Danskerne dyrker nostalgien fra deres egen opvækst

I en tid præget af forandring oplever museer en udtalt interesse for den nære historie. I et højhastighedssamfund er der opstået en oplevelse af hjemve

Når danskerne går på museum, har den nære historie et særligt tag i dem. Den udvikling er blevet udtalt de seneste år.

Et af de museer, som oplever udviklingen, er Dansk Landbrugsmuseum på herregården Gl. Estrup på Djursland.

Udstillinger, som tager afsæt i den nære erindring, har anderledes appel til vores besøgende. Jeg har været leder her i godt 13 år, og ændringen er markant i den periode. I en tid, hvor det hele går stærkt, ønsker mange at stoppe op og finde en identitet i en historisk bevidsthed. Erindringerne bliver vigtige holdepunkter, siger museums-direktør Peter Bavnshøj.

En lignende udvikling ser museumsdirektør Poul Dedenroth-Schou fra Museet på Koldinghus. En af de bedst besøgte udstillinger på museet i dette årti har været udstillingen Beatles Forever.

Her var det helt klart barndoms- og ungdomserindringen hos et voksent og mere modent publikum, som trak, siger han.

Det samme oplevede museet, da det arrangerede en udstilling om børnebogsforfatteren Ole Lund Kirkegaard, og til november gælder det så udstillingen Julekalenderens historie, hvor museumsdirektøren også forventer mange besøgende.

Det giver en form for tryghed, når man på et museum kan genopleve ting, man måske husker fra sit barndomshjem, siger Poul Dedenroth-Schou.

Cæcilie Ning Hage er leder af museet Tidens Samling i Odense. Museet har opbygget en stue fra hvert årti fra 1900 til 1980erne. Specielt stuen fra 1950erne samler de besøgende i disse år. Og Cæcilie Ning Hage ser en sammenhæng mellem den økonomiske krise og interessen for den nære historie.

De seneste år er vores besøgstal vokset år for år, selvom folk måske skulle have haft dårligere råd. Du kan se, at de bliver både rørt og glade, når de hører musikken og får lov at skrive i en poesibog fra dengang, siger hun.

Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal vurderer, at interessen for den nære historie er et udtryk for en generel længsel.

På den ene side har vi en teknologisk udvikling og en bevægelse mod byerne. For mange betyder det, at de har måttet kappe rødderne over, og der er en erkendelse af, at noget fundamentalt er gået tabt. Mange savner nærhed, kontinuitet og stoflighed, og der opstået en form for hjemve i vores kultur, siger hun.

Professor Johs. Nørregaard Frandsen, Syddansk Universitet, ser også en sammenhæng mellem interessen for den nære historie og den samfundsmæssige udvikling.

Folk fornemmer, at vi befinder os i et tidehverv, hvor globaliseringen kommer buldrende sammen med en teknologisk revolution, hvor Facebook bliver vigtigere end biblioteket. Den livsform, jeg og mange danskere er rundet af gennem en opvækst på landet i 1950erne og 1960erne, rives op med rode, siger han.

Liv&Sjæl side 11