Prøv avisen

Danskerne er ikke bange for terror

”Danskerne har en grundlæggende tillid til, at myndighederne nok skal formå at foregribe og afværge en terrorsituation. Vi føler os således forholdsvis sikre, også selvom Danmark har været et terrormål tidligere,” lyder det i et skriftligt svar fra Michael Hviid Jacobsen. Foto: Simon Læssøe

Frygt for manglende pleje, når man bliver gammel, fylder næsten fem gange så meget for den enkelte dansker som frygt for et terrorangreb. Det skyldes især vores tillid til myndighederne, men også at der er en stor grad af social sammenhængskraft, siger eksperter

Selvom København for knap et år siden blev ramt af et terrorangreb, lader danskerne sig ikke skræmme. Da TrygFonden i september 2015 udsendte sin seneste tryghedsmåling, lå terror i bunden af frygtbarometeret. Frygten for at man ikke får nok pleje, når man bliver gammel, frygten for sygdom eller for problemer i forbindelse med global opvarmning fylder langt mere hos danskerne end frygten for et eventuelt terrorangreb.

Hovedforklaringen ligger i vores tillid til myndighederne, mener professor Michael Hviid Jacobsen, der er sociolog ved Aalborg Universitet og har forsket i frygt.

”Danskerne har en grundlæggende tillid til, at myndighederne nok skal formå at foregribe og afværge en terrorsituation. Vi føler os således forholdsvis sikre, også selvom Danmark har været et terrormål tidligere,” lyder det i et skriftligt svar fra Michael Hviid Jacobsen.

”Det skal efter alt at dømme lokaliseres i det faktum, at vi komparativt set lever i et samfund, hvor der hersker en meget stor grad af social sammenhængskraft, tillid, tryghed, orden og velfærd, der giver os et meget solidt fundament at leve vores liv på, også selv når ulykker og tragedier rammer.”

Carsten Bagge Laustsen, der er terrorforsker ved Aarhus Universitet, er enig.

”Basalt set er vi ganske tillidsfulde. Danskerne er nok lidt optimistiske og ukuelige. Vi har ikke så stor tradition for moralsk panik i Danmark, og tilliden til statsmagten er stor. Man kan måske her sammenligne med USA, hvor denne tillid er mindre, og hvor folk derfor i højere grad søger private løsninger på deres sikkerhedsproblem. Det kan for eksempel ske ved at anskaffe sig våben eller ved på anden måde at forberede sig på mulige katastrofer. Sådanne reaktioner har vi ikke set herhjemme,” siger han.

En måling foretaget af Gallup for Berlingske viste således i november 2015, at 66 procent af danskerne har tillid eller stor tillid til, at de danske myndigheder kan håndtere en terroraktion i København.

Carsten Bagge Laustsen forklarer, at myndighederne har en vigtig opgave i forhold til at gøre befolkningen tryg.

”Terroren søger blandt andet at vise, at staten ikke har et monopol på voldsudøvelse, at andre også kan slå ihjel. En stat vil derfor, når den på den måde er bragt i forlegenhed, søge at genskabe tilliden til statens formåen. Det er en del af grunden til, at vi umiddelbart efter angreb introduceres for terrorpakker. Det har for den almindelige befolkning måske ikke så stor betydning, hvad der reelt vedtages. Det centrale er fornemmelsen af, at staten og regeringen har et svar på truslen,” forklarer han.

I Tyskland har man i de seneste uger set en stigning i anskaffelse af våbentilladelser til privat forsvar og et markant øget salg af selvforsvarsvåben og pebersprays. En stigning, man formoder kommer i kølvandet på overgrebene i Köln nytårsnat og debatten om flygtningerelateret kriminalitet. Carsten Bagge Laustsen kan ikke forestille sig samme scenario i Danmark.

”Det ligger ikke rigtigt til danskerne at tage sagen i egen hånd. Vi har en stor grad af tillid til myndighederne og til politiet, og selvom verden er usikker, tænker de fleste, at der nok er en risiko, men at det er bedst, at det er efterretningsvæsenet og politiet, der forsøger at sikre os,” siger han.