Prøv avisen

Danskerne bliver ved med at blive ældre

I fremtiden vil der sandsynligvis være flere, der når de 100 år, for det er ikke bare i år, at der er sket en stigning i levetiden. Foto: Pernille Tofte/Folio

Vi lever længere end nogensinde før, viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Sådan lød det også sidste år og årene før, og der er ikke noget, der tyder på, at den udvikling stopper, vurderer forskere

En majestætslig fødselsdagslykønskning er flere og flere danskere forundt. En lykønskning fra landets dronning hører nemlig med til dét at kunne fejre sin 100-års- fødselsdag, og det kan flere og flere danskere, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2000 var 484 danskere over 100 år, mens der i januar i var 1143 danskere, der havde rundet de 100 år.

På flere måder lever danskerne længere end nogensinde før. Siden 2000 er der sket en stigning i middellevetiden på 4,5 år for mænd og 3,8 år for kvinder, og middellevealderen i dag er 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Men hvis man allerede er fyldt 67 år, kan man forvente at leve endnu længere, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Jens Bjerre.

”Den forventede restlevetid for 67-årige er også steget. For mænds vedkommende er den steget med næsten tre år siden 2000, og det betyder, at hvis folk har overlevet de første 67 år af deres liv, kan man som mand i gennemsnit forvente at leve, til man er 83,6 år, mens en 67-årig kvinde kan forvente at leve, til hun er 86,1 år,” siger Jens Bjerre.

Han vurderer, at der i fremtiden sandsynligvis vil være flere, der når de 100 år, for det er ikke bare i år, at der er sket en stigning i levetiden.

”Det er en tendens, der har gjort sig gældende i mange år. Efter at levetiden i en længere årrække fladede ud, har den været stigende de seneste godt og vel 20 år,” siger han.

Professor og leder af dansk center for aldringsforskning ved Syddansk Universitet Kaare Christensen mener også, at udviklingen vil fortsætte.

”Vi behøver ikke at se længere end over på den anden side af Øresund, hvor svenskerne lever tre år længere end danske. De japanske kvinder lever endnu længere. Der er middellevetiden 87 år,” siger han.

Kaare Christensen tror ikke, at det stopper der.

”Der har altid været en tendens til, at hver generation har set sig selv som toppen af evolutionen, og tænkt ’nu bliver det ikke bedre’. Det er nok en smule arrogant ikke at tro, at man i fremtiden vil få livsvilkår eller opfindelser, der gør, at man kan leve endnu længere. Nogen argumenterer for, at man er nået en grænse, men det er der ingen af os, der reelt ved. Vi kender ikke til en indre indbygget selvmordsbombe eller stopklods, men vi ved heller ikke, hvor længe vi kan blive ved,” siger Kaare Christensen.

Rudi Westendorp er professor i aldringsmedicin ved center for sund aldring på Københavns Universitet. Ifølge ham har danskerne i løbet af de seneste 25 år fået omkring tre ekstra måneder at leve i for hvert år, der er gået, og han mener, det vil fortsætte.

”Som forsker er der ikke grund til at tro, at der sker en stagnation eller vil være en øvre grænse. Den nemmeste måde at forklare det på er ved at sammenligne med biler. Hvis du bliver ved med at reparere en bil, kan den holde i 100 år, og sådan er det også med den menneskelige krop. Vi er i stand til at udskifte kropsdele, som for eksempel hoften, og i løbet af de næste årtier vil vi udskifte flere kropsdele,” siger Rudi Westendorp, der mener, at danskerne bør se på alder på en ny måde.

”Danskerne skal tænke på, om det ikke også for dem vil være for tidligt at blive pensioneret som 65- eller 67-årig. Det er dyrt at skulle betale for at være pensionist i så mange år, og måske er det også for tidligt for mange at stoppe, fordi mange i dag er i deres bedste alder som 67-årig. Sygdomme kommer først senere i dag, og kvaliteten af livet er blevet bedre. Vi har aldrig været i en så privilegeret situation, og vi bør være glade,” siger han.

Rudi Westendorp mener, at mange er låst fast af et alderssyn, der svarer til deres bedsteforældres ellers forældres generation.

”Som 65-årig sammenligner mange sig med deres bedsteforældre, da de var 65 år, men det er en fejl, for så rejser man tilbage i tiden. Man skal derimod rejse frem i tiden og sammenligne med, da ens bedsteforældre var 55 år,” siger professoren.

Andre læser lige nu