Langt de fleste danskere mener ikke, at det at male sig sort i hovedet – såkaldt ”blackface” – er problematisk, eller at vi skal tage hensyn til etnisk baggrund i forhold til eksempelvis sangvalg. Eller at vi bør tage særligt hensyn til folk med ikke-binære kønsidentiteter.
Det viser en ny undersøgelse af danskernes holdninger til identitetspolitiske spørgsmål, som professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen står bag sammen med sin kollega Steffen Selmer. Michael Bang Petersen havde forventet, at de identitetspolitiske spørgsmål ville splitte danskerne.
”Det overrasker os, hvor lidt uenighed, der er om identitetspolitiske spørgsmål i forhold til, hvor meget de fylder i debatten,” fortæller professoren.
Tidligere på måneden skabte det røre, at Lagkagehuset besluttede sig for at omdøbe den populære fødselsdagskage til ”kageperson”, når kunderne bestiller den via butikkens app. I sidste uge valgte detailkæden Føtex at fjerne en T-shirt med påskriften ”Fars hus. Fars regler” fra hylderne efter et kritisk opslag på Twitter, og få dage efter valgte en daginstitution i Næstved efter en forælders henvendelse at ændre en sommerfests tema fra ”indianerfest” til blot ”sommerfest”.
Ifølge Michael Bang Petersen giver undersøgelsen udtryk for, at Danmark ikke er ved at blive overtaget af wokeness. Ordet ”woke” bruges især i debatten om køn og race som et udtryk for en voksende forståelse for diskrimination og forskelle i privilegier.
”Undersøgelsen viser eksempelvis, at 82 procent er uenige i, at blackface er problematisk. Jeg tror, de fleste mener, at det ikke er ekstremt at mene, at blackface er problematisk, men i og med, at det ikke vinder genklang blandt almindelige borgere, kan man sige, at folk på ingen måde køber ind på radikal wokeness,” fastslår Michael Bang Petersen.
Ifølge professoren bør vi være opmærksomme på at huske proportionerne, når vi debatterer identitetspolitiske spørgsmål.
”Det forstærker polariseringen i samfundet, hvis du som højreorienteret vælger har en opfattelse af, at de venstreorienterede mener de her ting, for det gør størstedelen efter alt at dømme ikke.”
Han pointerer, at 330 danskere er blevet spurgt til de identitetspolitiske synspunkter i undersøgelsen, og at der derfor er en større statistisk usikkerhed end normalt, men fordi langt størstedelen i undersøgelsen ikke køber ind på woke-synspunkterne, er den rimelig retningsgivende for danskernes holdninger, vurderer Michael Bang Petersen.
For Mikkel Andersson, der er chefredaktør på det borgerlige netmedie Kontrast, tyder tallene i undersøgelsen på, at identitetspolitiske holdninger nærmest ingen genklang har i den brede befolkning. I stedet oppebæres de af ”symbolanalyserende akademikere, som har forelsket sig i en socialkonstruktivistisk, woke dagsorden”.
”Jeg henregner også journalister til den gruppe, hvilket man kan se, når DR bruger nogle af sine 3-4 milliarder kroner om året på at snakke om ’livmoder-bærere’ og generelt udbreder en woke dagsorden fra forsiden af dr.dk. Men det er en dagsorden, som langt størstedelen af danskerne tilsyneladende er uenige i,” siger han.
På trods af at holdningerne kun deles af et mindretal i befolkningen, har den ”urbane venstreorienterede middel- og overklasse” ifølge Mikkel Andersson haft relativt stort held med at påvirke både erhvervslivet og den akademiske verden.
”Vi kan se, at den blotte mistanke om, at en bøvet T-shirt kan krænke nogle mennesker på Twitter, er nok til at få landets største detailkæde til at trække den tilbage med det samme,” siger han med henvisning til den trøje Føtex trak tilbage.
Eller når en daginstitution dropper at holde indianer-fest:
”Man kan selvfølgelig beskylde identitetspolitikerne for at have for meget magt. Men der ligger også et ansvar hos alle andre. Man kan sige fra. I det konkrete eksempel kunne man sagtens have sagt, at det er helt rimeligt, at børnehavebørn leger indianere – en fuldkommen uskadelig rolleleg,” siger Mikkel Andersson.
Tallene i undersøgelsen stemmer overens med politisk ordfører for Socialdemokratiet Rasmus Stoklunds mavefornemmelse, hvis han var blevet bedt om at gætte på forhånd, siger han. Han har ikke en oplevelse af, at flertallet af danskere ”går rundt og leder efter noget at blive stødt over”, og efter hans opfattelse kammer de identitetspolitiske diskussioner ofte fuldkommen over.
”Sommetider adresserer de reelle problemer, men løsningerne bliver fuldstændig skæve og ude af proportioner. Der er ingen ordentlige mennesker, der mener, at man skal diskrimineres, fordi man har en bestemt hudfarve eller seksualitet. Men løsningen er ikke at forsøge at ophæve alt, hvad vi kender til af tradition og kultur. Fortidens problemer med slavehandel forsvinder altså ikke af, at man river historiske statuer ned eller fjerner andre elementer af vores kulturarv,” siger han.