De danske dialekter forgår. Men fordommene over for dem trives fortsat. Og det samme gælder udenlandske accenter. Vi opfatter jyder som pålidelige, men ikke for snu, fynboer er humoristiske, og københavnere er lige lovlig smarte. Amerikanere er både pålidelige og kloge, østeuropæere er lettere anløbne og folk fra Mellemøsten er både ubegavede og upålidelige.

Det viser ny forskning i sprogholdninger. Og det skyldes, at vi som befolkning har usædvanligt mange sproglige fordomme, mener Marta Kirilova, ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Regner engelsk- og tysktalende for mere troværdige end os selv

Danskerne har nogle meget faste opfattelser af, hvordan dansk skal lyde. Hvis vi hører det danske sprog talt med accent eller dialekt, rynker vi panden, siger hun.

Hun har gennemført et forskningsprojekt om, hvordan danskerne opfatter en række udenlandske accenter. Her har 232 udvalgte danskere lyttet til 16 lydsekvenser, hvor der tales dansk med otte forskellige udenlandske accenter. Konklusionen er, at jo stærkere accent, der tales med, jo mindre pålidelig og veluddannet tror vi, personen er. Lavest i hierarkiet rangerer de, der lyder, som om de kommer fra Mellemøsten.

Er accenten derimod fra germanske sprog som engelsk og tysk, regner vi folk for mere troværdige end os selv. Et forhold, som den bulgarskfødte Marta Kirilova betegner som et dansk lillebrorkompleks.

Vi mener, at vi kender til de mennesker, som bor i de lande, og vi har stor tillid til dem, siger Marta Kirilova, der som eksempel nævner, at i reklamernes verden spiller asiater, syd- og østeuropæere som regel en komisk rolle, mens information, der virkelig skal regnes for troværdigt, ofte leveres på engelsk.

Mellemøstelige accenter sværest at forstå

Ursula Ritzau, der er dansk lektor ved universiteterne i Zürich og Basel i Schweiz, har gennemført en omtrent tilsvarende undersøgelse, hvor hun har set på, hvordan udlændinge i Danmark opfatter dansk talt med fremmed accent i forhold til dansk talt af danskere.

Konklusionen er, at danskerne ikke vurderes mere positivt, men at personerne generelt vurderes som klogere og mere pålidelige, jo lettere de er at forstå. Og lytterne er sikre på, at den sværest forståelige stemme er fra Mellemøsten, også selvom alle seks personer i dette forskningsprojekt, der taler med fremmed accent, er kinesere.

Det er nok særligt for os danskere, at vi ikke er så åbne over for, at sproget kan tales på flere måder. Modsat nordmændene, der betragter de mange forskellige traditionelle dialekter som noget prestigefyldt, siger Ursula Ritzau.

Hans Jørgen Ladegaard, lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet, har forsket i danskernes holdninger til de forskellige dialekter. Han konstaterer, at synet på jyder, fynboer og sjællændere er omtrent lige så fordomsfuldt som synet på englændere, bulgarere og palæstinensere. Men efter hans vurdering findes tilsvarende fordomme over hele verden:

Når vi afkoder personen ud fra sproget, er det en måde at orientere os på. Vi kan ikke møde nye mennesker, som om vi slet ikke ved noget om dem. Derfor danner vi os nogle forventninger, så vi føler, at vi ved noget. Også selvom det måske slet ikke er tilfældet, siger han.

Særlige dialekter er salgstrick

Det genkender man hos Kræftens Bekæmpelse. Her er 125 telefonister ansat til at ringe folk op for at tilbyde dem et medlemskab i foreningen. Selvom det er en god sag, er jobbet ikke altid nemt, for der er mange foreninger, folk kan støtte. Og mange siger derfor nej tak.

Derfor bruger telefonisterne en række salgsteknikker. En af dem er at lave dialekten om, så selv ærkekøbenhavnere lyder jyske. Og det ser kundeservicechef i Kræftens Bekæmpelse, Bettina Martens, ikke som noget problem.

Når man gerne vil sælge noget, så handler det om at tilpasse sig det menneske, man står overfor. Sådan foregår alt salg. Man kan tale langsomt og tydeligt, hvis man taler med en ældre person. Eller man kan tillægge sig en dialekt, hvis man eksempelvis taler med en nordjyde. Det ser jeg intet forkert i. Det afgørende er, at folk får en god oplevelse med Kræftens Bekæmpelse, siger hun og understreger, at foreningen hverken opfordrer eller oplærer deres telefonister i at bruge andre dialekter end deres egen. Men de forbyder det heller ikke.

For det er ikke en skrøne, at folk bliver påvirket af dialekten hos den, de taler med, mener Bettina Martens og henviser til flere andre virksomheder, der har beholdt deres jyske eller fynske lokale telefonnumre, selvom foreningens telefonafdeling i dag er samlet i København. Alene det, at folk føler, at de ringer lokalt, betyder noget.

Dialekt kan afgøre om man får job

Af samme grunde bruger man også dialekt aktivt i tv-reklamer, fortæller lektor Hans Jørgen Ladegaard. Særligt jysk, når det formålet at signalere troværdighed. Eller fynsk, når budskabet skal pakkes ind i humor, som det eksempelvis var tilfældet i serien om Polle fra Snave, der reklamerede for Sonofon.

Dialekt i reklamer i måske harmløst, men at vi bevidst og ubevidst kategoriserer folk ud fra deres dialekt eller accent, kan have store og voldsomme konsekvenser i eksempelvis uddannelsessystemet, siger Hans Jørgen Ladegaard og henviser til en undersøgelse, der viser, at lærere vurderer det langt mere positivt, når en etnisk dansker læser en skolestil højt, end hvis en elev med anden etnisk herkomst læser den samme stil op.

En anden undersøgelse af jobinterview har vist, at en for udpræget dialekt kan være afgørende for, om man får jobbet eller ej.

Forskningen på dette område viser klart, at selvom dialekterne bliver stadig mere udvandede, så er vores fordomme over for dem lige så stærke, som de altid har været. Fordommene er et magtmiddel, som de, der taler og foretrækker rigsdansk, bruger til at holde andre mennesker nede på, og det er vi nødt til at være opmærksomme på. Specielt fordi det i høj grad sker ubevidst, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk