hvad indbefatter.”
Bjarke Oxlund, der er teamleder for køn i ligebehandlingsafdelingen på Institut for Menneskerettigheder, er positivt overrasket over, at kun hver femte af de adspurgte i undersøgelsen mener, at der tages for meget eller alt for meget hensyn til seksuelle minoriteter.
”Det tal forventede jeg ville være højere. Det tyder på en rummelighed og en accept af den udvikling, vi er inde i. Der sker jo meget nyt lige nu blandt andet med hensyn til juridisk kønsskifte.”
Selv synes Bjarke Oxlund, at især idræts- og fritidsmiljøet kunne blive bedre til ikke automatisk at opdele efter køn eller antage, at der ikke er kønnede eller seksuelle minoriteter til stede. Særligt er den gal med sprogbruget, som især i fodboldverdenen trænger til et eftersyn.
”Synes man, at en mandlig fodboldspiller gør det dårligt, råber man bøsse eller kælling efter ham. Man antager, at der ikke er homoseksuelle til stede på banen, men det er ofte ikke sandt. På den måde lever den almindelige jargon ikke op til det, som folk egentlig mener er deres værdier, når de bliver spurgt,” siger Bjarke Oxlund, som synes, det er godt, at fodboldforbundet Fifa nu anlægger disciplinærsag mod de mexicanske fans, som under VM-kampen mod Tyskland slyngede homofobiske gloser efter målmand Manuel Neuer, som de blandt andet kaldte ”puto” – bøsse.