Prøv avisen
70 år for FN’s menneskerettigheder

Danskerne bakker op om menneskerettighederne

Tre år efter afslutningen på Anden Verdenskrig vedtog FN sin erklæring om menneskerettighederne. I dag fylder rettighederne 70 år. Foto: Ritzau Scanpix

På trods af politisk modvilje mod internationale konventioner ønsker et stort flertal af danskerne ifølge en ny undersøgelse ikke at bryde med FN’s menneskerettighedskonvention

Det vakte opsigt, da den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, i sidste måned udtalte, at Danmark bør ”rode sig ud” af internationale konventioner.

Lidt i samme stil udtalte finansminister Kristian Jensen (V), at de danske udlændingemyndigheder skal ”gå til kanten” af konventionerne, da regeringen og Dansk Folkeparti for nylig præsenterede det såkaldte paradigmeskift på udlændingeområdet.

Men et flertal af danskerne er ikke parat til et endeligt opgør med de internationale konventioner.

I en ny undersøgelse, som Dignity – Dansk Institut mod Tortur – har fået foretaget, svarer tre fjerdedele af 1079 tilfældigt udvalgte danskere, at de ikke mener, at Danmark skal trække sig fra Menneskerettighedskonventionen. Undersøgelsen er lavet i forbindelse med, at det i dag er 70 år siden, at FN’s Menneskerettighedserklæring blev vedtaget. Resultatet glæder antropolog og afdelingschef i Dignity Henrik Rønsbo.

”Jeg ser det som et udtryk for, at danskerne mener, at menneskerettighederne er vigtige. Både for dem selv og for mennesker andre steder i verden. Jeg forestiller mig, at Trumps udenrigspolitik, krigen i Syrien, drabet på Khashoggi (saudiarabisk journalist, red.) og andre internationale kriser får mange til at tænke, at det nok er meget godt med de menneskerettigheder,” siger Henrik Rønsbo.

”Jeg synes, det giver anledning til at diskutere, hvilke præmisser der driver dansk politik i dag, og til at undre sig over, hvorfor nogle politikere bliver ved med at holde debatten om at trække sig ud af konventionerne i kog,” tilføjer han.

Af undersøgelsen kan man dog ikke nødvendigvis udlede, at danskerne ukritisk bakker de internationale konventioner op, siger professor Rune Stubager, der forsker i blandt andet politiske holdninger ved Aarhus Universitet.

”Det er en relativt stor del af danskerne, der vægrer sig imod, at Danmark trækker sig ud af konventionerne, og det er lidt et andet billede end det, der nogle gange tegner sig politisk. Men havde man spurgt på en anden måde, kunne man også have forventet et andet svar,” siger Rune Stubager.

Havde man eksempelvis henvist til udfordringerne med at sende kriminelle udlændinge hjem, kunne det have haft en betydning for opbakningen. Desuden har rækkefølgen af spørgsmålene en betydning for, hvordan man svarer. Spørgsmålet inden det om konventionerne handler om Danmarks bidrag til at udbrede menneskerettigheder rundt om i verden.

”Det bliver sværere at sige, at man vil af med de internationale konventioner, når man netop har svaret på et spørgsmål, hvor man bliver mindet om, at Danmark bidrager til at udbrede menneskerettighederne globalt,” siger Rune Stubager.

Selvom regeringen tidligere har varslet et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er Dansk Folkeparti det parti på Christiansborg, som flittigst har talt dunder om ”vores internationale forpligtelser”. Men Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup finder ikke danskernes tilslutning til konventionerne overraskende.

”Opbakningen er ikke det samme som at sige, at der ikke er problemer forbundet med konventionerne, og den måde de tolkes på internationalt. Hvis man blev spurgt, om man var enig i, at der er en grundlæggende udfordring med at sende udlændinge ud på grund af internationale konventioner, havde man oplevet, at en del var enige i det,” siger Peter Skaarup.

Henrik Rønsbo fra Dignity tror dog ikke, det ville have påvirket resultatet af undersøgelsen væsentligt, hvis man havde stillet spørgsmålene anderledes.

”Nogle ville måske have svaret anderledes, hvis vi havde spurgt på en anden måde, men når et så stort flertal giver deres opbakning til konventionen, er der noget, der siger mig, at resultatet ikke ville have været meget anderledes, uanset hvordan vi havde stillet spørgsmålet,” siger han.