Prøv avisen

Danskerne er blevet mindre tolerante over for fejl

Patienter forventer i stigende grad, at alt kan fikses og accepterer ikke fejl, siger klinikchef. Modelfoto.

Patienter forventer, at alt kan fikses og accepterer ikke fejl, siger klinikchef om støt stigende antal klager og fokus på lægefejl. Det er en konsekvens af bedre uddannelse og mindre tillid til autoriteter, mener forsker

Når man går til lægen, bliver man rask. Hvis ikke, må der være sket en urimelig fejl.

Den indstilling er ifølge klinikchef på Neurologisk Klinik på Rigshospitalet Jannick Brennum blevet mere fremtrædende blandt danskerne. Hvor man tidligere var glad, hvis man bare var i live efter en farlig operation, ses det i dag oftere som en alvorlig fejl, hvis ikke alt er, som det skal være efter behandlingen, siger han.

”Jeg synes, fejl fylder mere, end det nogensinde har gjort før, og jeg tror, vi befolkningsmæssigt har rykket os tættere på en nultolerance over for fejl. Fra politisk side sætter man høje krav, og det er, som om at der er kommet en mere generel holdning om, at alt kan fikses. Det er kun, når der ikke sker fejl, at behandlingen lever op til vores forventninger.”

I denne måned valgte sundhedsminister Sophie Løhde (V) at opdele Sundhedsstyrelsen i tre styrelser, hvoraf den ene kigger specifikt på patientsikkerhed og ifølge ministeren skal komme lægesjusk og fejlbehandlinger til livs. Samtidig er antallet af patientklager steget med godt 40 procent mellem 2011 og 2014. Ifølge den seneste rapport fra Patientombuddet blev der oprettet næsten 7000 klagesager i 2014, og særligt klager over den sundhedsfaglige behandling er vokset, siger direktør i Patientombuddet, Steffen Egesborg Hansen.

”Udover at flere behandles i sundhedsvæsenet, og at behandlingerne ofte er mere komplekse end tidligere, fornemmer vi, at der er en større forventning fra den enkelte patient om, hvad behandlingen kan føre til. Det stigende antal klager kan derfor ikke tages som udtryk for flere fejl, men peger måske på, at vi er mere parate til at klage, hvis vores forventninger ikke bliver opfyldt.”

Ifølge Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, kommer den mindre accept af fejl også til udtryk i de hårdere sanktioner mod læger.

”Tidligere var det kun ved særligt grove forseelser, at læger endte på Patientombuddets hjemmeside. Men i dag kan man blive udstillet som en, der ikke har styr på sit arbejde, efter bare tre journalføringsfejl over en periode, hvilket ikke behøver at være alvorlige fejl. Det kan være enormt indgribende for læger,” siger han og tilføjer, at klagerne dog også bruges til at lære af og undgå gentagelser af fejl.

Netop sundhedsvæsenet er et godt eksempel på, hvordan danskerne oftere klager over og stiller højere krav til offentlig service, siger velfærdsforsker og professor på Roskilde Universitet ved institut for samfund og globalisering Bent Greve.

”Vi ser samme udvikling på andre serviceområder som folkeskolen, daginstitutioner og ældreplejen. Det skyldes, at vi har fået en befolkning med et højere uddannelses-niveau, som er vant til at stille og formulere krav, som kender deres rettigheder og ikke i samme grad stoler på autoriteters udsagn. Samtidig stiller vi flere krav som individer og vil have, at alt skal passe til netop os. Det stiller højere krav til velfærds-statens evne til at forventningsafstemme.”

Direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja tror ikke, flere patienter klager over mindre fejl.

”Men hvis de gør, er det sundhedsvæsenets opgave at informere patienter om behandlingsmuligheder og risici, så de får et realistisk billede af, hvad de kan forvente. Jo mere realistiske lægerne er, jo færre grundløse og ligegyldige klager vil der være.”