636 genstande om året: Flertal mener, at alkoholkultur har taget overhånd

Over halvdelen af danskerne mener, at alkohol er en vigtig del af dansk kultur. Men endnu flere mener, at alkoholkulturen fylder for meget.

Alkohol er kommet til at fylde for meget i dansk kultur. Det udsagn erklærer 62 procent sig enige i en ny undersøgelse.
Alkohol er kommet til at fylde for meget i dansk kultur. Det udsagn erklærer 62 procent sig enige i en ny undersøgelse. Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix.

Denne artikel er en del af en ny serie. Du kan følge serien "Danmark drikker" ved at få en mail, hver gang en ny artikel er klar. Klik her.

Den 58-årige Tonny Erichsen har arbejdet i malersjakket i Frederiksberg Kommune i 34 år. Frem til midten af 00’erne drak halvdelen af hans kolleger øl på jobbet, og der herskede, hvad Tonny Erichsen betegner som en usund alkoholkultur.

”Vi mente ikke, at man skulle blande sig i andres alkoholforbrug. Det var hyggeligt med en bajer i arbejdstiden og efter fyraften. Nogle kolleger var så afhængige, at de skulle have en øl, når de mødte om morgenen for ikke at ryste,” fortæller Tonny Erichsen, der selv blev afhængig af alkohol, men kom i behandling og i dag har været ædru i otte år.

Holdningen til alkohol har siden ændret sig markant. En meningsmåling foretaget af analyseinstituttet YouGov for Kristeligt Dagblad viser blandt andet, at 62 procent af de voksne danskere er helt eller delvist enige i, at alkohol er kommet til at fylde for meget i dansk kultur. Endnu flere, 83 procent, er helt eller delvist enige i, at alkohol kan undværes på arbejdspladsen og i hverdagen.

Seniorforsker Jeanette Østergaard fra Vive, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ser målingen som et blandt flere tegn på, at holdningen til alkohol i Danmark så småt er ved at ændre sig.

Hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol i 2019. Det svarer til 636 genstande.
Hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol i 2019. Det svarer til 636 genstande. Foto: Ole Munk

”Det er blevet mere legitimt at sætte spørgsmålstegn ved det ret omfangsrige alkoholforbrug blandt unge og voksne, men svarene viser også, at når det kommer til at gribe ind over for den enkeltes adfærd, så stejler mange og betragter alkoholforbrug som et privat anliggende og ikke et fælles samfundsproblem. Det kan godt være, at den begyndende holdningsændring vil resultere i et mindre forbrug på langt sigt, men de seneste tal viser ikke markante tegn i den retning,” siger Jeanette Østergaard.

Hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol i 2019, hvilket omregnet til genstande svarer til 636 genstande. Det er et fald i forhold til 2014, hvor hver dansker over 18 gennemsnitligt købte 10,1 liter ren alkohol, men Danmark er stadig det nordiske land, hvor der indtages mest alkohol.

En af de store hindringer for at få alkoholforbruget ned er, at stort set alle danskere drikker i et eller andet omfang, og at alkohol i den danske kultur ses som et vigtigt socialt smøremiddel i mange sammenhænge. 53 procent af danskerne i YouGov-undersøgelsen er helt eller delvis enige i, at alkohol er en vigtig del af kulturen og det sociale samvær i Danmark.

Selvom det er universelt, at alkohol er en del af selskabslivet, er der nogle særlige danske alkoholvaner, som hænger sammen med vores forestillinger om hygge, der får forbruget ekstra i vejret, vurderer antropolog Jesper Trolle Linnet, der har forsket i dansk hygge.

”Det er en central del af den danske hygge, at vi udlever selve folkesjælen ved at drikke en øl sammen. At vi bliver gode danskere ved at opføre os ufornuftigt,” forklarer han.

Peter Konow er direktør i interesseorganisationen Alkohol & Samfund, som arbejder for at reducere alkoholskader i Danmark. Han oplever, at der er kommet mere opmærksomhed på alkoholens skadevirkninger, og at det er blevet mere legitimt at sige nej til at drikke. Men alkohol er stadig indlejret i vores kultur som en del af godt socialt samvær.

”I dag er det nærmest komisk at se ’Huset på Christianshavn’ og ’Olsen-banden’, hvor de til enhver tid skal løse et problem med bajere på bordet. Så meget drikker de færreste i dag, men vi ser stadig et vist omfang af den kultur – i hvert fald, når det gælder om at fejre begivenheder i livet,” siger han.

Peter Konow mener, at samfundet bærer en stor del af ansvaret for, at 140.000 danskere ifølge Sundhedsstyrelsen er afhængige af alkohol, og at 585.000 har et skadeligt forbrug. Derfor taler Alkohol & Samfund for restriktioner som højere priser på alkohol, en regulering af reklamer og en aldersgrænse på 18 år for salg af al alkohol:

”Vi skal have ændret samfundets syn på alkoholmisbrug, så det går fra at være et individuelt problem til i stedet at blive en del af vores sygdomsforståelse på linje med vores forståelse af andre former for kroniske sygdomme eller psykiske sygdomme som stress, depression og angst.”

Denne artikel er en del af en ny serie. Du kan følge serien "Danmark drikker" ved at få en mail, hver gang en ny artikel er klar. Klik her.