Har du prøvet at sidde til en skoleforestilling og få oplevelsen ødelagt, fordi et par børn samtidig legede højlydt ved siden af – uden børnenes forældre greb ind?
Hvis du har, og du samtidig valgte at gribe ind og irettesætte de larmende børn, er du langt fra den eneste, der ville have reageret sådan.
Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Gallup for Børne- og Socialministeriet, har over halvdelen af danskerne – 58 procent – således prøvet at irettesætte et eller flere børn, samtidig med at børnenes forældre var til stede.
Den samme undersøgelse viser, at næsten 85 procent af danskerne har befundet sig i en situation, hvor de har haft lyst til at skride ind, men alligevel undlod at gøre det.
Sognepræst i Lynge-Uggeløse Marie Høgh er på linje med flertallet af danskerne. Hun har af og til selv stået i situationer, for eksempel ved konfirmand-arrangementer, hvor hun har fundet det nødvendigt at irettesætte nogle børn, selvom deres forældre var til stede.
”Mennesker, der ikke opfører sig ordentligt, kan folk ikke lide. Heller ikke børn. Derfor gør man dem en tjeneste ved at irettesætte dem, også selvom deres forældre er ved siden af,” siger hun.
”Børn har godt af at mærke, at de kan bevæge sig ind i rum, hvor der er et andet moralkodeks og andre forventninger end det, de er vant til hjemmefra,” siger Marie Høgh.
Tidligere kunne hun være bekymret for, at forældre blev fornærmede, når hun irettesatte deres børn. Sådan tænker hun ikke længere.
”Jeg synes snarere, at forældrene skulle skamme sig fremfor at blive sure, hvis ikke de kan se, at der foregår noget, som faktisk ikke er i orden. Og min oplevelse er da også, at folk bliver flove og dukker hovedet lidt, hvis deres barn har opført sig dårligt til et arrangement,” siger hun.
Sofie Münster, forfatter, stifter af magasinet Nordic Parenting samt formand for regeringens opdragelses- panel mener også, at det i nogle situationer kan være helt på sin plads at skride ind over for andres børn adfærd.
”Hvis det for eksempel bare drejer sig om, at børnene ikke er hundrede procent velopdragne, hundrede procent af tiden, synes jeg sjældent, at der er grund til at skride ind. Men hvis det, der sker, har konsekvenser for andre – måske ens eget barn – så synes jeg, at det er legitimt at blande sig. Jeg mener dog, at man bør henvende sig til forældrene først og spørge, om ikke de selv vil tale med deres barn. Det skal gøres helt uden drama. Går man direkte til barnet, skal det foregå stille og roligt. Man skal huske på, at det jo i bund og grund ikke er barnets skyld, at det stadig er i gang med at lære, hvor grænserne går,” siger hun.
Filosof og prodekan på Arts ved Aarhus Universitet Anne Marie Pahuus ser de nye tal fra Gallup som et tegn på, at danskerne er positive overfor, at andre voksne ud over forældrene kan spille en betydningsfuld rolle i børns liv. Selv mener hun også, at man kan hjælpe børn ved at sige fra over for deres eventuelle uacceptable opførsel.
”Nogle gange kan man godt skride ind for på den måde at skåne børnene for en masse irriterede blikke. Når man korrigerer dem, er det også en hjælp til at få dem til at forstå, hvordan de virker i et fællesskab. Jeg synes heller ikke, at det er så farligt at gøre det, selvom deres forældre er til stede. Man skal bare sørge for at være voksen i sin måde at gøre det på og huske ikke at være for hård ved nogen, der fremstår svagere end en selv,” siger hun.